Loke Bisbjerg Nielsen: Tchads præsident er blevet dræbt. Hvad betyder det for landet, som er kendt for sin stabilitet og stærke alliance med Vesten?
26.04.2021
Den 20. april begynder rapporterne at strømme ind: Tchads præsident, Idriss Déby, er død. Dagen før var han blevet genvalgt for sjette gang efter at have ledet det centralafrikanske land siden 1990. Det forlyder, at han blev dræbt i kamp mod oprørsgruppen FACT. Drabet på præsidenten har indledt undtagelsestilstand i hele landet og kan have store konsekvenser for stabiliteten både i Tchad og de omkringliggende lande.
Analyse af Loke Bisbjerg Nielsen
Tchad spiller en central rolle i det afrikanske kontinents sikkerhed. Selvom de har nogle af de værste udviklingsindikatorer i verden (Tchad ligger nummer 187 ud af 189 lande i FNs Human Development Raport fra 2019) og er plaget af både interne og eksterne konflikter, er landet forholdsvist stabilt med et velfungerende militær. Det gør landet til en vigtig allieret for Vesten, navnligt Frankrig. Danske soldater kæmper også med tchadiske styrker mod al-Qaeda- og Islamisk Stat-affilierede jihadister i Mali.
Soldaterpræsidenten
Præsident Idriss Déby burde egentlig blot have holdt sin sejrstale som genvalgt præsident. I stedet valgte han at tage til fronten for at besøge de soldater, som kæmper mod en oprørsgruppe kendt under navnet Front pour l’alternance et la concorde au Tchad (Fronten for Forandring og Samhørighed i Tchad, FACT). Og det var her præsidenten blev dræbt af skud. Ifølge officielle udtalelser blev han dræbt i kamp med FACT. Men manglende information omkring omstændighederne for hans død har skabt spekulationer om, hvorvidt det er sandheden. Samme dag Débys blev dræbt, blev det annonceret, at et overgangsråd var blevet nedsat til at skulle lede landet de næste 18 måneder. I spidsen for rådet er Débys søn: den 37-årig firestjernede general, Mahamat Idriss Deby. Regeringen og parlamentet er blevet suspenderet, alle grænser er blevet lukket, og et udgangsforbud mellem kl. 18-5 er indført. Landet er i undtagelsestilstand.
Modsat andre lande, hvor end ikke officererne besøger fronten, har Tchad en leder, der går forrest
_______
Det var ikke unormalt for præsident Déby at befinde sig ved fronten. Han begyndte selv sin karriere som soldat under den tchadiske borgerkrig i 1970’erne. Den karriere stoppede først, da han i 1990 tog magten i et militærkup. Heri ligger måske en del af Tchads militær succes, som har gjort landet til en hovedaktør i kampen mod jihadisme. Modsat andre lande, hvor end ikke officererne besøger fronten, har Tchad en leder, der går forrest.
Det var fx tilfældet, da ikke mindre end 92 tchadiske soldater blev dræbt den 23. marts 2020 af oprører fra gruppen Boko Haram, som huserer i nabolandet Nigeria. Tchad iværksatte herefter en regulær hævnaktion, Operation Bomas Vrede, som gik i gang 31. marts. Den var opkaldt efter den ø i Tchadsøen, som soldaterne mistede deres liv på. Blot en uge senere stod de tchadiske soldater langt inde på nigeriansk territorium, og fra alle sider kom der rapporter om oprørere, som flygtede over hals og hoved fra de tchadiske styrker. Ifølge Tchads egne tal døde 52 tchadiske soldater i operationen, mens omkring 192 blev sårede. Samtidig påstod de, at ikke mindre end 1000 oprørere var blevet dræbt i operationen.
Om de tchadiske tal er sande er svært at sige. Men operationen var – militært set – en succes. Det kunne specielt mærkes i Nigeria, hvor der blev snakket om, at Tchad havde gjort det, som nogle synes, det Nigerianske militær ikke selv kan præstere: at rydde områder for oprører. Men det er også værd at bemærke, at der kun blev rapporteret om dræbte oprører. Tchad rapporterede ikke om nogen tilfangetagende. Og der vides ikke meget om, hvordan det tchadiske militær skelnede mellem civile og oprører. Ifølge Amnesty Internationals årlige rapport fra 2020 blev 58 mistænkte Boko Haram medlemmer fængslet i forbindelse med Operation Bomas Vrede, hvoraf 44 af dem døde i deres celler. Ifølge rapporten er undertrykkelse af ytringsfrihed, tortur og vilkårlig fængsling vidt udbredt i Tchad, og ifølge Human Rights Watch var præsidentvalget karakteriseret af hvad de kalder en ”nådesløs undertrykkelse” af oppositionen.
Militæret er trænet igennem årtiers krigsførelse og kan skabe resultater. Spørgsmålet om landets overholdelse af menneskerettigheder synes dog i denne sammenhæng at blive skubbet til hjørnet af Vesten
_______
Efter Operation Bomas Vrede trak Tchad sig tilbage til sin egen grænse og annoncerede, at nu måtte Nigeria tage over. Déby kritiserede flere gange Nigeria for ikke at gøre nok i kampen mod Boko Haram. Tchad har problemer nok, og for dem er Boko Haram blot et internt, nigeriansk problem. Men operation siger en del om Tchads militære formåen, og hvorfor landet af Vesten bliver betragtet som en vigtig partner: Militæret er trænet igennem årtiers krigsførelse og kan skabe resultater. Spørgsmålet om landets overholdelse af menneskerettigheder synes dog i denne sammenhæng at blive skubbet til hjørnet af Vesten.
Alt er konflikt rundt om Tchad
Tchad befinder sig geografisk lige i orkanens øje. Til sydvest ligger Nigeria og Cameroun, som begge er plagede af Boko Haram. Til sydøst er den Centralafrikanske Republik, som har været i en dødelig borgerkrig siden 2012. Samme dag som Déby blev dræbt, rapporterede FN, at yderligere 2000 mennesker var flygtet fra Den Centralafrikanske Republik til Tchad efter eskalerede kampe. Øst for Tchad ligger Sudan og Sydsudan, hvor en ustabil fred har efterfulgt en voldsom borgerkrig, som varede fra omtrent 2013-2020. Vest for landet er Niger og Mali, hvor specielt det sidste land er aktivt plaget af flere jihadistiske oprørsgrupper. Tchad er en del af G5-Sahel kollisionen, som bekæmper oprørsgrupperne. Og slutteligt ligger Libyen mod Nord, som kollapsede efter en NATO-ledet invasion i 2011 og efterfølgende har været i borgerkrig.
Tchad er en del af det gamle, koloniale, frankofone Afrika og en vigtig fransk militær allieret
_______
Det var i Libyen, at Fronten for Forandring og Samhørighed i Tchad (FACT) havde deres base. FACT er en gruppe, som er vokset ud af en række oprørsgrupper, som har kæmpet for magten i Tchad siden borgerkrigen i 1970. Det er uvist, hvor stor gruppen er. Indtoget i Tchad berettes at have bestået af 300-400 køretøjer, primært de fra ørkenkrige efterhånden velkendte modificerede toyota pickups. Nogle estimerer at så mange køretøjer burde kunne bære op mod 1000 personer. Men det er uvist, og det er også uvist, hvor mange FACT-oprørere, der tog tilbage i Libyen. De beskylder præsident Déby for at være undertrykkende og despotisk. I stedet siger gruppen, at den vil indføre reelt demokrati og forbedre sociale ydelser. De har også åbent kritiseret den komite, der har overtaget for Déby.
Tchadiske oprørsgrupper har gennem tiderne søgt tilflugt i de ustabile nabolande, og efter Libyens kollaps, fandt mange tchadiske oprører arbejde som lejesoldater hos de forskellige stridende parter. Efter forskellige interne magtkampe splittede oprørerne sig i 2016 op i tre grupper, hvoraf Mahamat Mahadi Ali blev leder af FACT. Mahadi Ali er efter sigende en ”oprørs veteran”, som tilsluttede sig en oprørsgruppe for første gang, da han var 14 i 1978. FACT slog sig samme år efter magtkampen ned i provinsen Al Jufrah i det centrale Libyen, hvor de indgik en ikke-angrebspagt med den libyske oprørsgruppe ledet af den notoriske General Haftar. Herfra kunne de samle materiale til det næste slag om magten i Tchad.
På mange måder er det et fortsat testamente til den destabiliserende effekt Libyens kollaps stadig har på det afrikanske kontinent. Både i Libyen og i Sudan har tchadiske oprørsgrupper baser, og de laver af og til operationer ind i Tchad med mere eller mindre succes. Både i 2008 og i 2019 var der større angreb fra oprørsgrupper, som i begge tilfælde blev slået tilbage med fransk assistance. Tchad er en del af det gamle, koloniale, frankofone Afrika og en vigtig fransk militær allieret. Hovedkvarteret for den fransk-ledede intervention i Mali, Operation Bakhane, er i N’Djamena og siges at huset omkring 5000 personer. Operationen blev indledt i 2014 for at bekæmpe oprørere i det nordlige Mali.
Det kan tænkes, at Tchads vestlige allierede holder vejret. Fortsat politisk uro eller sågar borgerkrig i Tchad kan kompromittere den relativt stabile base, som lande som Frankrig og USA har i Tchad
_______
I det seneste angreb på valgdagen, 11. april, angreb FACT Kanem provinsen i det nordlige Tchad, og blevet stoppet cirka 300 km fra den tchadiske hovedstad, N’Djamena. Tchad har meldt ud at modoffensiven mod FACT nu er slut. De melder 300 oprøre døde og 150 til fangetagene mod fem tchadiske soldater.
Forandring kan betyde mere usikkerhed
Selvom oprørerne er nedkæmpede, mener kommentatorer ifølge nyhedsmediet al-Jazeera, at undtagelsestilstanden kommer til at vare ved. Det er både vigtigt for den nye regering at sørge for ro og orden, og at sende et fortsat signal til de allierede i Vesten om, at Tchad forbliver stabil. Det er dog blevet påpeget, at det er imod forfatningen at udnævne en anden end forpersonen for parlamentet til præsident, og nogle har decideret kaldt militæret indsættelse af Débys søn et kup. FACT har kaldt indsættelsen af sønnen for monarkisk. Derfor går der er også spekulationer omkring Déby’s død, og militæret kan efter sigende ikke oplyse, hvordan han døde. Andre har bemærket, at det er påfaldende, at der ikke blev annonceret andre dødsfald i forbindelse med præsidentens. Burde han ikke have livvagter eller en kortage?
Nogle frygter at situationen kan fører til fornyede uroligheder og konflikt i landet. Tchad-eksperten Marielle Debos, lektor ved Nanterre Universitet i Paris, har udtalt, at alt er muligt nu – selv det værste. I sin udtalelse om præsident Débys død kaldte den franske præsident, Emmanuel Macron, Déby en ’tapper ven’ og takkede for Tchads indsats i kampen mod terror. Det kan tænkes, at Tchads vestlige allierede holder vejret. Fortsat politisk uro eller sågar borgerkrig i Tchad kan kompromittere den relativt stabile base, som lande som Frankrig og USA har i Tchad for deres militære operationer i Sahel og Nordafrika. Det kunne også betyde, at brandslukkeren Tchad vælger at stoppe sine vigtige bidrag til militære operationer i regionen, hvis landet skal dedikere flere ressourcer til at håndtere større interne konflikter.
Stabiliteten i landet synes at afhænge af militærets evne til at holde oppositionen i ro – enten gennem magt eller ledelse. Sandheden om Déby’s død spøger, og oppositionen bruger usikkerheden omkring omstændighederne til at skubbe narrativet om et militært kup. Men vi kan ligeledes forestille os, at den tchadiske befolkning holder vejret. I et land omgivet af ustabilitet ønsker befolkningen ikke nødvendigvis de store forandringer. For forandring kan betyde endnu mere usikkerhed, end der er i forvejen. ■
Vi kan ligeledes forestille os, at den tchadiske befolkning holder vejret. I et land omgivet af ustabilitet ønsker befolkningen ikke nødvendigvis de store forandringer
_______
Loke Bisbjerg Nielsen (f. 1988) er uddannet i filosofi og Afrikastudier fra Københavns universitet. Han arbejder med og skriver om køn, ligestilling, ekstremisme, samt fred- og sikkerhedspolitik på det afrikanske kontinent. Han har arbejdet indgående med Nigeria og skrevet om oprørsgruppen Boko Haram. ILLUSTRATION: Frankrigs præsident Emmanuel Macron til begravelsen af afdøde præsident Idriss Deby i NDjamena, Tchad, 23- april 2021. [FOTO: Christophe Petit Tesson/AP/Ritzau Scanpix]