Lars Erslev Andersen: Har Bidens rejse gjort ondt værre?
19.07.2022
Præsidenten hyggede sig i Israel, men får ingen store resultater med hjem fra Saudi-Arabien. Og USA’s arabiske allierede tvivler fortsat på, hvordan USA vil reagere, hvis de ender i en krig med Iran.
Af Lars Erslev Andersen
Der var fire formål med Bidens rejse til Mellemøsten: At konsolidere forholdet til Israel, klinke skårene i hans relation til Saudi-Arabien, især til kronprinsen Mohammad Bin Salman (MBS), overtale saudiaraberne til at sende mere olie på det kriseramte verdensmarked samt at opbygge en militær alliance vendt mod Iran.
Af disse mål opnåede han det første – at konsolidere forholdet til Israel. Der lød ingen kritik af den israelske politik overfor palæstinenserne – og ingen krav om, at Israel ændrer sin negative holdning til den såkaldte to-statsløsning (hvor palæstinenserne får en stat med hovedstad i Østjerusalem), men kun ros og begejstring over Israels forbedrede forhold til en række arabiske stater. Den gode stemning fik et ekstra løft, fordi Saudi-Arabien – netop som en gestus i anledning af Bidens rejse til regionen – åbnede sit luftrum for alle luftfartsselskaber inklusive israelske. Tiltaget, erklærede Saudi-Arabien, skulle vise, at kongeriget som trafikalt midtpunkt vil knytte Asien, Europa og Afrika sammen.
I modsætning til Israel har Biden stadig et håb om, at atomaftalen med Iran kan genetableres og understregede, at diplomati er vejen frem for at forhindre iranerne i at få kapacitet til at bygge atombomber. Israelerne, der fører spionkrig mod Iran, tror kun på en militær løsning, men slog sig til tåls med, at Biden garanterede, at Iran ikke ville få atomvåben, mens han er præsident. Mange israelere tænker, at landets gode ven Trump snart er tilbage i Det Hvide Hus, og ikke mange i verden tror, at USA og Iran bliver enige om en ny aftale.
Da Biden mødte op hos palæstinenserne til møde med lederen Mahmoud Abbas, var stemningen knap så hjertelig. Han blev han mødt med demonstrationer, og Abbas var ikke glad for, hvad han hørte: At Biden støtter planen om en to-statsløsning, men at tiden ikke er moden til at starte den proces. 74 år efter palæstinenserne måtte flygte fra deres eget land, hvilket af det internationale samfund blev fastslået som en uret, der skulle rettes op på gennem det såkaldte ”Right of Return”-princip, lever de og deres efterkommere i lejre i Libanon og i en usund slum i Gaza, hvor leveforholdene forværres dag for dag. Fra lederen af verdens supermagt og den frie verden lyder budskabet, at ”tiden ikke moden til en forhandlingsløsning”. Hvornår mon den så det? Det spørger vrede og mistrøstige palæstinensere om, og det gør en stor del af araberne også.
Fra lederen af verdens supermagt og den frie verden lyder budskabet, at ”tiden ikke moden til en forhandlingsløsning”. Hvornår mon den så det? Det spørger vrede og mistrøstige palæstinensere om, og det gør en stor del af araberne også
_______
Kan man regne med USA?
Bidens udtalelse skabte stort røre i Mellemøsten, herunder blandt de ledere, han efter sine nedladende bemærkninger til Abbas skulle mødes med i den saudiarabiske havneby Jeddah. Det var på ingen måde den bedste entré i det land, han skulle genoprette forholdet til. Trods den kiksede knytnævehilsen lignede både MBS og Biden mænd, der helst ville være alle andre steder end til det møde, de havde foran sig. Dén atmosfære stod i skærende kontrast til Bidens hjertelige samvær med de israelske ledere. Selvom MBS så bister ud, kunne han dog notere sig, at USA’s præsident, der siden overtagelsen af præsidentembedet har nægtet at tale med kronprinsen, nu havde rejst hele vejen til Saudi-Arabien blot for at bede om godt vejr – og mere olie. Det er et faktum, MBS kommer til at bryste sig af mange gange med underteksten: USA har mere brug for Saudi-Arabien, end Saudi-Arabien har for USA.
Det er dog ikke helt rigtigt. Uden USA’s kolossale våbensalg til Saudi-Arabien, logistiske støtte og hjælp til, hvordan våbnene skal anvendes, kunne landet ikke føre sin bestialske krig i Yemen. Og selvom Biden under sin valgkampagne råbte op om, at USA ikke skulle støtte Saudi-Arabien i denne krig, er det sket helt rutinemæssigt og på daglig basis under hele Bidens præsidentperiode: Saudi-Arabien har hverken manglet våben eller militær logistisk støtte. Som alle ved, er det USA, der leverer militær teknologi til alle de arabiske Golfstater og har personel udstationeret til at instruere i, hvordan den skal bruges. Hvis USA stoppede salget, ville disse regeringer være ilde stedt. Så hverken MBS eller de andre golfarabiske ledere tør for alvor vende USA ryggen.
Omvendt tvivler de på, om USA faktisk vil komme dem til undsætning, hvis de skulle komme i åben krig med Iran. Det er der ingen af dem, der vil – heller ikke MBS. Men risikoen udelukker de ikke, og hvad skal de så gøre, hvis de ikke kan regne med USA? Amerikanerne skal såmænd nok levere våben og instruktion, men at USA selv vil engagere sig i en krig med Iran, tvivler de på.
Al den tvivl er gået op for Biden og hans regering. Så i Jeddah skyndte han sig at erklære, at USA selvfølgelig vil stå ved sine forpligtelser om sikkerhed til Golfaraberne, der kigger ned i gulvet og tænker på, at USA rendte af pladsen i Libanon, Somalia, Irak, Syrien og senest Afghanistan. Og selvom Biden faktisk skulle mene, hvad han siger, har hans tid som præsident en udløbsdato, måske allerede i 2025. Trump har jo vist verden – med USA’s udtræden af Parisaftalen og Iranaftalen – at USA ikke altid står ved sine aftaler, så kan araberne regne med USA?
I Jeddah skyndte han sig at erklære, at USA selvfølgelig vil stå ved sine forpligtelser om sikkerhed til Golfaraberne, der kigger ned i gulvet og tænker på, at USA rendte af pladsen i Libanon, Somalia, Irak, Syrien og senest Afghanistan
_______
Nej tak til allianceplanen
Også af den grund faldt Bidens planer om at skabe en ny sikkerhedsarkitektur mellem USA, Israel og en række arabiske stater til gulvet med et brag. I Jeddah mødte han ud over MBS og co. også lederne fra de fem andre arabiske Golfstater samt Jordan, Egypten og Irak. Ingen af dem skulle nyde noget af at være i militær alliance med Israel og USA – heller ikke selvom man i Trumps tid indgik de såkaldte Abrahamaftaler, der normaliserede forholdet mellem Emiraterne og Israel. MBS fastslog, at en Abrahamaftale med Israel kun kommer på tale, hvis Israel seriøst vil arbejde for en to-statsløsning med palæstinenserne. For MBS handler det næppe om palæstinenserne, men det er i det arabiske Mellemøsten en folkelig populær sag at føre sig frem med – og en oplagt mulighed for at presse USA til at give noget mere, fx avancerede fly og armerede droner. Derfor imødekom han heller ikke Bidens bønner om at sende mere olie på verdensmarkedet. Jo, fra 2025, hvor Trump måske igen sidder i Det Hvide Hus – MBS har faktisk på det seneste investeret mange penge i Trumpfamilien: I april kom det frem, at en saudiarabisk investeringsfond (Saudi Public Investment Fund) havde besluttet at investere 2 milliarder US dollars i et aktieselskab ejet af Trumps svigersøn Jared Kushner gennemtrumfet af MBS på trods af uenighed i fondens bestyrelse. Kushner har i øvrigt tilkendegivet, at en del af pengene skal investeres i israelske iværksætterfirmaer. Den samme fond har investeret store millionbeløb i en ny professionel golfturnering, der har sidste runde på Trumps bane i Florida.
I årevis har Israel og Saudi-Arabien talt sammen, udvekslet efterretninger og handlet. Det er ikke ualmindeligt at møde israelere i Saudi-Arabien, og som bekendt rejste Netanyahu også til landet, hvor han holdt møde med USA’s udenrigsminister og MBS. Israel og Saudi-Arabien har mange fælles interesser, så de bliver ved med at mødes – ganske uanset om de har diplomatiske forbindelser eller ej. Men der kommer formentlig ingen Abrahamaftale mellem dem, så længe Biden er præsident. Dén succes under MBS ham ikke.
Også Emiraterne (UAE) har længe haft gode forbindelser til Israel, siden de indgik Abrahamaftalerne i 2020. Men heller ikke de ønsker at indgå i en anti-Iran-alliance med israelerne. Som den udenrigspolitiske rådgiver udtalte – med formuleringer, der lyder rent ud kinesiske – skal der ikke skabes alliancer mod enkeltstater og heller ikke mod Iran. Diplomati er vejen frem, lød det fra det UAE’s udenrigsministerium, hvilket blev massivt citeret i iransk presse. UAE meddelte ligeledes – timet til offentliggørelse under Bidens besøg – at de genoptager diplomatiske forbindelser med Iran, efter de har været afbrudt siden et angreb på den saudiarabiske ambassade i Tehran i 2016.
Irak og Kuwait tilsluttede sig UAE’s synspunkt om forhandlinger med Iran – og Irak agerer i forvejen mægler mellem Saudi-Arabien og Iran. Forhandlingerne, der finder sted i Bagdad, har primært drejet sig om Yemen, men lykkes det at fastholde våbenhvile og måske ligefrem en fred dér, kan det være en platform for mere direkte forhandlinger. Mens Irak absolut ikke skal have noget forhold til Israel, er UAE tilfredse med normaliseringen – den skal dog alene bruges til afskrækkelse og forsvar, ikke til en alliance vendt mod Iran. Dén idé kan Biden godt glemme, lød meldingen i Jeddah.
Araberne vil således gerne formelt eller uformelt koordinere alt muligt med Israel. Men de vil ikke ind i en åben alliance vendt mod Iran – hverken med USA eller med Israel – og slet ikke med dem begge to på engang.
Et sølle resultat
Biden forsøgte også at starte initiativer omkring de kriseramte forsyningsruter gennem samarbejde og investeringer i infrastruktur som en modvægt til Kinas nye Silkevejsprojekt (Belt and Road Initiative). Men her halser USA langt efter kineserne, der for længst har sikret sig aftaler om drift af havne i Pakistan, Qatar, UAE, Oman, Saudi-Arabien, Sudan, Egypten, Middelhavet og langs Afrikas kyster. UAE’s reaktion på Bidens forslag kan man opsummere som: ”Jo, det er en god idé, det projekt startede vi for flere år siden”.
Og havde Biden håbet, at araberne nu omsider under hans besøg ville bakke op om sanktioner mod Rusland, måtte han også på dette punkt rejse hjem med uforrettet sag.
Han rejste således hjem med ét opfyldt ønske: et konsolideret Israelforhold. Men samtidig er uenigheden mellem Washington og rækken af arabiske regeringer kun blevet trukket tydeligere op. Dét var resultatet af at møde manden, der i 2018 stod bag mordet på Khashoggi i Istanbul, med respekt og anerkendelse.
Måske vil Biden-administrationen pege på, at præsidenten ved bordet med lederne fra de 9 arabiske stater indgik en række aftaler om økonomiske og infrastrukturelle projekter – som et bevis på, at USA ikke er på vej ud af Mellemøsten.
I forhold til de overordnede mål synes det dog et beskedent resultat. USA må sande, at araberne – og for den sags skyld Israel – har lært at spille på flere heste: Bliver USA for irriterende, er det godt at kunne handle med både Rusland og Kina, og det gør de så lystigt, at USA skruer op for charmen for at trække dem tilbage i den amerikanske fold.
Iran sendte også en hilsen i anledning af Bidens besøg: Nu skal iranske krigsskibe i regionen som standard udstyres med armerede droner. De er driftssikre – så effektive, at Putin netop er på vej til Tehran for at købe ind. Den iranske udmelding til USA og araberne er ikke til at tage fejl af: Det var nemlig droneaffyrede missiler, der i september 2019 satte halvdelen af Saudi-Arabiens olieanlæg ud af drift. Det kan Bidenregeringen så tænke over, mens den følger benzinprisernes fortsatte himmelflugt. ■
Måske vil Biden-administrationen pege på, at præsidenten ved bordet med lederne fra de 9 arabiske stater indgik en række aftaler om økonomiske og infrastrukturelle projekter – som et bevis på, at USA ikke er på vej ud af Mellemøsten. I forhold til de overordnede mål synes det dog et beskedent resultat
_______
ILLUSTRATION: Præsident Biden og udenrigsminister Blinken på besøg hos den saudiske kronprins Mohammed bin Salman (MBS) i al-Salman Paladset i Jeddah på kysten af Det Røde Hav [Foto: Ho/AFP/Ritzau Scanpix]