Mick Ryan om Ukrainekrigen: Den store ukrainske modoffensiv kommer ikke inden for de næste par måneder
11.07.2022
”En midlertidig ukrainsk tilbagetrækning kan godt være til ukrainernes fordel på kort sigt. Jo mere land russerne indtager, jo større en befolkning skal de være i stand til at kontrollere. Det skal de allokere flere styrker til, hvilket gør dem sårbare. Men det er ikke en nem politisk beslutning for Zelenskyj. Det er svært at opgive territorier, selvom han ved, det vil beskytte hæren, fordi han dermed også opgiver ukrainske civile, og det er en af de sværeste beslutninger at skulle træffe som leder.”
Interview af Jakob Damsholt
RÆSON: Hvilken effekt har de nye langtrækkende våben fra USA foreløbig haft i krigen?
RYAN: De har givet Ukraine mulighed for at angribe russerne over større afstande og dermed ramme infrastruktur som fx våbendepoter. De giver dem også mulighed for at true og ramme russerne i den artillerikrig, som russerne ellers hidtil har domineret.
At Ukraine kan få leveret våbensystemer som HIMARS – en type mobilt raketaffyringssystem monteret på lastbiler – fra USA på få uger, er intet mindre end mirakuløst
_______
Ukrainerne har efterspurgt langtrækkende våben længe. Hvad er grunden til, at de ikke har fået dem før nu?
Indtil nu har ukrainerne haft andre prioriteter end at lave en modoffensiv. Især har de kæmpet for overlevelse i det nordlige Kyiv. De har prioriteret basale ting som tankvogne, ammunition, humanitær hjælp og logistisk støtte. I den nuværende situation har de i højere grad brug for artilleri. At Ukraine kan få leveret våbensystemer som HIMARS – en type mobilt raketaffyringssystem monteret på lastbiler – fra USA på få uger, er intet mindre end mirakuløst. Det ved alle, der har haft med militært udstyr at gøre. Man har skullet opsætte logistiske veje fra fabrikker i USA til Ukraine samt sikre genforsyninger. Der er ingen pointe i at affyre raketter, hvis der ikke er en konstant forsyning af nye. At få løst den slags ting tager tid, men det har taget langt mindre tid at få systemer op at køre, end vi har set tidligere.
USA er gået forrest i hjælpen til Ukraine. De var først til at dele efterretninger før krigen, og under krigen har de brugt deres efterretninger til at forudsige, hvad der sker. USA er den største enkeltdonor til Ukraine, hvad angår militær, humanitær og økonomisk hjælp. For nuværende ser jeg ikke nogen mangel på forpligtelse fra deres side. Hvis alle havde bidraget på samme måde som amerikanerne, havde Ukraine stået stærkt.
Hvis vi forventer, at Ukraine har overhånden på lang sigt – såfremt Vesten fortsætter med at forsyne dem – hvornår kan vi så se et vendepunkt, hvor ukrainerne begynder deres offensiv?
Ukrainerne har nogle udfordringer på kort sigt, herunder deres artilleri. Russerne forsøger at trække Ukraine ind i en udmattelseskrig, og ukrainerne er nødt til at være meget varsomme, så de ikke kommer til at kæmpe de steder, russerne ønsker, at kampen skal foregå. Jeg tror dog, på trods af Ruslands succeser i Donbas, at russerne er udmattede. Inden for de næste uger eller måneder vil de være nødt til at reducere tempoet og gentænke, hvorvidt de ønsker at fortsætte i Donbas, eller om de eventuelt skal forstærke deres offensiv i syd.
Mennesker udmattes, og russerne har udkæmpet en hård, voldelig og storstilet krigskampagne. Tropperne er trætte, og Rusland har haft udfordringer med at skaffe forstærkninger. Militærets årlige forårsindkaldelse havde betydelig lavere antal rekrutter end normalt. Så det er særligt mandskab og våbensystemer, der er Ruslands udfordring. Jeg tror ikke, der er mangel på ammunition, men de er nødt til at flytte det til fronten. Jeg tror derfor, tempoet i offensiven vil falde på begge side i de kommende måneder.
Så ukrainerne vil kunne stoppe Ruslands fremskridt, men hvilke ukrainske kapaciteter vil det kræve at indlede en offensiv, der kan tage de 20 pct. af landet tilbage, som russerne kontrollere i øjeblikket?
Størstedelen af det ukrainske militær har været fokuseret på at forsvare og forsinke russerne. I syd har vi set dem langsomt genvinde små områder, men Ukraine er et stort land, og 20 pct. er et stort stykke af landet. Ukraine er nødt til at træne titusinder – hvis ikke hundredtusinder – nye soldater, som skal gennemføre transitionen fra de våbensystemer fra Sovjet-æraen, man brugte før krigen, til de nye systemer, man bruger nu. Denne transition vil tage tid, men det vil også give Ukraine en reel mulighed for sejr på lang sigt. De næste par måneder vil være hårde for ukrainerne, men det vil de også være for russerne.
Når du taler om lang sigt, kan vi så forvente, at ukrainerne vil være klar til at indlede en offensiv i løbet af efteråret?
Muligvis. Det afhænger af, hvordan kampene i Luhansk ender. Det afhænger også i høj grad af, hvor mange soldater Ukraine kan træne op og hvor hurtigt – og ikke kun individuelle soldater, men en kollektiv hær med brigader og bataljoner. Og det afhænger af deres evne til at etablere logistik og kommunikation. Det vil tage tid, hvorfor vi ikke skal forvente en storstilet offensiv, før disse ting er på plads, hvilket nok ikke bliver inden for de næste par måneder.
Du sagde, at Ukraine på kort sigt skal undgå, at det bliver en udmattelseskrig. Hvordan kan de det? Var deres tilbagetrækning fra Sjevjerodonetsk et eksempel på det?
Tilbagetrækningen fra Sjevjerodonetsk var den rigtige beslutning, fordi de nåede at forsinke russerne tilpas meget. Den handlede om at beskytte militæret. En midlertidig ukrainsk tilbagetrækning kan godt være til ukrainernes fordel på kort sigt. Jo mere land russerne indtager, jo større en befolkning skal de være i stand til at kontrollere. Det skal de allokere flere styrker til, hvilket gør dem sårbare.
Men det er ikke en nem politisk beslutning for Zelenskyj. Det er svært for en præsident at opgive territorier, selvom han ved, det vil beskytte hæren, fordi han dermed også opgiver ukrainske civile, og det er en af de sværeste beslutninger at skulle træffe som leder. ■
Tilbagetrækningen fra Sjevjerodonetsk var den rigtige beslutning, fordi de nåede at forsinke russerne tilpas meget. Den handlede om at beskytte militæret
_______
Mick Ryan er tidligere generalmajor i den australske hær og i dag adjunkt ved tænketanken Center for Strategic & International Studies. Han udgav tidligere i år bogen ’War Transformed’, der udkom hos U.S. Naval Institute.
ILLUSTRATION: Ukrainian civilians check their hit on the target. Ukrainian civilians are taking courses in military tactics at the territorial defense center on Kyivs outskirts to defend their country from the Russian invaders. Different people, including pensioners and women, are joining the drills. They still wanted to prepare for the worst, although normality is slowly coming back. [FOTO: Lara Hauser/SOPA Images/Sipa USA]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
