Mikkel Vedby: I dag står kampen om Kiev, men det er den lange besættelse af Ukraine, der vil skærpe konfliktens menneskelige omkostninger

Mikkel Vedby: I dag står kampen om Kiev, men det er den lange besættelse af Ukraine, der vil skærpe konfliktens menneskelige omkostninger

25.02.2022

.

Rusland vil vinde de første kampe i slaget om Ukraine. De russiske styrker vil formentlig også kunne gennemføre den invasionsplan, som præsident Putin og hans generaler har lagt. Men på længere sigt er en sejr vanskeligt at forestille sig.

Analyse af Mikkel Vedby Rasmussen

DE RUSSISKE STYRKER har 24. februar gennemført operationer mod ukrainske flyvepladser og anden militær infrastruktur. Angrebet startede med, at flyvepladserne blev ramt af missiler eller indtaget af russiske specialstyrker landsat med helikopter. De russiske styrker har således søgt at sikre sig, at Ukraine ikke kunne sende kampfly og droner mod de fremrykkende russiske kolonner. Ved at ødelægge lufthavnene og besætte havnene ved Sortehavet, har Rusland også forhindret, at de ukrainske styrker kan få forstrækninger og forsyninger.

Mens russiske styrker har angrebet mål dybt inde i Ukraine, har russiske styrker krydset grænsen mellem Ukraine og Hviderusland. Fremstødet fra nord er blevet kombineret med fremstød fra øst og sydøst, således at det østlige Ukraine – øst for floden Dnepr – er blevet skueplads for en russisk knibtangsmanøvre med Kiev i centrum.

Kampen om Kiev
Det virker til, at målet for den russiske offensiv er at isolere Kiev fra resten af landet. På den måde vil regeringen blive afskåret fra resten af nationen og præsidenten dermed i praksis vil miste evnen til at kontrollere den fortsatte modstand mod invasionen. De russiske fronter – fra nord, vest og syd – synes at undgå de øvrige ukrainske byer. De russiske styrker vil ikke lokkes ind i bykampe, hvor deres kampvogne ikke er nær så overlegne våben, som i det åbne land. Den russiske erfaring fra kampene om Grosnyj i Tjetjenien 1994-95 giver dem grund til at være forsigtige.

 

Det virker til, at målet for den russiske offensiv er at isolere Kiev fra resten af landet. På den måde vil regeringen blive afskåret fra resten af nationen og præsidenten dermed i praksis vil miste evnen til at kontrollere den fortsatte modstand mod invasionen

_______

 

De russiske styrker behøver ikke at nedkæmpe alle ukrainske soldater, som de møder på deres vej. Det vigtigste for dem på dette tidspunkt er at berøve den ukrainske hær evnen til at kæmpe som en sammenhængende enhed i hele det østlige Ukraine. Og ved at isolere Kiev kan russerne afskære de ukrainske generaler muligheden for at styre deres styrker i felten. Når russerne rykker hurtigt og dybt ind i Ukraine, kan de isolerer de ukrainske enheder, så de ikke kan slutte sig sammen og mønstre et sammenhængende forsvar. Når så de ukrainske enheder er isoleret på den måde, så ophører de med at være en hær og blot bliver isolerede grupper af mennesker, der  bliver mere og mere demoraliserede og bange efterhånden, som russisk artilleri og kampvogne rykker ind på dem.

En folkeafstemning følger
Hvis det lykkes for de russiske styrker at eliminere den ukrainske hær som et kæmpende militær i de første dage af invasionen, vil Kreml givet bruge det som udgangspunkt for at tvinge den ukrainske regering til at kapitulere. Putin har udtalt, at han ønskede, at ukrainerne skulle få lov til selv at bestemme deres skæbne. På den baggrund kan man forestille sig, at den ukrainske regering som en del i kapitulationsbestemmelserne må gå med til en folkeafstemning, om hvorvidt Ukraine skal være selvstændigt eller en del af Rusland.

I en folkeafstemning om nationens fremtid med russiske soldater uden for alle valgstæder, vil de østlige dele af Ukraine vil stemme for at slutte sig til Rusland – eller det vil i hvert fald være det officielle resultat. Mens den vestlige del af Ukraine vil få lov til at stemme nej. Den del af landet kan så få lov til at være Vichy-Ukraine – en russisk lydstat, som aldrig kan være uafhængigt, fordi resten af landet er besat af Rusland og således gidsel for den officielt uafhængige dels gode opførsel.

 

Man kan forestille sig, at den ukrainske regering som en del i kapitulationsbestemmelserne må gå med til en folkeafstemning, om hvorvidt Ukraine skal være selvstændigt eller en del af Rusland
_______

 

Guerillakrig som gamechanger
Men er der en ting, som man kan være sikker på, så er det, at et felttog aldrig lever op til ens planer. Som de amerikanske styrker opdagede i Irak i 2003, kan en hær gennemføre en hurtig invasion for bagefter at opdage, at fjenden i virkeligheden ikke er blevet slået. I stedet har fjenden blot forladt det slag, som de var dømt til at tabe, til fordel for en guerillakrig, som de havde alle fordele i. Fordi de i irakkernes tilfælde kæmpede i deres eget land, støttet af deres egen befolkning mod en besættelsesmagt, som mistede støtte i befolkningen for hvert forsøg på at tage kampen op mod modstandsbevægelsen.

Hvis ukrainerne kan kæmpe videre – enten i det skjulte, som franskmændene gjorde under den tyske besættelse, ved at gendanne modstanden, som irakerne gjorde det efter den amerikanske invasion in 2003, eller fra en del af det ukrainske territorium, som de stædigt holder fast i, vil USA og dets allierede være mere end villige til at bidrage med våben og penge til at finansiere den fortsatte modstand.

Rusland (den gang: Sovjetunionen) opdagede i Afghanistan efter invasionen i 1979, at det var umuligt at vinde, fordi Vesten forsynede Mujahideen med jord-til-luft-missiler, som truede det russiske luftherredømme. Det kunne Vesten, fordi Afghanistans nabolande gjorde deres bedste for at bekæmpe russerne. Det er svært at forestille sig, at Polen, Slovakiet og Rumænien vil undlade at hjælpe ukrainske flygtninge på deres territorium i at foretage operationer mod russerne ind i et besat Ukraine. Selv Ungarn, hvor Victor Orban har været meget positiv overfor Rusland, vil formentlig ikke være begejstret for en russisk besættelse af Ukraine – Ungarn prøvede selv en russisk invasion i 1956.

 

Den russiske hær vil snart opdage, at en ting er at erobre Ukraine, men at det kræver noget ganske andet at besætte landet
_______

 

Den lange krig
Den russiske hær vil snart opdage, at en ting er at erobre Ukraine, men at det kræver noget ganske andet at besætte landet. Ruslands post-sovjetiske militær har endnu ikke prøver at kæmpe en krig, hvor modstanderen er aktivt støttet af Vesten. Den russiske hær er vandt til at hurtige sejre mod mindre naboer som Georgien. Bliver kampen lang og blodig overlader de kampen til lokale militser som i Tjetjenien eller til semiofficielle lejesoldater, som Wagner Group. At besætte og kontrollere et land med 44 mio. indbyggere, mens Vesten aktivt støtter en modstandsbevægelse, vil trække en type veksler på den russiske hær, som den ikke er vandt til.

Rusland vil givet søge at rekruttere lokale militser til at supplere militserne i de østlige provinser. Det er den eneste måde, hvor den Rusland vil kunne kontrollere Ukraine. 190.000 soldater er slet ikke nok til at besættelse Europas arealmæssigt største land. Effekten af rekrutteringen af militser vil formentlig være at begynde en borgerkrig mellem ukrainere i Moskvas sold og ukrainske nationalister.

Rekruttering af militser vil næsten med sikkerhed føre til en brutalisering af konflikten. Militserne vil ikke være den eneste brutale del af den russiske besættelsesmagt. Det er næsten umuligt for en hær at fastholde disciplin og tilbageholdenhed overfor en modstandsbevægelse, og den er nærmest umuligt, at kampen mod en modstandsbevægelse ikke går ud over civilbefolkningen. Fortsætter krigen i Ukraine udover de første dage og uger, og ændrer kampen sig så den står mellem en modstandsbevægelse og en besættelseshær, vil Ukraine blive kastet ud en endnu blodigere konflikt.

Rusland vil vinde de første kampe i slaget om Ukraine. De russiske styrker vil formentlig også kunne gennemføre den invasionsplan, som præsident Putin og hans generaler har lagt. Men på længere sigt er en sejr vanskeligt at forestille sig. Spørgsmålet er, hvordan den russiske elite vil reagere på en langvarig og omkostningsfyldt konflikt. Hvordan vil de russiske generaler reagere, hvis deres soldater bliver dræbt dagligt i en konflikt, som de ikke kan undslippe. I dag står kampen om Kiev, men det er den lange besættelse af Ukraine, der vil skærpe konfliktens menneskelige omkostninger.

 

Spørgsmålet er, hvordan den russiske elite vil reagere på en langvarig og omkostningsfyldt konflikt. Hvordan vil de russiske generaler reagere, hvis deres soldater bliver dræbt dagligt i en konflikt, som de ikke kan undslippe.
_______

 



Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor og dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Fra 2014 til 2015 var han leder af Forsvarsministeriets udviklingssekretariat. Han er tidligere leder af Institut for Statskundskab og Center for Militære Studier ved Københavns Universitet samt Dansk Institut for Militære Studier. ILLUSTRATION: Ukrainske soldater ærer slaget ved Debaltseve mellem Ukraine og pro-russiske seperatister, d. 19. februar, 2022 [Foto: Ukrinform/Shutterstock/Ritzau Scanpix]