Paul Stronski om Kasakhstan: Rusland har lært af situationen med Ukraine, hvor man har gjort en venligstillet stat til en fjende

13.01.2022


“Hvor Kasakhstan tidligere har undladt at stemme ved FN-afstemninger, man vidste ville være omstridte spørgsmål mellem Rusland og Vesten, kan det være, vi i fremtiden vil se, at Kasakhstan stiller sig mere på Ruslands side. Der går også rygter om, at Rusland forventer, at Kasakhstan vil anerkende Krimhalvøen som værende russisk.”

Interview af Thilde Asmussen

DET KOM SOM en overraskelse for de fleste, da protester brød ud i Kasakhstan den 5. januar. Hvad der startede som demonstrationer mod stigende brændstofspriser, udviklede sig til voldelige protester orkestreret af, hvad landets præsident Kassym-Jomart Tokayev har kaldt for ’udenlandske terrorister’. Derfor valgte han at anmode om hjælp fra Collective Security Treaty Organization (CSTO), en sikkerhedsalliance bestående af Rusland, Armenien, Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan.

De udenlandske tropper forventes at forlade Kasakhstan i disse dage, men ifølge Paul Stronski, som i mange år har fuldt Ruslands relationer med dets nabolande, har protesterne givet Rusland en særlig mulighed for at øge deres indflydelse regionalt, mens Tokayev benytter situationen til at skille sig af med politiske konkurrenter i Kasakhstan.

RÆSON: Protesterne, vi har set den seneste uge, blev udløst af de stigende brændstofspriser, og det har antændt befolkningens utilfredshed over korruption og mangel på demokrati. Situationen lader til nu at være rolig, men vil vi fortsat se et folkeligt krav på politisk forandring?
STRONSKI: Det er jeg ikke sikker på, at vi gør. Udviklingen, vi har set den seneste uge, har vist, at denne folkelige ’bottom-up’ protest, hurtigt blev overtaget af en elite-magtkamp fra toppen. Vi har set en regering, der er villig til at slå hårdt ned på protester og som efter næsten tre år ved magten, endnu ikke har den store reformlyst.

Kasakhstans olierigdom er aldrig blevet fordelt ligeligt i landet, og ender i hænderne på en relativ lille elite. Det betyder, at mange af de områder, hvor olien udvindes, er fattige. Derfor så vi også, at protesterne i onsdags startede i den lille olieproducerende by Zhanaozen, hvilket ikke er første gang. I december 2021, nedlagde byens arbejdere i olieindustrien arbejdet, og efterfølgende fandt store protester sted i byen. Staten slog hårdt ned på protesterne, der endte med at koste 16 mennesker livet. På grund af begivenhederne for ti år siden, er der en generel stor sympati for byens indbyggere i hele Kasakhstan. Det er formentlig også en af forklaringerne på, hvorfor protesterne spredte sig så hurtigt til resten af landet i sidste uge. Samtidig indikerer de nationale protester også en dybereliggende politisk frustration blandt befolkningen.

Tokayev har efterfølgende fjernet højtstående embedsmænd, som har været tæt på hans forgænger Nursultan Nazarbayev. Flere af Nazarbayevs familiemedlemmer har tidligere haft højtstående poster, men de er nu fjernet, ligesom chefen for sikkerhedstjenesten er blevet anholdt for forræderi. Regeringens narrativ er, at medlemmer af den tidligere regering og sågar embedsmænd, kan have været med til at orkestrere den voldelige adfærd, vi så. Om det er tilfældet, ved vi endnu ikke, men noget tyder på at de folkelige protester er blevet udnyttet til en politisk magtkamp blandt landets elite.

Én ting vi til gengæld ved, er at den største taber i situationen er befolkningen. Den største protest fandt sted i Almaty, landets største og ellers flotte handelsby, er nu totalt hærget. Protesterne skader også Kasakhstans ry som et stabilt investeringsland, hvilket er særligt kritisk i en tid, hvor landet forsøger at diversificere deres økonomi for at skabe økonomisk vækst og komme ud af den recession, landet befinder sig i.

 

Regeringens narrativ er, at medlemmer af den tidligere regering og sågar embedsmænd, kan have været med til at orkestrere den voldelige adfærd, vi så. Om det er tilfældet, ved vi endnu ikke, men noget tyder på at de folkelige protester er blevet udnyttet til en politisk magtkamp blandt landets elite
_______

 

Var det de interne politiske magtkampe, der gjorde at Tokayev ikke turde sætte sin lid til sine egne tropper?
Det er meget interessant, at Tokayev gik til russerne frem for sine egne styrke, for at håndtere volden på gaderne i Kasakhstan. I min optik er det absolut et tegn på, at han ikke har haft tillid til sine egne tropper, fordi de afgjort også har været en del af magtkampene blandt den regerende elite. Det faktum, at Tokayev henvendte sig til CSTO, skaber samtidig også mistillid til hans egen regering.

CSTO, der i sin form minder om NATO, skal reagere, hvis et af alliancens landes suverænitet er truet, hvilket derfor også skaber en vis undren omkring sidste uges episode. For CSTO ville normalt ikke intervenere i en indenrigskonflikt, hvilket situationen i Kasakhstan i min optik var. Så når Tokayev har udtalt, at udenlandske terrorister stod bag protesterne, så var det en måde at legitimere CSTO’s indblanding i konflikten. Det er også derfor vi ser, at regeringen retorisk i høj grad fokuserer på udenlandske terrorister, men i realiteten har handlet på, hvad de ser som et muligt kupforsøg.

Der er flere eksempler på, at historien om de såkaldte terrorister måske ikke stemmer helt overens med virkeligheden. Bl.a. er en kirgisisk statsborger blevet anholdt og har angiveligt tilstået at være rejst til Kasakhstan for at deltage i urolighederne for 200 dollars. I Kirgisistan har dette dog vakt stor undren i både mandens familie og i den brede offentlighed, fordi manden er en berømt jazzmusiker, og det virker utænkeligt, at han skulle være rejst til Kasakhstan for et så lille beløb. Samtidig florerer der billeder af ham, hvor han er meget forslået, og den kirgisiske regering mener, manden har været tvunget til at tilstå. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt de anholdte egentlige bare har været på det forkerte sted, det forkerte tidspunkt. Kasakhstan er været en af regionens bærende økonomier, og mange migrantarbejdere har rejst dertil fra de omkringliggende lande. Jeg kunne godt frygte, at disse migranter er oplagte syndebukke for sidste uges uroligheder.

 

For CSTO ville normalt ikke intervenere i en indenrigskonflikt, hvilket situationen i Kasakhstan i min optik var. Så når Tokayev har udtalt, at udenlandske terrorister stod bag protesterne, så var det en måde at legitimere CSTO’s indblanding i konflikten

_______

 

Hvordan stiller det Tokayev indenrigspolitisk, at han har bedt om hjælp fra CSTO til at håndtere, hvad du anser som en intern konflikt i Kasakhstan?
Det påvirker uden tvivl hans troværdighed, fordi han har rakt ud til en udenlandsk aktør – en aktør, der ikke er fuld tillid til, hverken politisk eller blandt befolkningen. Vi har i de senere år set en voksende nationalisme i Kasakhstan, som i særdeleshed er rettet mod Kina, men også Rusland, den tidligere kolonimagt. 

Kasakhstan er medlem af CSTO, og dermed en allieret til Rusland, men samtidig har landet også en robust relation til USA samt stærke handelsforbindelser til Europa. Samtidig er Kasakhstan også det primære land for Kinas infrastrukturprogram, Belt and Road Initiative, fordi de fleste veje og togforbindelser går gennem Kasakhstan. Derfor bliver det også interessant at se, hvad Tokayev har lovet russerne til gengæld for deres hjælp i sidste uge.

En strategi hvor man er mere afhængig af Rusland flugter selvsagt heller ikke med den voksende nationalisme, og det kan på sigt godt blive et problem for Tokayev. Det rejser bestemt også spørgsmål om den langsigtede de factor-suverænitet og Kasakhstans uafhængige beslutningsevne, hvis der kommer for meget russisk indblanding.

Så det politiske niveau i Kasakhstan er ikke på linje med befolkningen, når det kommer til synet på Rusland?
Nej, jeg tror absolut der er en diskrepans. Meget tyder på, at Tokayev har truffet beslutningen om at få hjælp udefra, ud fra overvejelser vedrørende sin egen politiske position og frygten for et kup. Det vil på sigt gøre det svært for ham at følge den tidligere regerings forsøg på at efterkomme de nationalistiske strømninger. Et eksempel er sproget. I Kasakhstan har man for nyligt vedtaget, at man de kommende år skal tilbage til de latinske bogstaver. Dette er blevet mødt med store protester, både af nationalistiske stemmer samt af den etnisk russiske minoritet i Kasakhstan i en sådan grad, at det udløste klager fra Moskva.

De kasakhere jeg taler med, er bekymret over beslutningen om at involvere Rusland i den seneste uges protester, fordi det for dem viser at Kasakhstan ikke er i stand til at håndtere sine egne sager. Samtidig udgør 20-25 pct. af landets befolkning etniske russere, og dem jeg kender, er heller ikke begejstret for Ruslands indblanding, fordi de der kan opstå, problemer mellem dem og de etniske kasakhere. De fleste af dem er opvokset i Kasakhstan og føler derfor ikke noget tilhørsforhold til Rusland.

 

Jeg tror, det er en misforståelse, når nogen udlægger situationen i Kasakhstan som ubelejlig for Moskva. Tværtimod tror jeg, at Tokayevs henvendelse er blevet taget imod med åbne arme

_______

 

Med den nuværende situation i Ukraine, skulle man tro Rusland havde nok at se til, men alligevel tog det dem knap 12 timer at sende tropper til Kasakhstan. Kan det aflæses som et skift af udenrigspolitisk strategi i Moskva?
Udviklingen i Kasakhstan har formentlig været en overraskelse for Rusland, som kun havde regnet med at skulle håndtere situationen i Ukraine lige nu. Men jeg tror ikke, det ændrer det store, hverken i den russiske udenrigspolitik eller deres håndtering af Ukraine. I Kasakhstan sendte man 2.500 mand, hvilket i et russisk perspektiv er meget få og det bliver set som en hurtig ekspederet manøvre. Ukraine er derimod en konflikt, der har været længe undervejs, hvor både målet og midlet er helt anderledes end i Kasakhstan.

Jeg tror, det er en misforståelse, når nogen udlægger situationen i Kasakhstan som ubelejlig for Moskva. Tværtimod tror jeg, at Tokayevs henvendelse er blevet taget imod med åbne arme. Alle CSTO’s beslutninger skal godkendes af russerne, og alliancens aktion i Kasakhstan var den første i CSTO’s 25-årige historie. I 2010 var der etnisk massevold i Kirgisistan, og landets fungerende præsident anmodede CSTO om hjælp, men den udeblev. For blot to måneder siden ønskede den armenske regering hjælp under en grænsestrid med Aserbajdsjan, men russerne fortalte dem angiveligt, at de ikke skulle sende en forespørgsel. Jeg forestiller mig, at du ikke sender en anmodning til Putin om CSTO-hjælp, medmindre du er ret sikker på, at den kommer.

 

Når CSTO, og dermed Rusland, var villige til at komme Tokayev til undsætning, skyldes det, at Kasakhstan er et meget vigtigt land for russerne. De to lande deler en 7.500 km lang grænse, så alle uroligheder i Kasakhstan vækker grund til bekymring i Rusland

_______

 

Når CSTO, og dermed Rusland, var villige til at komme Tokayev til undsætning, skyldes det, at Kasakhstan er et meget vigtigt land for russerne. De to lande deler en 7.500 km lang grænse, så alle uroligheder i Kasakhstan vækker grund til bekymring i Rusland og derudover er der stærke økonomiske bånd de to lande imellem. Ved at intervenere kan Rusland øge deres geopolitiske indflydelse i Kasakhstan og Centralasien, og de kan dermed skubbe magtbalancen i regionen tilbage i Ruslands favør på bekostning af kinesisk indflydelse. Den seneste udvikling kan også påvirke ting som Kasakhstans afstemninger i FN. Hvor man tidligere har undladt at stemme ved afstemninger, man vidste ville være omstridte spørgsmål mellem Rusland og Vesten, kan det være, vi i fremtiden vil se, at Kasakhstan stiller sig mere på Ruslands side. Der går også rygter om, at Rusland forventer, at Kasakhstan vil anerkende Krimhalvøen som værende russisk.

CSTO’s formand, den armenske premierminister Nikol Pashinyan, har fra starten sagt at alliancen kun skulle blive i Kasakhstan i en begrænset periode. Hvorfor forventer du alligevel, at russerne vil øge deres indflydelse – både i Kasakhstan og regionalt – hvis de kun er til stede i kort tid?
Først og fremmest er det set før, at russerne kan være længere tid om at forlade et land, end først antaget, når de først er ankommet: De har ikke forladt Ukraine, de er fortsat i de besatte områder i Georgien og grundet konflikten mellem Aserbajdsjan og Armenien er de også til stede i sidstnævnte land. Hvorvidt der er russiske soldater i Kasakhstan, er sekundært, som situationen er lige nu, hvorimod min primære bekymring er den russiske indflydelse på landets politiske beslutninger, der kan få betydning mange år frem.

 

Først og fremmest er det set før, at russerne kan være længere tid om at forlade et land, end først antaget, når de først er ankommet: De har ikke forladt Ukraine, de er fortsat i de besatte områder i Georgien og grundet konflikten mellem Aserbajdsjan og Armenien er de også til stede i sidstnævnte land

_______

 

Som du også selv opridser, er der en del russisk indblanding i de postsovjetiske randstater. Kan denne strategi ikke få konsekvenser for Rusland på sigt?
Det har bestemt allerede konsekvenser, for Vesten sanktionerer dem i dag for denne type handlinger. Men sanktioner rækker kun så vidt, og jeg ved ikke, om man kan sanktionere dem mere. Virkeligheden for disse randstater, at de befinder sig i et vanskeligt geografisk miljø, og de kan ikke ændre det faktum.

Hvad angår Centralasien, og til en vis grad også Ukraine, har amerikanerne og NATO gjort det klart, at de vil forsvare officielt allierede, men ikke nødvendigvis andre lande. Måden man trak sig ud af Afghanistan, fortæller Kasakhstan, som ikke ligger langt fra Afghanistan, at når alt kommer til alt, så er Vesten i virkeligheden ret ligeglade. Embedsmænd vil komme med hårde kommentarer, og man vil måske kritisere russisk indblanding eller regionens brud på menneskerettighederne, men realiteten er at Vesten ikke kan stille det store op, og det er Rusland godt klar over.

Biden er måske lidt mere ivrig end Trump, men deres muligheder for at håndtere både Kasakhstan og Ukraine er ikke specielt gode. Og fordi risikoen for repressalier fra USA og EU er så begrænset, føler Putin sig mere modig, hvilket Kasakhstan er et eksempel på.  

Hvis gevinsterne ved russisk internering er store, risikoen for repressalier er lille og Putin føler sig modig, kan man fristes til at tro, vi måske vil se lignende begivenheder i nabolandene Usbekistan, Kirgisistan og Tadsjikistan?
Den seneste uge i Kasakhstan viser i hvert fald med al tydelighed, at Rusland er ivrig efter at genetablere deres indflydelse i regionen. Jeg synes også det viser, at Rusland har lært af situationen med Ukraine, hvor man har endt med at gøre en venligstillet stat til en fjende, og det sidste Putin har lyst til er endnu en krig på den russiske grænse.

Den nordlige del af Kasakhstan anses hos nogen som en del af Sibirien og dermed en del af Rusland. Derfor var vi nok en del der frygtede at et scenarie, lignende det vi så i Ukraine, kunne udspille sig med Kasakhstan. Men i stedet for at gå hårdt til den siddende regering, valgte Rusland i stedet at hjælpe med CSTO, hvilket nok betyder, at Tokayev og hans regering i dag er mere venlig stemt over for Rusland end for blot to uger siden. Så Rusland har uden tvivl lært noget siden 2014, hvor de annekterede Krim.

At situationen i Kasakhstan er en succes for Putin, bør man nok vente 6-12 måneder med at konkludere, hvor vi ved om situationen har spillet ud til deres fordel, eller om de har gjort sig for upopulære med det kasakhiske folk. Men befolkningen kan nemt vende sig mod ham, hvis han ikke står op for Kasakhstans suverænitet, så vi går med andre ord ind i en uforudsigelig periode, ikke kun i Kasakhstan, men i hele regionen. At det hele kan vende hurtigt, vidner den seneste uges begivenheder også om: For blot to uger siden havde ingen set protesterne kommer. ■



Paul Stronski er senior fellow ved Carnegie’s Russia and Eurasia Program, hvor hans forskning fokuserer på forholdet mellem Rusland og dets nabolande i Centralasien. Han har tidligere været ansat som analytiker af russisk indenrigspolitik i det amerikanske udenrigspolitik. ILLUSTRATION: En russisk CSTO-soldat holder vagt ved lufthavnen i Almaty, Kasakhstan, d. 13. januar, 2022 [Foto: Anatoliy Zhdanov/Kommersant Photo/Ritzau Scanpix].