Sikkerhedsforsker Christopher Tuck: Hvis de ikke tager Odessa, ikke tager Kyiv og vi når en reel stilstand, kan det meget vel føre til en fredsaftale

Sikkerhedsforsker Christopher Tuck: Hvis de ikke tager Odessa, ikke tager Kyiv og vi når en reel stilstand, kan det meget vel føre til en fredsaftale

10.03.2022

.

”Der er ikke de rette forudsætninger for fred, som situationen er nu. På kort sigt vil krigen fortsætte, men det helt afgørende bliver, om den russiske hærs fremskridt går helt i stå. Selv de steder, hvor de har vundet, er der stadig modstand og protester, der kræver kontrol og efterlader styrker i de besatte område. Derfor bliver de russiske styrker svagere og svagere, jo længere de kommer frem.”

Christopher Tuck (f. 1967) forsker i konflikt og sikkerhed ved Kings College London. Forfatter til bl.a. bogen ”Understanding Land Warfare”. Interview af Jakob Sloma Damsholt

Hvor situationen er: Vi er midt i en proces med langsom nedslidning. Det er en situation som russerne ikke ønsker at være i, og som Putin ikke forventede.
Hvordan det kom hertil: Hele operationen er forberedt på den antagelse at en hurtig magtdemonstration ville være nok til at tage de store byer og at de ville få ukrainernes moral til at kollapse. Når det ikke sker, får man en masse problemer fordi Rusland grundlæggende ikke er forberedt på den krig, de skal kæmpe.
Trods fortællingen om at ’ukrainerne er i massivt undertal’: Hvis du kigger på hvor mange tropper, der reelt er involveret i konflikten, er det meget mere lige.
Iagttagere i Vesten har overvurderet moderniseringen af Ruslands militær: Hæren er tilsyneladende meget dårlig i stand til at gennemføre det grundlæggende, der skal til i moderne konventionel krigsførsel; samarbejde mellem landhær og luftvåben, logistik, kommandostruktur. Og så lider de af dårlig moral.
Hvor udviklingen er på vej hen: De russiske styrker bliver svagere og svagere, jo længere de kommer frem. Hvis de ikke tager Odessa, ikke tager Kyiv og vi når en reel stilstand, kan det meget vel føre til en fredsaftale. Den aftale vil tage udgangspunkt i et neutralt Ukraine og anerkendelsen af Krim og tabet af land i det østlige Ukraine.

RÆSON: Hvad er den aktuelle militære situation i Ukraine? 
TUCK: Det her skulle have været en hurtig, effektiv operation, der erobrede de politiske magtcentre og fjernede regeringen. Det, vi har fået i stedet, er noget, russerne ikke ønskede: En langsom proces med nedslidning, hvor flere russiske kolonner langsomt forsøger at omringe ukrainske områder med modstand, fx Kyiv og Kharkiv. Og så forsøger de samtidig at skubbe på og erobre mere land i det sydlige Ukraine mod Odessa. Russerne lægger et langsomt pres på ukrainerne, men det er ikke, hvad russerne ønskede, for de skal bruge meget firepower, der medfører store civile tab og store tab af materiel. 

Antagelsen bag invasionen var, at Ukraine kunne erobres hurtigt, og at Rusland ville have nok af befolkningen med sig til at skabe et pro-russisk regime. Sådan som den militære operation har udviklet sig, ser vi nu den præcis modsatte effekt. Den er polariserende og russerne skubber den ukrainske befolkning fra sig.

Hvordan kunne russerne tage så meget fejl? 
For det første har det russiske regime lidt af en bredere misforståelse af Ukraine. De troede at den ukrainske befolkning havde et ambivalent forhold til deres regering (Zelenskij), og at ukrainerne ikke ville se den russiske invasion som en eksistentiel trussel, hvilket de tydeligvis har gjort. Det skal ses i konteksten af den kæmpe udenrigspolitiske fiasko, Ukraine udgør for Rusland. Hvis vi går tilbage til Maydan-konflikten i 2013-2014 og slutningen på Janukovitj-regimet undervurderede russerne også dengang i stor stil modstanden mod Rusland i den ukrainske befolkning. Den russiske fejlfortolkning af Ukraine har altså en længere historie end bare denne konflikt.

 


…antallet af tropper, der er engageret (190.000), er i det store hele alt de har, og det er ikke nok til at besætte Ukraine og giver ikke reelle muligheder for alternative planer

_______

 

Rusland har derfor planlagt en militær operation baseret på en række antagelser, der er fundamentalt forkerte, og det bliver gjort værre af, at russerne ikke har lavet ordentlige alternative planer i tilfælde af en uventet udvikling.

Endelig har de en række problemer, der under alle omstændigheder ville gøre det svært at føre alternative planer ud i livet. Et af disse nøgleproblemer er faktisk mangel på tropper. Du vil ofte høre kommentatorer sige, at ukrainerne er massivt I undertal, og det er også rigtigt ift. våbensystemer. Men hvis du kigger på, hvor mange tropper, der reelt er involveret i konflikten, er det meget mere lige. Den samlede russiske hær består af 900.000 tropper og to mio. reserver, men det, der tæller i Ukraine er landtropperne, og inklusiv lufbårne er det omkring 300.000, hvoraf det ikke er alle, der kan indsættes i Ukraine. Så antallet af tropper, der er engageret (190.000), er i det store hele alt de har, og det er ikke nok til at besætte Ukraine og giver ikke reelle muligheder for alternative planer.

Siger du, at de ikke har en plan for den type krig de er i nu? 
Nej, det har de ikke. Der var ingen forberedelse af logistik for at kunne kæmpe denne type krig. Der var ikke forberedt en ordentlig kommandostruktur, og der var ikke ordentlig forberedelse af luftoperationer. Vi ved, at flere af de russiske tropper ikke engang fik at vide, at de skulle være en del af den her operation.

Hele operationen er forberedt på den antagelse, at en hurtig magtdemonstration ville være nok til at tage de store byer, og at de ville få ukrainernes moral til at kollapse. Når det ikke sker, får Rusland en masse problemer, fordi de grundlæggende ikke er forberedt på den krig, de skal kæmpe. 

Dertil kommer, at den militære reform, de har været i gang med siden 2008, ikke har været så succesfuld, som vi troede. Vestlige eksperter troede, at den russiske hær var blevet mindre, mere professionel, mere kompetent og bedre udstyret. Og det mente vi at have set resultatet af i Syrien og i Donbas i det østlige Ukraine. Men nu er det tydeligt, at den reform ikke har været ret god, og at de historiske problemer i den russiske hær fortsat er der. Den russiske hær er tilsyneladende meget dårligt i stand til at gennemføre det grundlæggende, der skal til i moderne konventionel krigsførsel: samarbejde mellem landhær og luftvåben, logistik, kommandostruktur. Og så lider de af dårlig moral. 

Er det en overraskelse for dig og dine kolleger, at den russiske hærs forfatning er så dårlig?
Ja, det er det, og det er en meget væsentlig pointe. Der har været en tendens til at overdrive succesen af deres militære reform. Rusland har klaret sig godt i Syrien, men det er en lille hær på 4.000, og der leverer de firepower, luftstøtte og planlægning, mens mange af kamphandlingerne foretages af syriske tropper. Så det, vi ser nu, er forskellen på russernes evne til at føre krig i mindre konflikter og stor, konventionel krigsførsel.

Hvad er de mest sandsynlige scenarier herfra?
For at afslutte en krig har man brug for tre ting: 

For det første skal parterne nå frem til den konklusion, at de ikke har noget at vinde ved at fortsætte kampen, men på nuværende tidspunkt mener begge parter, at de kan forbedre deres situation ved at blive ved med at slås. Russerne gør stadig fremskridt, og ukrainerne har gjort det godt nok til at håbe på, at kunne få en bedre fredsaftale, hvis de fortsætter. 

 


Han har givet sig selv noget spillerum ved at kalde det en ”særlig militæroperation” og ikke en krig. Det giver mulighed for at leve med en mere begrænset gevinst, og han har også signifikant opbakning blandt befolkningen i Rusland

_______

 

For det andet skal man have konturerne til en politisk aftale, der kunne skabes enighed om hos begge parter. Det er vi kommet nærmere i de seneste dage, efter at Putin har bevæget sig væk fra kravet om denazificering og afmilitarisering af Ukraine, som reelt var et krav om et nyt pro-russisk regime og en besættelse. Nu er de på vej mod ideen om et neutralt Ukraine, der må acceptere tabet af Krim og andre områder. Det kan give mere plads til en aftale, hvor der udestår forhandlinger om, hvad neutralitet betyder, og hvad der præcis skal ske med Luhansk og Donetsk. 

For det tredje kræver det politiske ledere, der er klar til at acceptere prisen for fred. Den kan godt blive meget høj for Putin, hvis det ser ud som om, han har tabt. Det vil være et stort slag for hans troværdighed, hans prestige og for ham personligt ift. hans selvbillede.

Dette fører mig til den konklusion, at vi ikke har de rette forudsætninger for fred, som situationen er nu. På kort sigt vil krigen fortsætte, men det helt afgørende bliver, om den russiske hærs fremskridt går helt i stå. Selv de steder, hvor de har vundet, er der stadig modstand og protester, der kræver kontrol og efterlader styrker i de besatte område. Derfor bliver de russiske styrker svagere og svagere, jo længere de kommer frem. Hvis de ikke tager Odessa, ikke tager Kyiv, og vi når en reel stilstand, kan det meget vel føre til en fredsaftale. Den aftale vil tage udgangspunkt i et neutralt Ukraine og anerkendelsen af Krim og tabet af land i det østlige Ukraine. 

Hvad skal en fredsaftale indeholde, for at Putin kan leve med den?
Han har givet sig selv noget spillerum ved at kalde det en ”særlig militæroperation” og ikke en krig. Det giver mulighed for at leve med en mere begrænset gevinst, og han har også signifikant opbakning blandt befolkningen i Rusland. Hvis han kan fremvise tydelige gevinster – som at gøre Krim landfast med Rusland, og at Ukraine anerkender Krim, Luhansk og Donetsk – kan det måske være nok for ham. Det svære for ham er, at hans troværdighed og prestige kommer mere og mere på prøve, jo længere konflikten varer, og dermed stiger prisen for fred.

Et vigtigt element her bliver russiske tabstal, konsekvenserne af sanktionerne, og hvor meget de ødelægger den folkelige opbakning til ham. Han har en mulighed for at trække sig ud med et resultat, der kan spinnes som en succes, men det bliver meget svært for ham at regne ud, hvornår det er det rigtige tidspunkt at stoppe og indgå en aftale, og derfor er der en stor risiko for, at han bliver ved for længe. ■

 

Han har en mulighed for at trække sig ud med et resultat, der kan spinnes som en succes, men det bliver meget svært for ham at regne ud, hvornår det er det rigtige tidspunkt at stoppe og indgå en aftale, og derfor er der en stor risiko for, at han bliver ved for længe
_______

 


Christopher Tuck (f. 1967) forsker i konflikt og sikkerhed ved Kings College London. Forfatter til bl.a. bogen ”Understanding Land Warfare”. ILLUSTRATION: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov ved fredsforhandlingerne i Antalya, Tyrkiet, hvor han mødtes med den ukrainske udenrigsminister, 10. marts 2022 [Foto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix]