28.02.2022

.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis. Det er kun muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Putins ageren i Ukraine minder mest om et jaloux barn, der partout vil gennemføre sine egne ideer koste hvad det vil. Det er set før. Den samme personprofil. Med det samme storhedsvanvid og de samme narcissistiske træk. Og det eneste, der kan stoppe ham, er en massiv magtdemonstration.

Kommentar af Stine Bosse

Måske troede vi bare at han var nationalkonservativ i svær grad. Måske troede vi bare han ville matche EU. Men vi burde have vidst at Putin ville ødelægge sine omgivelser. Tilløbet har været langt. Designet var grundigt. Cyberangreb med rod i Rusland. Annekteringen af Krim. Brexit, hvor de løgnagtige kampagner i rigt mål blev finansieret med russiske penge.
Ruslands indblanding i USA’s præsidentvalg i 2016.

Altid har Putin svøbt sig i spin. Det er tale om et autokrati i veludviklet form. Og hver gang vi har hørt om valg i Rusland, har mange købt hans fortælling. Selv store sædvanligvis kritiske medier. Men valgene er ikke – og var aldrig – frie. Manden forfølger alt, hvad der ligner opposition. Han er ikke – og bliver aldrig – demokrat. Han er en aggressor, der udfordrer de frie og liberale demokratier, der er hans naboer, og som i et forpligtet fællesskab, Den Europæiske Union, har så meget mere at byde egne borgere og partnere i verden. Putins ageren i Ukraine minder mest om et jaloux barn, der partout vil gennemføre sine egne ideer koste hvad det vil. Det er set før. Den samme personprofil. Med det samme storhedsvanvid og de samme narcissistiske træk. Og det eneste, der kan stoppe ham, er en massiv magtdemonstration.

 

Endelig lever vi op til de europæiske værdier, som de er formuleret i traktaten og i konventionerne. Og det er egentlig de samme konventioner, ukrainerne slås for
_______

 

Tilbage til værdierne

Bedst som vi i Danmark troede vi kunne ånde lettet op efter to års coronakrise – der endnu ikke er overstået de fleste steder i verden – ramlede en ny krise ned midt i Europa. En krise, der for alvor truer freden og sikkerheden i vores del af verden.

Billeder af voksne mennesker, med vintertøj på og små børn med bamser under armen, der ulykkelige pludselig rives ud af deres liv. Mænd og kvinder, der med uovertruffet heltemod tager stilling til om de vil kæmpe eller flygte. Deres valg er ikke enkelt, og uanset skal meget bæres med videre i livet. Sådan er flugt fra krig. Her og nu. Ingen kunne drømme at at klandre nogen, uanset deres valg. Vi forstår med et slag!

Vi er klar med åbne arme, og det er noget at være stolt af. Det samler os. Ingen taler om menneskesmugling, hvis man rækker ud for at hjælpe et menneske i stor nød. Ingen prøver at gøre os mere bange, end tyrannen Putin allerede har gjort. Dejligt. Endelig lever vi op til de europæiske værdier, som de er formuleret i traktaten og i konventionerne. Og det er egentlig de samme konventioner, ukrainerne slås for. Frihed til at vælge. At mene, og at tale frit. Frihed for mindretal. Lige rettigheder for mænd og kvinder. Og ja, menneskerettighederne og flygtningekonventionen som de blev designet efter Anden Verdenskrig, der skabte de største flygtningestrømme, verden havde set.

EU bliver ofte klandret for sneglefart, bureaukrati og for mange beslutningstagere. Men egentlig er det jo en konsekvens af demokrati og ikke noget vi skal være hverken flove over eller kede af. En diktator kan være effektiv – et demokrati, hvor magten er delt, er nødvendigvis langsommere.

 

EU bliver ofte klandret for sneglefart, bureaukrati og for mange beslutningstagere. Men egentlig er det jo en konsekvens af demokrati og ikke noget vi skal være hverken flove over eller kede af. En diktator kan være effektiv – et demokrati, hvor magten er delt, er nødvendigvis langsommere
_______

 

Tid til refleksion – på begge fløje

De seneste år har der tydeligst på yderste højrefløj i EU – også i Danmark – været politikere, der gerne så konventioner, EU-fælleskab og regelbaseret statsførelse, hen hvor peberet gror.
Så sent som 10. oktober 2021 skrev Morten Messerschmidt i Berlingske en artikel med titlen: ”Danskerne har ikke brug for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”. (https://www.berlingske.dk/kronikker/morten-messerschmidt-danskerne-har-ikke-brug-for-den-europaeiske). Det samme ønske nærer Putin.

Derfor må denne tydelige erklærede foragt for naboer, mennesker og regelbaseret statsførelse mane til gentænkning i de nationalkonservative kredse, der ikke vil tage arven efter Anden Verdenskrig alvorligt. At Messerschmidt skilte sig af med Marie Krarup, må siges at være en god begyndelse, men der er flere steder hvor positionen trænger til et eftersyn.

På samme måde må de betontyper på yderste venstrefløj, der ikke kan se værdien af NATO eller EU, se sig om efter en ny politik. Vel at mærke: Et NATO og et EU, der samlet har muskler – både militære, politiske og økonomiske – nok til at stoppe tyranen, Der er ikke nogen sandsynlighed for at Putin var stoppet, blot fordi vi satte os til at syge lange sange. Putin kender kun ét sprog – magtens.

Vil Danmark være med, når fremtiden skal tegnes?

I de kommende måneder bliver der travlt – både i Bruxelles og i alle EU’s andre hovedstæder. For der skal handles hurtigt og smart. Som vi lige har set. Sanktioner. Lukket luftrum. Èn stemme. Og militær hjælp til ukrainerne. I går søndag så vi et Tyskland, der træder til. Macron har været der længe, men Scholz skulle lige varme motoren op. Nu er der til gengæld fart på: Søndag præsenterede han et historisk løfte om 2 pct. af BNP til militæret. Forsvarssamarbejdet i EU får dermed for alvor muskler, og vil uden tvivl blive udbygget yderligere – med Macron og Scholz i spidsen. Det siger sig selv, at et stærkere europæisk forsvar styrker NATO. Men tænk på hvad der var sket, hvis Trump var på kontoret – eller den dag, han eller hans ligesindede måtte komme retur? Nej, mine damer og herrer – dette er et wakeup call til Europa.

Og hvor stiller det så Danmark? Ja, vi må som folk bede om at få både vores forsvars- og retsforbehold til afstemning. De svækker vores sikkerhed. Det eneste, der hindrer deres afskaffelse, er populistisk snak om et overromantiseret og fejlfortolket suverænitetsbegreb. Vi skal have en kvalificeret samtale om forbeholdene – og ivrige ja-politikere, der ikke lader sig snørre af poppens mestre. Tiden ér inde – og tidspunktet bliver ikke bedre .

Vi skal have en kvalificeret samtale om forbeholdene – og ivrige ja-politikere, der ikke lader sig snørre af poppens mestre. Tiden ér inde – og tidspunktet bliver ikke bedre
_______

 

På samme måde kommer vi atter til at drøfte, hvordan vi spiller os selv ind i asylsystemet, som efter al sandsynlighed nu bliver genstand for rekordhurtige reformer. Med den tilstrømning, vi kommer til at se, vil der blive taget greb med en modernisering af systemet – inklusiv: Fællesmodtagecentre ved ydre grænser og en fair fordeling, så alle kan følge med. Bemærk, det er svært – grænsende til umuligt – at se for sig at tyskerne vil sortere flygtninge ved grænserne efter farve, religion eller kulturbaggrund. Det hár de prøvet. Og det var ikke nogen succes.

Lad mig igen opfordre Mette Frederiksen til at læse Scholz’ bog om moderne europæisk socialdemokratisme. Bogen rummer nøglen til en helt ny politik på dette svære område, som skal løses, hvis ikke vi ønsker os nye kriser i kølvandet på denne. På EU-plan vil tempoet nublive sat op og ambitionerne for solide løsninger vil blive løftet betydeligt. Lad os spille med. Lad os styrke vores egne positioner og spille direkte ind i hjertet af Europa. ■

 

På EU-plan vil tempoet nu blive sat op og ambitionerne for solide løsninger vil blive løftet betydeligt. Lad os spille med
_______

 

Stine Bosse (f. 1960) er formand for Europabevægelsen og Plan Børnefonden og bl.a. bestyrelsesformand for TelePost Greenland og medlem af COOP ambas bestyrelse. Hun er uddannet cand. jur. ved Københavns Universitet [Illustration: pressefoto]