Uffe Gardel følger udviklingen i Ukraine, dag 63: Hvorfor opstår der mystiske brande overalt i Rusland?

27.04.2022

Overalt i Rusland opstår der mystiske brande. På olielagre, militærdepoter og forskningscentre. Indtil videre uden forklaring. Kunne det være et ukrainsk angreb? Eller er det russere, der på egen hånd saboterer Putins “militære specialoperation”?


Analyse af Uffe Gardel

I mandag udbrød brand den russiske by Brjansk. I et civilt og militært olielager – blot med et par kilometer imellem dem. Indtil videre uden forklaring. En række spørgsmål presser på: Kunne det være et ukrainsk angreb – halvandet hundrede kilometer inde i i Rusland? Fly? Missiler? Droner? Hvordan skulle de kunne flyve så langt uden at blive skudt ned af russisk antiluftskyts?

Angrebet på et brændstofdepot i Belgorod i slutningen af marts var også en usandsynlig hændelse, men den russiske by ligger dog trods alt kun 40 kilometer fra grænsen – i nogenlunde rækkevide for ukrainske luftstyrker.

Dengang gav Rusland Ukraine skylden for angrebet, men har ikke sagt noget om angrebene i Brjansk. Samtidig benægter Ukraine ansvar for nogen af angrebene. Hvad i alverden sker der?

Rusland er ramt af en serie af brænde
Og hvad skete der med det militære forskningscenter for luftforsvar i Tver, hvor Iskander-missilerne er udviklet? Centeret – lokaliseret mange hundrede kilometer fra grænsen til Ukraine – brød i brand for få dage siden. Og så er der branden på Dmitttrievskyj-kemifabrikken i byen Kinesjma, 950 kilometer fra Ukraine? Eller rumforskningscenteret i Korolev i nærheden af Moskva, som brændte i sidste uge?

Ganske vist kan der være tale om uheld. Men det er i så fald påfaldende mange uheld, og vi har også beretninger om, at flere militære indkaldelsescentre er blevet brændt af.

”False flag” kan vi se bort fra. For russerne ville ikke selv brænde alt dette her af for at have noget at bebrejde Ukraine, hvilket man i øvrigt heller ikke gør. Desuden er det vanskeligt at tro, at det skulle være Ukraine, som stod bag. I så fald skulle det ukrainske forsvar være i stand til at sende sabotører mange hundrede kilometer ind i Rusland. Er det russere, der på egen hånd saboterer Putins ”militære specialoperation”?

 

Er det russere, der på egen hånd saboterer Putins ”militære specialoperation”?
_______

 


Transdnestr i Moldova og russisk selvmordsepidemi
De nævnte brande er ikke de eneste steder, der sker uforklarlige angreb. I de seenste døgn har vi først oplevet en eksplosion i Tiraspol, hovedstaden i den moldoviske udbryder-”republik” Transdnestr, og siden bombning af to sendemaster i Transdnestr, som videretransmitterede russisk radio. Transdnestr har givet Ukraine skylden, og mens det ville teknisk være muligt for Ukraine at udføre angrebene, er det svært at se formålet. Det er nok snarere ”republikken” selv, som har gjort det, altså ”false flag”-operationer; formålet kunne være at få Rusland til at intervenere mere aktivt til fordel for Transdnestr. Men det er Rusland slet ikke i stand til lige nu; den russiske offensiv i Sydukraine er gået i stå ud for Mykolajiv og kommer pt. ikke videre vestpå.

Og mens vi er ved mystiske hændelser: En selvmordsepidemi blandt russiske rigmænd og oligarker er angiveligt brudt ud siden krigens udbrud: Sergej Protosenja, tidligere chef for naturgasproducenten Novatek, har angiveligt knivmyrdet sin familie og hængt sig selv i Spanien. Vladislav Avajev, tidligere vicedirektør i Gazprombank, skal have skudt sin familie og derefter begået selvmord i Moskva. Milliardæren Vasilij Melnikov i Nisjnij Novgorod skal eftersigende have myrdet sin familie og derefter begået selvmord. Og allerede dagen efter krigsudbruddet skal en højtstående Gazprom-ansat, Aleksandr Tjuljakov, have hængt sig uden for Sankt Petersborg. Igen kan det være tilfældigt med alle disse selvmord, men midt i en krig virker den slags tilfælde som en tanke.

 

Og mens vi er ved mystiske hændelser: En selvmordsepidemi blandt russiske rigmænd og oligarker er angiveligt brudt ud siden krigens udbrud
_______

 

En kilde til eskalation?
De uforklarlige brande i Rusland har allerede skabt øget spænding mellem Rusland og Vesten. Tirsdag udtalte den britiske minister for de væbnede styrker, at det i givet fald var ”fuldkommen legitimt” for Ukraine at angribe mål i Rusland – også med våben leveret af Storbritannien. Ruslands svar var ekstremt aggresivt: Storbritannien ”provokerede” Kyiv til at angribe russiske mål, og Rusland var klar med ”proportionale svar”, udtalte det russiske forsvarsministerium og advarede om, at man var klar til at bruge ”langdistance-præcisionsvåben mod beslutningscentre i Kyiv”.

Ud over den implicitte påstand, at der skulle være nogen proportionalitet mellem bombning af et olielager og bombning af det centrale Kyiv, har det russiske forsvarsministerium reelt fortalt os to ting med udtalelsen:

Man er meget irriteret over disse uforklarlige brande dybt inde i Rusland. Og: Krigen kan blive værre endnu, for russerne kunne faktisk begynde at sønderbombe Kyiv.

Men vil de gøre det? Krigen på landjorden går næppe til russernes tilfredshed; de russiske styrker rykker frem flere steder, men langsomt, og andre steder, for eksempel ud for Mykolajiv og ved Kherson i syd, er russerne tilsyneladende under pres. Samtidig er den vestlige våbenhjælp ved at blive intensiveret: En stor kreds af vestlige lande afholdt tirsdag en konference om våbenhjælp i Ramstein, Tyskland, hvor Tyskland selv er på vej til at opgive sin modvilje mod at levere pansrede køretøjer til Ukraine: Forsvarsministeren har nu givet grønt lys for at levere 50 Gepard-kampvogne, der fungerer som antiluftskyts, til Ukraine. Samtidig erklærer det ukrainske forsvar, at man er klar til generelt at gå over til at bruge NATO-udstyr, eventuelt efter en kort oplæring, i stedet for at få leveret eks-sovjetisk materiel.

Med andre ord: Krigen er på vej ind i en ny fase, hvor Vesten vil blive stadigt mere involveret. ■

 

Med andre ord: Krigen er på vej ind i en ny fase, hvor Vesten vil blive stadigt mere involveret
_______

Apropos denne artikel:

Bode & Trabucco om kunstig intelligens i krig: Fjernelsen af menneskelig dømmekraft vil have alvorlige konsekvenser

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Verden set fra Washington versus København

Kasper Junge Wester: Hvornår erkender vores politikere, at USA ikke er – eller vil være – vores allierede?

Jesper Olsen: Karaktermordet på internationale konventioner er uklogt for et lille land, der er afhængigt af den internationale retsorden

Lars Struwe: Hvis Europa ikke styrker afskrækkelsen nu, kan udfordringerne snart blive langt dyrere – og langt farligere

Peter Lautrup-Larsen: Troels Lund får nøglerne – men ikke nødvendigvis magten