Uffe Gardel: Hvad gør Putin i dag?

Uffe Gardel: Hvad gør Putin i dag?

19.02.2022

.

I en dag eller to så det ud, som om Rusland ville holde en pause i eskaleringen af krisen. Det blev en kort pause. Efter forsonende ord i mandags har Rusland i løbet af ugen øget det diplomatiske pres på både Ukraine og USA til et niveau, som ville have chokeret os for få uger siden.

Af Uffe Gardel

DET ER, som om der ikke længere er nogen konsistens i de russiske reaktioner – hvilket sikkert er tilsigtet; man giver sig selv flere handlemuligheder og gør det endnu sværere for os at forudsige, hvad der vil ske; initiativet er stadig helt og holdent Ruslands.

Mandag – den 14. februar – kom der forsonende toner fra Moskva; man var villig til at fortsætte dialogen, de diplomatiske muligheder var langt fra udtømt, sagde udenrigsminister Lavrov. Men i forgårs – torsdag d. 17 – sendte man USA en brysk meddelelse om, at da man ikke havde fået imødekommet sine krav – krav som alle ved er uopfyldelige – ville man nu gribe til ”militær-tekniske” tiltag.

Den delvise troppetilbagetrækning, man lovede tirsdag, er ikke blevet til noget; man flyttede rundt på nogle styrker, og har tilsyneladende flyttet lidt flere til.

Og måske farligst af alt: Putin har gentaget påstanden om, at Ukraine begår ”Folkemord” i Donbas – samtidig med at han nævnte krigen mod Serbien i 1999. Denne krig bestod jo i, at NATO bombarderede serbisk infrastruktur for at tvinge serberne til at lade være med at begå folkemord i Kosovo. Putin siger altså, at sådan et bombardement kunne han også finde på – det kan knække den i forvejen belastede ukrainske økonomi uden at Rusland risikerer tab.

Endelig har Rusland forberedt anerkendelsen af de to røverrepublikker DNR og LNR i Donbas – igen en parallel til Kosovo.

Hvad er status?
Hvad har Rusland opnået indtil nu? Mange har en forestilling om, at Putin arbejder efter en stor plan, som en dreven skakspiller. Erhvervsledere og militære ledere vil kunne fortælle, at sådan kan man ikke arbejde med strategi. Man kan opstille nogle mål, og gøre sig forestillinger om hvordan man vil nå dem, men da ens modparter ikke er skakbrikker, men mennesker, kan man ikke forudsige udviklingen mange træk frem.

Formentlig har det vestlige sammenhold været ét af de elementer, Putin ikke forudså. EU er ikke knækket midtover, trods tysk pacifisme, og trods russisk gashandel med Orbans Ungarn. Det transatlantiske samarbejde er også intakt. Rusland fik ingen individuelle svar på sine breve til alle OSCE-landene, hvilket man var tydeligt ærgerlig over.

Man er nok også ved at have brændt de sidste broer til samtalepartnere i Vesten. Den tyske forbundskansler Olaf Scholz har brugt stor energi på at formidle dialog med Rusland, men da han i tirsdags besøgte Moskva, brugte Putin deres fælles pressekonference til at fremsætte den forblommede trussel om at give Ukraine samme behandling, som Serbien fik i 1999.

Til gengæld har Rusland allerede nået nogle mål.

Man HAR tydeligvis fået overbevist Vesten om, at Rusland både er i stand til at føre krig og har viljen til det. Det er ikke noget dårligt resultat, og man vil i den russiske ledelse forvente, at det fremover bliver lettere at have med os at gøre. Om det faktisk går sådan, er jo noget, vi selv er med til at bestemme.

Man har også bidraget til yderligere at svække Ukraine økonomisk, hvilket man nok også forventer på længere sigt vil betyde et mere medgørligt styre i Kijev. Krig er i sig selv dyrt, og det er også dyrt, når beslutningstagere i erhvervslivet, som de ukrainske oligarker, flygter ud af landet. Det må også have kostet investeringer. Ukraine har også måttet bruge et stort beløb på at stille garanti til flyselskaberne, efter at forsikringsselskaberne ikke længere ville dække beflyvning af ukrainsk luftrum. Også her er det også op til Vesten, om Ukraine knækker økonomisk eller får den nødvendige hjælp.

Er Rusland så tilfreds? Det ser det jo ikke ud til; presset fortsætter. Men det er halsløs gerning at forsøge at forudsige Ruslands næste skridt, især da Ruslands optræden de seneste døgn har været så uforudsigelig, og tempoet i eskalationen er gået op: Torsdag kom det til ny opblussen i artilleribeskydningen fra DNR/LNR over frontlinjen i Donbas, og fredag skete der eksplosioner i både Donetsk by og Lugansk by. Samtidig meddelte republikkerne, at de vil evakuere 700.000 mennesker til Rusland.

USA har på sin side skruet yderligere op for advarslerne: Sent fredag aften sagde Biden, at Putin allerede har besluttet at invadere Ukraine, at han vil forsøge at besætte Kijev, og at det vil ske inden for de nærmeste dage. Den uge, der begyndte så fredeligt, slutter på randen af en storkrig. ■

 

Den uge, der begyndte så fredeligt, slutter på randen af en storkrig
_______

 



ILLUSTRATION: Præsident Biden under pressemøde, fredag 18. februar [FOTO: Oliver Contreras/Pool/ABACAPRESS.COM/Ritzau Scanpix]