18.10.2022

Det er blevet tirsdag, og dermed er det tid til ugens første brief med de vigtigste begivenheder og bedste analyser fra krigen mellem Rusland og Ukraine. Vi skal som altid omkring den seneste udvikling på slagmarken, der i dag er præget af en del mystik, men vi starter med fortsatte russiske angreb mod Kyiv.

RÆSONs Ukraine morgenbrief giver et overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Droneangreb mod ukrainske byer. Denne tirsdag morgen er Ukraine ramt af droneangreb på mål i byerne Kyiv, Dnipro and Zhytomyr. Det sker, efter at den ukrainske hovedstad i går blev angrebet af omtrent 28 såkaldte selvmordsdroner, der har dræbt fire mennesker, heriblandt en gravid kvinde og hendes partner. Dronerne har, udover angrebene mod Kyiv, også ramt kritisk infrastruktur i regionerne Sumy og Dnipro, der fik strømmen til at gå i hundrede af byer og landsbyer. Videomateriale viser, at der i gårsdagens angreb er tale om iranske droner, der flyver ind i deres mål, detonerer og udløser deres sprængstof. The Guardian melder om fem eksplosioner i hovedstaden, mens de resterende droner blev skudt ned af håndvåben og luftforsvar. Iran afviser at have noget med dronerne at gøre, men både eksperter, vestlige lande og Ukraine siger, at dronernes stammer fra Teheran, og det har fået Ukraine til at opfordre til sanktioner mod landet.

Angrebene kommer kun en dag efter, at Putin erklærede, at der ikke ville komme flere massive angreb på Ukraine. Et stykke af en de detonerede droner bærer en indskrift med ordene “For Belgorod”, og indikerer dermed, at der er tale om gengældelse for et ukrainsk angreb på den russiske grænseby. Det kan du læse mere om her.

Nye sanktioner mod Iran? I lyset af de tiltagende droneangreb diskuteres nye sanktioner mod Iran af både USA og EU. “Vi vil se, om der er konkrete beviser for deltagelse (af Iran i krigen, red.), har EU’s udenrigschef, Joseph Borell, udtalt, og tilføjer: “Jeg ønsker målrettede sanktioner mod de personer i Iran, som er ansvarlige for at levere de droner, der anvendes i Ukraine.” EU har allerede holdt et møde i går i Luxemburg både om demonstrationerne i Iran samt nu også iranske droner, men konkrete sanktioner endnu ikke er vedtaget. Ifølge Borell afviser Iran “kategorisk” at have leveret droner til Rusland. Det kan du læse mere om i Berlingske her.

 

Russernes nyligt indkøbte iranske droner kan flyve 2.500 km, vejer 200 kg, og kommer med en sprængladning på 50-60 kg. hvilket er mindre end de mindste bomber, der kan skydes fra fly. Den styres med GPS og er lavet af billige, let tilgængelige dele, der betyder at den “kun” koster 20.000 dollars (150.000 kroner) stykket
_______

 

Hvad er dronernes formål? Målet med angrebene er at ødelægge Ukraines infrastruktur og efterlade ukrainerne frysende og uden strøm inden vinterens ankomst. Det siger Kyivs borgmester, Vitali Klytjko, og tilføjer, at det ikke er angreb, der er rettet mod militæret, men mod at ødelægge ukrainerne. Et af mandagens mål i Kyiv var formentlig et varmeværk, men dronerne terroriserer hovedstaden, når indbyggerne skræmte kan overvære dem flyve ind over byen. Derfor beder Klytjko og andre ukrainske ledere igen deres vestlige allierede om bedre og mere luftforsvar, der kan stoppe de iranske droner. Og netop luftforsvar er et tema, der i et stykke tid har været på både Ukraine og det vestlige samarbejdspartneres dagsorden. Det kan du læse mere om her.

Men hvad er det for et nyt våben, der rammer ukrainerne, og hvordan kan det stoppes? Det giver den tidligere amerikanske general og nuværende militæranalytiker, Mark Hertling, sit bud på. Russernes nyligt indkøbte iranske droner kan flyve 2.500 km, vejer 200 kg og kommer med en sprængladning på 50-60 kg. hvilket er mindre end de mindste bomber, der kan skydes fra fly. Den styres med GPS og er lavet af billige, let tilgængelige dele, der betyder at den “kun” koster 20.000 dollars (150.000 kroner) stykket. Den er let at fragte rundt, er stort usynlig på en radar og er designet til at undgå teknologisk avanceret og dyrt luftforsvar. Endelig er den langsom, larmende, da den bruger en totaktsmotor, og synlig for folk, når den flyver hen over dem. På den baggrund konkluderer Hertling, at det efterspurgte luftforsvar kan være svært at bruge mod dronerne, da det netop er afhængigt af radarer og virker bedst, når det sikrer et lille område eller faste mål. Det er nemlig umuligt at forudse dronernes mål, og derfor kan de bedst stoppes med elektronisk jamming, skulderbårne våben som fx Stinger-missiler eller andre håndvåben. Det kan du læse mere om her.

Israel blander sig i dronekampen. Ifølge en anonym ukrainsk embedsmand er Israel nu begyndt at dele militære efterretninger med ukrainerne for at hjælpe dem med at stoppe de iranske droner. Udover værdifuld viden om Israels ærkefjende, er Ukraine også meget interesseret i at købe israelsk missilforsvar, som også er et område, hvor Israel har stor erfaring og ekspertise. Dette har Israel dog foreløbig afvist, af frygt for at provokere russerne, der kunne føre til, at de vil forhindre israelske luftangreb i Syrien. Men nu opfordrer en israelsk minister til at sende mere militært udstyr til Ukraine og klart vælge side. Det har fået den tidligere russiske præsident, Medvedev, til at advare mod et sådant skridt, der ifølge ham vil ødelægge de politiske relationer mellem de to lande. Det kan du læse mere om her.

Kamikazedroner tegn på svaghed. Mike Martin, forskningstipendiat i krigsstudier ved Kings College i London, skriver, at de russiske angreb mod civile er et tegn på svaghed, da det ikke giver mening at bruge sin ammunition på mål, der ikke kan skyder igen. Han mener, at angrebene er tiltænkt den russiske hjemmefront og skal vise handlekraft. Angrebene viser, at det er dén front, som de russiske ledere er mest bekymret for lige nu, og den analyse kan du læse mere fra her.

Intet nyt fra slagmarkens front, men skyldes det operativ stilhed? Der er ikke meget konkret nyt at fortælle fra slagmarkens fronter, hvor der ikke har været nævneværdige, bekræftede og større ændringer i de seneste døgn. Men det kan bl.a. skyldes, at ukrainerne forholder sig tavse med hensyn til, hvad der sker omkring Kherson. Her i briefen har vi længe brugt den amerikanske tænketank, Institute for the Study of War (ISW), og deres kortlægning af krigen som kilde til at få overblik over slagmarken, men de har med egne ord valgt at følge ukrainernes ønske om at bevare “operationel stilhed” med hensyn til den igangværende modoffensiv ved Kherson. Det kan du se her. Derfor bliver det begrænset, hvad vi kan fortælle, og vi kan kun gisne om, hvorvidt den udbredte stilhed er tegn på, at der er noget større på vej. ISW citerer russiske kilder for, at der er ukrainske operationer i gang i området, ligesom de nævner, at Ukraine har frigivet en aflyttet telefonsamtale mellem russere, hvor der bliver talt om, at ukrainerne vil angribe i de kommende dage. Det kan du læse her.

Vi er tilbage senere på ugen, hvor vi følger op på om de russiske angreb med iranske droner fortsætter, den vestlige reaktion herpå, og om det i virkeligheden er stilhed før storm ved Kherson. ■

 

Målet med angrebene er at ødelægge Ukraines infrastruktur og efterlade ukrainerne frysende og uden strøm inden vinterens ankomst
_______

Apropos denne artikel:

Deniz B. Serinci: Med PKK’s opløsning bortfalder en vigtig brik i kampen om Mellemøsten

Sune Steffen Hansen: Er danskerne færdige med USA? Ikke nødvendigvis

Hans Henrik Fafner: Radikalisterne i Israel og radikalisterne i Gaza fører mod fortsat krig – og ingen vinder

Mads Jedzini i RÆSON SØNDAG: Startvanskeligheder for dommedagsregeringen

Ukrainebrief 10. maj: Putin og Xi udviser styrket sammenhold på Sejrsdagen i Moskva

Haifaa Awad om Gaza: EU må suspendere sine relationer til Israel. Og Danmark må gå foran