Ukraine morgenbrief 22. juli: Ukrainsk korneksport genoptages
22.07.2022
Det er fredag, og her er ugens sidste briefing med de vigtigste nyheder og analyser fra Ruslands krig i Ukraine. Igen i dag handler det om den haltende russiske offensiv, men vi starter med potentielt gennembrud for den globale fødevaresikkerhed.
RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.
I dag har Rusland og Ukraine indgået en aftale om, at Ukraine kan genoptage eksporten af korn gennem Sortehavet. Aftalen er en meget vigtig udvikling, der kan afværge en del af den globale fødevarekrise, der er under opsejling. Aftalen indebærer, at Rusland ophæver blokaden af tre havne i Sydukraine, herunder den vigtige havn i Odesa. Aftalen er mæglet af Tyrkiet og FN . Alle skibe, der ankommer til og forlader havnene, vil blive undersøgt af en gruppe bestående af repræsentanter for Ukraine, Rusland, FN og Tyrkiet. Dette sker for sikre sig mod indsmugling af våben. Med til aftalen hører også, at havnene vil bruges til russisk eksport af kunstgødning, en anden vare, som der er stor mangel på i store dele af verden. Generaldirektør i Røde Kors Robert Mardini kalder aftalen livreddende. Det skriver The Guardian.
Den amerikanske forsvarsminister og stabschefen for den amerikanske hær konkluderer, at HIMARS vil forhindre russerne i at foretage flere store fremrykninger på slagmarken
_______
Amerikanerne vil levere yderligere fire såkaldte HIMARS til ukrainerne. Det er et raketvåben med lang rækkevidde, der samtidig er meget præcist og på det seneste har været afgørende for Ukraine i forsvaret mod den russiske offensiv, fordi de med dem har kunnet bombe russiske ammunitionslagre. Vi skrev om betydningen af HIMARS i briefen 18. juli. Philips O’Brien, professor i strategiske studier, giver på Twitter sin tolkning af pressemødet, hvor den amerikanske forsvarsminister og stabschefen for den amerikanske hær offentliggjorde den nye leverance og konkluderer, at HIMARS vil forhindre russerne i at foretage flere store fremrykninger på slagmarken. Ukrainerne er nu trænet i at bruge våbnene, og de rammer ifølge amerikanerne de rigtige mål med dem. O’Brien vurderer i øvrigt, at russerne stadig har problemer med at bruge deres artilleri med samme intensitet som tidligere. Han forventer en snarlig ukrainsk modoffensiv. Samtidig oplyser Storbritannien, at de vil sende nye våben til Ukraine, ligeledes mere artilleri.
Trods amerikanernes negative vurderinger af Ruslands muligheder for en ny offensiv erklærer den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov, at det netop er deres mål. Han melder ud, at Rusland ønsker at besætte store dele af det sydlige Ukraine og altså ikke kun Krim, Luhansk og Donetsk, der tidligere er blevet talt om. Lavrov begrunder ambitionerne om at indtage et større område med, at de nu har brug for en buffer mod de nye langtrækkende våben, som ukrainerne er kommet i besiddelse af, især HIMARS. Det kan du læse mere om her.
Situationen på slagmarken tegner dog et billede af et russisk militær, der har det svært. Ifølge Institute for the Study of War (ISW) er der ikke meget på forskel på russernes angreb nu og under den operationelle pause, der ellers stoppede den 16. juli. Angrebene fortsætter i det østlige Ukraine, men det er endnu uden større gennembrud, og ISW vurderer, at det bliver svært for den russiske hær at opnå fremgang i de kommende uger. Det kan du læse mere om her.
Den 11. juli skrev vi, at tyskerne frygter, at russerne vil lukke fuldstændig for gassen i forbindelsen med en planlagt vedligeholdelse af gasledningen Nordstream 1. Nu er gassen begyndt at flyde igen, dog på et reduceret niveau. Der vil sandsynligvis ikke være nok gas til at forhindre en energikrise i Europa, når vinteren rammer. Derfor tager Tyskland nu initiativer til at spare på gassen, så de er klar til koldere tider. Det samme gør EU for at forberede sig på en situation, hvor Putin i højere og højere grad bruger gasforsyningen som et våben mod Europa. Det skriver The Guardian.
Der er intet, der peger på, at den russiske præsident er alvorligt syg. Det siger William Burns, direktør for den amerikanske efterretningstjeneste CIA. I den seneste tid har der floreret rygter om, at Putin skulle være syg, men dem maner amerikanerne altså nu i jorden. Burns kender Putin godt fra sin tid som amerikansk ambassadør i Moskva og siger også om ham, at han tror meget på kontrol, intimidering og hævn. Putin er ifølge Burns af den overbevisning, at det er hans kald at gøre Rusland til en stormagt igen, og det kan han ikke uden at kontrollere Ukraine. CIA-direktøren forsøgte i november 2021 at advare Kreml mod at invadere Ukraine, fordi det kunne få alvorlige konsekvenser, men han tog dengang fra Moskva mere bekymret, end da han ankom. Nu konkluderer han, at Putins planer for invasionen af Ukraine var baseret på helt fejlagtige antagelser. Du kan læse mere fra CIA’s vurdering her.
Vi er tilbage igen på mandag, hvor vi forhåbentlig kan fortælle mere om aftalen om det ukrainske korn og komme med de seneste vurderinger af den russiske offensiv og de forventede ukrainske modangreb. ■
CIA-direktøren forsøgte i november 2021 at advare Kreml mod at invadere Ukraine, fordi det kunne få alvorlige konsekvenser, men han tog dengang fra Moskva mere bekymret, end da han ankom
_______
ILLUSTRATION: Havnen i Odesa, 2013. [FOTO: Dmytrok/Flickr]