
Amaka Anku: Nigeria kan blive et marked, som kan understøtte international vækst i det 21. århundrede, ligesom Kina har været det
25.02.2023
.”Et af de store problemer, som afrikanske økonomier oplever, er, at deres markeder er for små til, at udenlandske aktører reelt er interesserede. Afrika mangler simpelthen et organ som EU, der samler og organiserer markederne i nationalstaterne. Men Nigeria er netop ét stort, samlet marked. Og hvis det begynder at vokse, inviterer det til, at andre afrikanske lande kan udnytte dets markeder.”
Interview med Amaka Anku, adjungeret professor, af Anna Margrethe Correll
I dag går Afrikas største demokrati, Nigeria, til valg. RÆSON har talt med Amaka Anku, som er adjungeret professor ved Walsh School of Foreign Service i Georgetown og tilknyttet Eurasia Group leder af deres Afrika-gruppe.
RÆSON: Det nigerianske valg kaldes et af de vigtigste valg på planeten i år. Hvorfor er valget så vigtigt?
ANKU: Om 25 år er Nigeria det tredje mest befolkningsrige land i verden, kun overgået af Kina og Indien. Derudover er der tale om det næststørste præsidentielle system efterfulgt af USA. Nigeria er Afrikas største økonomi, hvilket betyder, at hvad der sker i Nigeria, påvirker resten af kontinentet. Hvis man kigger på udviklingstendenser, ser man, at der typisk er én gigant i en region som trækker resten af landene i regionen med sig. Ét stort marked i en region er nok til at skabe vækst i hele regionen, da der så er et marked som tiltrækker forretning. Og set fra den mindre positive side; hvis Nigeria fejler, kan det destabilisere hele regionen.
Hvorfor er det relevant for et land i det globale nord, såsom Danmark, at holde øje med valget?
Der bor mere end 200 millioner mennesker i Nigeria. Det tal er fordoblet om 25 år, ifølge FN. Der er to argumenter her: På den ene side kan Nigeria blive et af verdens største markeder i fremtiden. Kigger man på Europa, er store dele af regionens markeder mættede. Befolkningen bliver ældre, og væksten er begrænset til en eller to pct. om året. Væksten foregår derimod i Asien og Afrika, både markeds- og befolkningsmæssigt. Hvis I – her mener jeg europæere og danskere – vil forsætte med at have fremgang, er I nødt til at finde nye mennesker at sælge til. Nigeria kan blive et marked, som kan understøtte international vækst i det 21. århundrede, på samme måde som Kina har været det.
Det andet og mere dystre argument er, at hvis Nigeria bryder sammen, kommer nigerianerne til jer som migranter. Nigerianerne skal enten tages hånd om i Nigeria eller et andet sted.
Nigeria kan blive et marked, som kan understøtte international vækst i det 21. århundrede, på samme måde som Kina har været det
_______
Du understreger, at valget især er vigtigt på grund af økonomiens størrelse. Hvordan kan valget påvirke den nigerianske økonomi?
I dag er nigerianere frustrerede over deres regering og deres politiske institutioner. Og man kan ikke bare stille uret tilbage. Befolkningen er desillusioneret. Et valg er en mulighed for at prøve igen. Det, jeg mener er nødvendigt at fokusere på fra politisk side i forhold til økonomien, er, at landet mangler indtægtskilder. Nigeria bliver ofte set på som et olieland, hvilket ikke er sandheden. Selv da Nigeria producerede 2.2 millioner tønder olie om dagen, var landet ikke olierigt, da oliepengene på ingen måde var noget, de enkelte indbyggere kunne mærke. Uden reelle indtægtskilder kan Nigeria ikke mobilisere de midler, som landet har brug for at udbygge infrastruktur og lave de kritiske investeringer i elnetværket, vejene, broer, etc., som kunne gøre landet konkurrencedygtigt. Et valg kan genstarte narrativet og rydde bordet.
Tror du, det er sandsynligt, at valget kommer til at ”genstarte narrativet”, som du siger?
Der er nogle faktorer, som gør mig optimistisk. Alle kandidaterne lover at ændre på en af de ting, som jeg ser som enormt skadeligt for Nigerias økonomi – netop det statslige olietilskud. I to årtier har Nigeria kæmpet med et ubæredygtigt olietilskud, som ofte ses i olieproducerende lande i forskellige formater. Mange nigerianere ser dette olietilskud som den ene ting, som staten rent faktisk giver dem. ”Det kan godt være, vi ikke har gode veje, men i det mindste har vi billig olie,” er grundtanken. Derfor er det et politisk emne, som er meget sårbart – men det bevæger sig i den rigtige retning nu. Det er en af grundene til, at jeg er optimistisk.
Det andet og mere dystre argument er, at hvis Nigeria bryder sammen, kommer nigerianerne til jer som migranter
_______
Hvilke emner fylder mest i præsidentvalget?
For befolkningen er det i høj grad personlig sikkerhed. I Nigeria har vi både organiserede grupper, såsom Boko Haram, men også mindre organiseret ”banditeri”, som tjener deres penge på alt fra kvægtyveri til kidnapning. Samtidig er jobsikkerheden et stort emne. Det er kun gennem en forbedring af økonomien, at vi kommer til at se en positiv forandring i jobsikkerheden. Det er det, som påvirker befolkningen mest på daglig basis, der bliver de helt store temaer: fattigdom og usikkerhed.
I 2019 stemte kun 39 pct. af den stemmeberettigede del af befolkningen. Hvorfor er deltagelsen så lav?
Det hænger sammen med den følelse af desillusion, som mange nigerianere føler. Hvis man føler, at ens stemme ikke kan forandre noget, ser man ingen grund til at stemme. Samtidigt taler man ikke nok om, at Nigerias befolkning er meget ung, og ungdommen er ikke blevet engageret indtil ved dette valg.
Mener du, at den følelse af desillusion er velbegrundet?
Absolut ja. Vi har haft 24 års demokrati, og i de år er vores fattigdomsniveauer forblevet ved samme niveau. Infrastrukturen er lidt forbedret. Arbejdsløsheden forværret. Der er tale om en systematisk underfinansiering af alle landets vigtigste organer. Det skyldes delvist, at staten ikke har penge, men det er ikke det, som vælgerne vil høre.
Hvordan står den nigerianske økonomi lige nu?
Økonomien er cyklisk. Lige nu er vi i gang med at komme os. Nigerias økonomi er enormt sårbar overfor udefrakommende faktorer og kriser, da den I høj grad er baseret på olie – 90 pct. af vores udenlandske indtægter kommer fra olie. Hver gang der et dyk i de globale oliepriser, kommer der en national recession. Det betyder, at der har været dyk i 2014, 2015 og 2016, og at den nigerianske produktion har været faldende især i den periode. Covid-19 skabte en ny recession, som landet nu forsøger at kæmpe sig ud af.
Hvordan påvirkes den uformelle sektor (økonomisk aktivitet, som ikke bliver beskattet red.) af de dyk, du beskriver i den formelle sektor?
Den uformelle sektor, som størstedelen af den nigerianske befolkning arbejder i, hænger uadskilleligt sammen med den formelle. Hvis en person fra middelklassen tjener mindre pga. konjunkturerne, begynder hun eller han at betale sin chauffør eller skrædder mindre. På den måde rammer konsekvenserne alle, selvom de virker meget langt væk fra alle de borgere, der arbejder i den uformelle sektor og måske er under fattigdomsgrænsen.
Kina er en stor aktør i mange afrikanske lande. Hvilken indflydelse har kinesiske investeringer i Nigeria?
Mange vestlige medier vil gerne fokusere på det globale syds gæld til Kina. I Nigeria er den ikke særlig signifikant. Under 10 pct. af Nigerias udlandsgæld stammer fra kinesiske lån, hvilket er lidt i en afrikansk kontekst. Dog ser man en del investeringer, der kommer fra kinesiske firmaer. Jeg synes især, det er interessant, at der en bevægelse væk fra udelukkende de typiske former for kinesiske investeringer, man ser i Afrika, som er rettet mod statslige infrastrukturprojekter, mod en øget interesse i at investere i tech-iværksætteri og entreprenørskab. Jeg vil mene, at Kinas interesse i det felt ligger i at kunne konkurrere med USA, når det kommer til ny teknologi.
Hvordan påvirker den nigerianske økonomi andre afrikanske økonomier?
Et af de store problemer, som afrikanske økonomier oplever, er, at deres markeder er for små til, at udenlandske aktører reelt er interesserede. Hvorfor handle med Benin, hvis der er lige så mange kunder i ét nabolag i New York? Afrika mangler simpelthen et organ ligesom EU, der på samme måde samler og organiserer markederne i nationalstaterne. Men Nigeria er netop ét stort, samlet marked. Og hvis det her store samlede marked begynder at vokse, inviterer det til, at andre afrikanske lande kan udnytte dets markeder. På den måde stimulerer Nigeria potentielt hele den afrikanske handel, hvilket igen ville tiltrække flere investeringer og endnu mere vækst – både i Nigeria og i regionen. ■
Et af de store problemer, som afrikanske økonomier oplever, er, at deres markeder er for små til, at udenlandske aktører reelt er interesserede. Hvorfor handle med Benin, hvis der er lige så mange kunder i ét nabolag i New York?
_______
Amaka Anku er adjungeret professor ved Walsh School of Foreign Service i Georgetown og tilknyttet Eurasia Group som ekspert i blandt andet Nigeria
ILLUSTRATION: APC-leder Bola Tinubu (i midten) og præsident Muhammadu Buhari (til højre) gestikulerer mod publikum under et rally på Teslim Balogun Stadium i Lagos, 21. februar 2023 [FOTO: Michele Spatari/AFP/Ritzau Scanpix]