Jakob Tolstrup: Putins svage reaktion mod Prigosjins oprør betyder, at ånden nu er ude af flasken
27.06.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Hvis ingen af kupmagerne og/eller deres mulige samarbejdspartnere internt i Rusland bliver stillet til regnskab, så må konklusionen være, at Putin simpelthen ikke længere står stærkt nok. Og så synes døren ind til et potentielt magtskifte i Kreml for alvor at have åbnet sig.
Kommentar af Jakob Tolstrup
Jevgenij Prigosjins march mod Moskva lørdag den 24. juni tyder på et vovet, om end velplanlagt, kupforsøg. Igennem længere tid har Wagnergruppens leder Prigosjin været den skarpeste offentlige kritiker af den russiske militærledelse og sågar af og til også af præsident Putin. Men lørdag tog han skridtet videre. Med en mindre hærenhed besatte han først det sydlige militærdistrikts hovedkvarter i Rostov ved Don omkring 1100 km syd for hovedstaden. Derpå bevægede Wagner-hæren sig hurtigt nordpå. Men blot 200 km fra Moskva blev operationen afblæst. Putin og Prigosjin havde tilsyneladende indgået en aftale, hvis indhold vi fortsat ikke kender alle detaljerne i. Prigosjin vendte om, og Wagner-hæren rømmede Rostov og vendte angiveligt tilbage til en træningslejr i Kursk-regionen tæt ved den ukrainske grænse.
Putin overlevede altså kuppet. Men i hvilken position efterlader det den russiske leder?
Kupforsøget udstillede Putin som en svækket mand i spidsen for et skrøbeligt regime. For det første viste Prigosjins anslag noget om Putins sikkerhedsmæssige kontrol internt i Rusland. Til trods for at Putin angiveligt vidste, at Prigosjin planlagde en eller anden form for aktion (noget som CIA også vidste og havde briefet den amerikanske præsident og Kongressen om), fremstod Putin forsvarsløs, da først kuppet begyndte. Wagner-lederen underlagde sig uden større problemer to russiske millionbyer (Rostov og Voronesj) og kom altså faretruende tæt på hovedstaden, før han indvilligede i at vende om.
Når kupforsøg pågår, er psykologi og opfattelser af, hvem der går af med sejren oftest mere betydningsfulde end egentlige militære ressourcer og kapabiliteter. Så hvorfor signalerede Putin ikke, at han var i stand til at sætte hårdt mod hårdt? Hvorfor så vi ikke almindelige militære enheder eller store dele af Nationalgarden effektivt mobiliseret til forsvar for regimet? Putin burde have vist, at han kunne tvære Prigosjin, hvis han ville. Men det gjorde han ikke. Det synes derfor nærliggende at antage, at han simpelthen ikke kunne mønstre et afskrækkende militært forsvar. For en diktator er det ikke godt at sende sådan et signal om sårbarhed.
Kritikken er således nu ude i det offentlige rum. Det, der tidligere var utænkeligt, er nu muligt
_______
I stedet så vi en Putin i defensiven. Han holdt sin tale på nationalt tv om formiddagen formentligt i forsøget på at samle den russiske befolkning og de russiske politiske, økonomiske og militære eliter om sig og afholde dem fra at slutte sig til Prigosjins opstand. Herefter så vi en række af præsidentens nærmeste allierede som udenrigssikkerhedstjenestens chef Sergej Narysjkin og tidligere premierminister Dmitrij Medvedev gå i brechen for ham. Men flertallet af de dominante spillere i russisk politik som premiereminister Mikhail Misjustin, formanden for Dumaen Vjateslav Volodin og Moskvas borgmester Sergej Sobjanin forholdt sig afventende eller udtalte sig i mere uldne vendinger. De var altså tydeligvis i tvivl om, hvem der ville gå sejrrigt ud af duellen – Putin eller Prigosjin. Vi så heller ikke den russiske befolkning på gaden til forsvar for Putins regime. I 1991, da Gorbatjov blev kuppet af sovjetiske hardlinere, kom russerne på gaden i titusindvis, hvilket bidrog til at delegitimere og svække kupmagerne. Det samme skete i Tyrkiet, da Erdogan blev udfordret ved kuppet i 2016. Så også i den henseende fremstod præsident Putin noget forpjusket. Vi så sågar billeder af russere, der hyldede Wagner-gruppen, da de i aftenmørket forlod Rostov. Hvor bred opbakningen til Prigosjin og Wagner er vides ikke. Men Putin formåede altså ikke at cementere sin position i forbindelse med kupforsøget – hverken blandt befolkningen eller magteliten. Og også hans nærmeste allierede som Kina og Tyrkiet forholdt sig passivt, så længe der var usikkerhed om udfaldet.
Og endelig så blev det hele afblæst igen som et resultat af en forhandlet løsning. Putin havde truet Prigosjin med bål og brand, men måtte i sidste ende give ham frit lejde. Det er ikke Putin Classic at give så store indrømmelser til dem, der åbent udfordrer ham, og det sidste ord er derfor fortsat ikke sagt i den sag. Men i øjeblikket var Putin tvunget til at give indrømmelser. Ydermere, ifølge det velrenommerede uafhængige russiske medie Meduza, kunne selv ikke den gruppe, som forhandlede på vegne af Putin, komme i kontakt med præsidenten i løbet af lørdagen. Og der går rygter på, at han måske forlod hovedstaden for at komme i sikkerhed. Endnu mere ydmygende for Putin var det, at han måtte have Belarus’ præsident Lukasjenko til – som en slags uvildig yder af sikkerhedsgaranti –at facilitere aftalen. Det var altså på ingen måde en aktiv og toneangivende Putin, der afværgede kuppet – faktisk synes hans rolle heri at have været forsvindende lille. Først mandag aften hørte vi fra Putin, hvor han i en tale igen tordnede mod forrædere og Ukraine og Vesten, men samtidig også roste Wagner-soldaterne for deres patriotiske sindelag og vigtige militære sejre. Samtidig er der forlydender om, at Prigosjins private fly er landet i Belarus. Om Wagner-lederen endegyldigt har trukket følehornene til sig, er dog fortsat uklart.
Prigosjin har altså med kupforsøget nok engang skubbet grænserne for, hvad der kan lade sig gøre i russisk politik i dag. Kupforsøget slog fejl, men det har drevet yderligere kiler ned i sprækkerne mellem Putin og hans eliter og mellem Putin og de almindelige russere. I nogle russiske skrevne medier – og sågar på russisk stats-TV – taler man nu åbent om kupforsøget som et alvorligt slag mod det russiske regime og præsidenten selv. Og søndag fik den hyper-patriotiske gruppe ’Vrede Patrioters Klub’ under ledelse af den frembrusende Igor Girkin overraskende lov til at demonstrere i Moskva. Også her blev der langet ud efter Putins håndtering af situationen og krigen mere generelt. Kritikken er således nu ude i det offentlige rum. Det, der tidligere var utænkeligt, er nu muligt.
Hvor det hele ender er fortsat vanskeligt at sige. Om Putin kan genvinde grebet om magten, eller om den proces med tiltagende kritik af præsidenten og fraktionalisering af eliten, som kupforsøget har accelereret, vil fortsætte vil den kommende tid vise. Det første vi skal holde øje med, er det umiddelbare efterspil: Kan Putin lykkes med troværdigt at signalere, at han fortsat har styr på sagerne? Hvis ingen af kupmagerne og/eller deres mulige samarbejdspartnere internt i Rusland bliver stillet til regnskab, så må konklusionen være, at Putin simpelthen ikke længere står stærkt nok. Og så synes døren ind til et potentielt magtskifte i Kreml for alvor at have åbnet sig. ■
Kupforsøget slog fejl, men det har drevet yderligere kiler ned i sprækkerne mellem Putin og hans eliter og mellem Putin og de almindelige russere. I nogle russiske skrevne medier – og sågar på russisk stats-TV – taler man nu åbent om kupforsøget som et alvorligt slag mod det russiske regime og præsidenten selv
_______
Jakob Tolstrup (f. 1980) er ph.d. og lektor i statskundskab på Aarhus Universitet. Han er ekspert i indenrigs- og udenrigspolitiske forhold i Rusland og de øvrige tidligere sovjetrepublikker og i politik i diktaturer mere generelt. Han har blandt andet skrevet Tænkepausen ’Diktatur’.
ILLUSTRATION: Rostov-on-Don i det sydlige Rusland: Wagnergruppens tropper under oprøret mod militærledelsen [FOTO: Alexander Ermochenko/Reuters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
