Joachim Nielsen: Jo, der findes allerede et samlende borgerligt projekt – og det har vind i sejlene

07.03.2023


Siden Anders Foghs Minimalstat i 1993 blev opgivet, har der ikke været et samlende bud på et borgerligt generationsprojekt i Danmark. Men ved sidste års valg lød pludseligt et borgerligt budskab, der havde fangarme helt ind i rød blok.

Kronik af Joachim Nielsen

DA ANDERS FOGH RASMUSSEN udgav “Minimalstaten” beskyldte han modtagere af velfærdsydelser for at have en slavementalitet. En anklage, der naturligvis motiverede få røde vælgere til at skifte blok, ligesom det heller ikke motiverer mange op af sofaen at få at vide, at de er nogle tabere. Anklagen blev den primære grund til, at Hjort-doktrinen blev opfundet, der går ud på, at Venstre aldrig igen må tabe et valg til Socialdemokratiet pga. dårligere velfærdspolitik. Et de facto knæfald for en stor velfærdsstat.

“Minimalstaten” udkom i 1993, og siden dens hovedintention blev opgivet, har der ikke været ét samlende bud på et borgerligt generationsprojekt i Danmark. Ej heller ved det seneste Folketingsvalg. Når blå blok fik så et rædsomt valg, hvor både Venstre og Konservative gik tilbage, skyldes det naturligvis, at man ikke kan række ud efter statsministerposten ved primært at mene, at statsministeren er en sjuft, der ikke kan håndtere magten ordentligt. Der skal, gudskelov, meget mere til og, ikke mindst, et samlende, borgerligt projekt. 

Venstre glimrede ved intet nyt at komme med: “Mere frihed. Flere muligheder,” hed parolen, der virkede helt ude af trit med virkeligheden. Man ser det inflationsramte ægtepar, der stabler dyrt indkøbt brænde, mens de frit vurderer, om de skal bruge gas på at lave varm mad eller på at varme huset op. I mellemtiden sidder den enes mor på et plejehjem og skal vælge, om hun vil have krebinetter eller pizza til aftensmad. Alt er galt, som det altid er, når et politisk projekt ikke er relevant.

Hvad Konservative havde af samlende, borgerligt projekt, hvis de havde et, blev heller aldrig klart. Først var Grønland Afrika på is og siden stod den på topskattelettelser. Det pandede Danmarksdemokraterne ned efter ca. ti minutter, og hvis ikke de havde, havde en række dygtige økonomer gjort det. For at lukke penge fra skattelettelser ud i en økonomi med høj inflation er cirka lige så ugennemtænkt, som det er økonomisk uansvarligt. At det tilmed kommer fra partiet, som i 1980’erne fremtidssikrede Danmarks økonomi med kradse reformer og bl.a. Kartoffelkuren, gør blot indtrykket endnu værre. Drømmen om Søren Pape Poulsen som statsminister er og bliver for de konservative en meget hed feberdrøm. Et samlende politisk projekt skal også være begavet.

Når Venstre og Konservative ikke kunne levere et samlende, borgerlige projekt, kunne Dansk Folkeparti så? Morten Messerschmidt beskrives ofte som højt begavet, men evner rakte ikke til at blive andet ende et nicheparti for ældre og så lidt til dem, der er flyttet i campingvogn. Et samlende politisk projekt kan ikke være en niché.

Danmarksdemokraternes leder, Inger Støjberg, var politisk ordfører for Venstre, da det stadig var et stort parti, så måske hun havde noget i ærmet, der både kunne forene og forstørre det blå Danmark? Men nej. Projektet var primært at tampe videre på opsplitningen mellem by og land med krav om større kørselsfradrag og genåbningen af en række kaserner, men, naturligvis, kun i provinsen. Et samlende politisk projekt skal samle. Selv ikke Ikke Inger Støjberg kan splitte sig til samling, selvom det virker som den valgte strategi.

Der var naturligvis også Nye Borgerlige. Men trods navnet nærmest implicit lover, at der fra den kant kunne komme nogle nye, borgelige idéer, kom der desværre intet nyt udover en stærk antiparti mod alt ikke-vestligt og så nogle gentagelser om, at skatten (stadig) skal ned. Det hele blev overskygget af en voksende strid mellem dronningen af de nye borgerlige, Pernille Vermund, og den nu tidligere næstkommanderende, Mette Thiesen, der (også) hoppede i Frihedsbrevet fælde og gerne ville omgås reglerne for partistøtte. 

Gammel vin på gamle flasker.

 

Væk var de evige og ultimative krav om topskattelettelser – udråbt fra høje træer. I stedte dykkede den unge Alex Vanopslagh ned i gamle dyder som dannelse, hvis ypperligste formål er, at vi alle udlever vores fulde potentiale som mennesker. Et borgerligt menneskesyn

_______

 

Vanopslag leder det borgerlige Danmark

Men… For jvf. overskriftens løfte om, at der faktisk er et samlende, borgerligt projekt i Danmark, var der både lovende og begavede toner fra den yngste leder i blå blok: Liberal Alliances Alex Vanopslagh.

Væk var de evige og ultimative krav om topskattelettelser – udråbt fra høje træer. I stedte dykkede den unge Alex Vanopslagh ned i gamle dyder som dannelse, hvis ypperligste formål er, at vi alle udlever vores fulde potentiale som mennesker. Et borgerligt menneskesyn.

På valgplakater landet over havde Liberal Alliance streget ikke over i “Du kan ikke” og erstattet det med et “godt.” Budskabet blev fulgt op i flere videoer, hvor Alex Vanopslagh nærmest holdt en peptalk til, ikke kun de blå vælgere, men til danskerne og fortalte os, at vi naturligvis ikke vælger, hvad der rammer os i livet, men at vi vælger, hvad det gør ved os. Vil vi være ofre? Eller vil vi hanke op i os selv og vise, at vi godt kan rejse os igen? I starten var kritikken harsk og flere mente, at det var helt uhørt at sige til fx psykisk syge og stressramte, at de bare kunne rejse sig. Det stillede Alex Vanopslagh, der selv har været nede med stress, sig stilfærdigt uenig i og tillod sig at mene, at det værste, man kan sige til en psykisk syg, eller en stressramt, er, at det hele aldrig bliver godt igen.

Et folkeparti blev Liberal Alliance ikke, men en nærmest firedobling fra lukningstruede 2,3 pct. til 7,9 pct. er imponerende. Alex Vanopslagh er naturligvis også en elegant mand. Ypperlig på de sociale medier og både charmerede, veltalende og udstyret med en ellers stor mangelvare i politik: Selvironi. Men Liberal Alliance blev også, i flere og flere kredse, udnævnt som det eneste parti med et reelt bud på et samlende borgerligt projekt med deres “Du kan godt.”

Modsat de andre partiers (manglende) samlende projekt er “Du kan godt” relevant ovenpå en periode med nedlukninger, en stærk stat og varmechecks til en masse danskere, der ikke var berettigede til det. Går man efter topskattelettelser ud af det blå, er de totalt ukvalificerede. Men starter man med menneskesynet og et “Du kan godt,” vil flere indse, at de kan mere selv – og den samlede brug for statens hjælp vil falde. Projektet viste sig også begavet, da en enlig mor på kontanthjælp, ikke just en blå kernevælger, fortalte, at hun faktisk selv havde gjort noget ved krisen ved at gå fra varm mad syv til fire gange om ugen, for på den måde at spare energi. 

Hov: Et samlende blåt projekt, der havde fangarme ind i rød blok. Præcist hvor bredt Liberal Alliances projekt appellerer, er endnu for tidligt at sige. Vi mangler vælgervandringsanalyser for næste valg, men en ting er sikkert: I samtlige målinger efter valget er Liberal Alliance kun gået en vej: Frem! Og styrkeforholdet mellem blokkene er i hvert fald i forskydning. Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten er langt fra det flertal, de fik ved valget – og det samme er SVM-regeringen. Jætteopgaven er så, hvis der skal skabes et blåt flertal, at få Moderaterne til at enes med Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige (hvis de overlever) og Danmarksdemokraterne. Kaos er kun prologen, og derfor, hvis målingerne holder, kan resultatet efter næste valg blive lige så kaotisk som efter jordskredsvalget i 1973.

Vil, og kan, Alex Vanopslagh være den samlende blå figur, nu han ifølge målingerne er leder af det største, borgerlige parti? Eller vil han bare konsolidere sig med flere mandater med den almene og menneskelige appel, “Du kan godt” viste sig at have i forhold til tidligere blå nichépositioner som billigere speedbåde, ud med ikke vestlige indvandrere og mere til de gamle.

Det var et samlende, borgerligt projekt og, måske, endda et bud på et samlende menneskesyn for danskerne, der kan få os op på listen over verdens rigeste lande og ikke, som det er sket de seneste år, ned. Hvorfor “Du kan godt” har potentiale til at appellere bredt og endda på tværs af blokkene, skal man nok nærmere finde svar på hofspsykolog og cand.pæd. John Halse end på Christiansborg. Om børneopdragelse er John Halse kendt for at sige: “Selvværd får dit barn, når du undlader at gøre det for barnet, det lige så godt selv kunne have gjort.” Og det er netop den talen op, den respekt for individet, alle med børn er blevet tvunget til at udvise, når et barn siger “vil selv” til både at spise, cykle og binde sine sko. Det er, potentielt, meget større end politik, fordi det er universelt menneskeligt. Ikke bare blåt eller rødt. ■

 

Kaos er kun prologen, og derfor, hvis målingerne holder, kan resultatet efter næste valg blive lige så kaotisk som efter jordskredsvalget i 1973. Vil, og kan, Alex Vanopslagh være den samlende blå figur, nu han ifølge målingerne er leder af det største, borgerlige parti?
_______

 

Joachim Nielsen (f. 1973) er strategisk rådgiver, filminstruktør og forfatter. Han har skrevet romanen Verdens Lykkeligste Land, instrueret dokumentarfilm om Albaniens diktator Enver Hoxha og rådgiver virksomheder, fonde, partier og politikere strategisk.



ILLUSTRATION: Fællessalen på Christiansborg, den 11. oktober 2022: Partilederne fra den blå blok præsenterer ifm. valget et fælles udspil [FOTO: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix]