Niels Bjerre-Poulsen: I et land, der befinder sig i en kold borgerkrig, er det ikke en god idé at fjerne Trump fra stemmesedlen

21.12.2023


”Der er noget, der tyder på, at en del af vælgerkorpset er blevet fuldstændig immune over for Trumps sager. Forventningen var for et halvt år siden, at når først sagerne blev ført, ville meningsmålingerne se anderledes ud. Det er der ikke noget endnu, der tyder på.”

Interview med Niels Bjerre-Poulsen, ph.d. i amerikansk historie og lektor på SDU, om beslutningen fra højesteretten i delstaten Colorado om at fjerne Trump fra stemmesedlen til næste års republikanske primærvalg og præsidentvalg. Af Niels Koch-Rasmussen.

RÆSON: Vil du prøve at forklare den afgørelse fra Colorados højesteret, som faldt natten til onsdag, der afholder den republikanske præsidentkandidat Donald Trump fra at optræde på stemmesedlen ved det kommende primærvalg?

BJERRE-POULSEN: Noget af forhistorien er, at den her sag oprindeligt er anlagt af en gruppe republikanere, som ikke mener, at Trump burde være opstillingsberettiget.

Den sag har været gennem flere retsinstanser i Colorado og er havnet til afgørelse i statens Højesteret, som har stemmerne 4-3 har fundet, at Donald Trump ikke er opstillingsberettiget i det kommende republikanske primærvalg. Det svækker ikke afgørelsen, at det er en 4-3 beslutning, men det afspejler en herskende juridisk usikkerhed om, hvordan en bestemt del af forfatningen skal fortolkes.

Nærmere bestemt er den 14. forfatningstilføjelse paragraf 3 omdrejningspunkt for meget af diskussionen. Den handler grundlæggende om at sikre, at folk, der har begået eller ført an i et oprør mod USA, ikke skal kunne vælges til offentlige embeder. Den 14. forfatningstilføjelse, endeligt vedtaget i 1868, sikrede lige rettigheder for alle, men tog i paragraf 3 højde for, at Sydstaterne var brudt ud af Unionen og havde dannet sin egen Konføderation. De havde således gjort oprør mod USA, og man ønskede ikke, at politikere, som havde stået bag oprøret nu blot kunne genindtage deres pladser i Kongressen. Konføderationens præsident Jefferson Davis havde eksempelvis inden krigen været Senator og USA’s forsvarsminister (1853-1857). Paragraf 3 skulle sikre, at han og andre, der havde arbejdet for Konføderationen, ikke fik politisk magt igen.

Der er kritikere af beslutningen fra Colorados Højesteret, som argumenterer for, at 14. Forfatningstilføjelses paragraf 3 KUN er beregnet på den helt konkrete historiske situation efter borgerkrigen, men det er typisk ikke således forfatninger fungerer, og anerkender man, at præsident Trump, som dommen hævder, deltog aktivt i bestræbelserne på at omstøde et demokratisk valg, så er paragraf 3 bestemt relevant. Det er ikke i sig selv noget argument, at den ikke har været anvendt siden årene efter borgerkrigen, for der har heller ikke tidligere i amerikansk historie været et oprørsforsøg, som det, der kulminerede med ”Stormen på Kongressen”, den 6. januar 2021.

Adskillige kritikere af beslutning har argumenteret for, at de finder det udemokratisk, at en domstol, og ikke vælgerne, skal afgøre, hvem der kan blive republikanernes præsidentkandidat. Det kan der være noget om, skønt sagens kerne ironisk nok netop er, at Trump ifølge domstolen forsøgte at afspore demokratiet. De, der støtter beslutningen fra Colorados højesteret, vil også påpege, at den føjer sig til andre kriterier, der også forhindrer én i at kunne stille op til præsidentvalget. Fx skal man have en bestemt alder – 35 år – og være født i USA. Hvis Arnold Schwarzenegger forsøgte at stille op til præsidentvalget, så ville han heller ikke kunne komme på stemmesedlen, fordi han ikke er født i USA. Sådan er det også, når man tidligere har gjort oprør mod USA, lyder logikken. Så er man også diskvalificeret.

 

Hvis Arnold Schwarzenegger forsøgte at stille op til præsidentvalget, så ville han heller ikke kunne komme på stemmesedlen, fordi han ikke er født i USA. Sådan er det også, når man tidligere har gjort oprør mod USA, lyder logikken. Så er man også diskvalificeret
_______

 

Hertil svarer kritikerne af beslutningen, at Trump jo endnu ikke er blevet dømt for noget oprørsforsøg, og at Colorados højesteret derfor ikke kan lægge det til grund. Jefferson Davis var nok sigtet for landsforræderi, men han blev aldrig dømt og var alligevel underlagt paragraf 3. Ifølge flertallet af dommernes begrundelse, har Trump ikke alene tilskyndet, men selv aktivt bidraget til et sådant oprørsforsøg mod USA. Dommerne mener ikke, at anvendelsen af paragraf 3 kræver en domfældelse. Det er muligt – endda sandsynligt – at den føderale højesteret også vil føle sig tvunget til at forholde sig til dette spørgsmål, men indtil det sker, står Colorados beslutning ved magt.

Hvor stærk vurderer du, at højesteretten i Colorados sag er?

Man kan jo hæfte sig ved, at sagen har været så stærk, at Colorados højesteret har fældet dom og begrundet den udførligt i en argumentation, som ikke nemt lader sig afvise af den føderale højesterets konservative dommere. Den bygger på den form for tekstnær læsning af Forfatningen, de ser sig selv som fortalere for.

Dommen bliver også begrundet i overensstemmelse med de argumenter, som to af USA’s ledende forfatningsjurister, professor emeritus Laurence H. Tribe og dommer J. Michael Luttig tidligere har fremført (se eksempelvis deres artikel ”The Constitution Prohibits Trump From Ever Being President Again” i The Atlantic, 19. august 2023). Det er værd at påpege, at dommen i første omgang drejer sig om det forestående republikanske primærvalg i dén stat, Colorado, men støtter et flertal i den føderale højesteret principperne, kan den få langt større konsekvenser.

Tror du, at flere stater kommer til at følge Colorados beslutning?

Den eneste instans, der kan omgøre Colorados beslutning, er den føderale højesteret. Det er også den, der kan afgøre om dommen vil få konsekvenser i andre stater, for der er lignende sager, hvor begge sider nu vil afvente en dom fra Højesteret. Det er min pointe: Det får konsekvenser i en lang række stater, fordi det er et spørgsmål om, hvordan den 14. forfatningstilføjelse kan anvendes. Det er ikke et spørgsmål om et eller andet særligt forhold ved Colorados lovgivning.

Hvad er præcis formålet med paragraf 3?

Det er at sikre, at nogen, der har forsøgt at omstyrte det amerikanske demokrati, ikke får mulighed for at stille op igen. Colorados højesteret omstødte en afgørelse ved en lavere domstol. Her var dommerne af den opfattelse, at Trump var skyldig i aktivt at have deltaget i et oprørsforsøg, men de mente samtidig, at lige præcis præsidentembedet ikke var underlagt paragraf 3., fordi han angiveligt ikke var ”office holder”. Det var en særegen semantisk skelnen mellem præsidentembedet og alle andre embeder, og svært at forstå logikken i, at lige præcis præsidenter skulle være undtaget, når man påtænker paragraffens formål.

Det er værd at huske, at domstole i et par andre stater IKKE har ment, at Trump kunne diskvalificeres på grundlag af den 14. Forfatningstilføjelse, så også af den grund er det svært at spå om, hvordan den føderale højesteret vil tilgå sagen. Dog er den lidt mindre kontroversiel nu, hvor det formelt set er en slags internt republikansk opgør forud for primærvalgene. Sagen ville have været endnu mere kontroversiel, hvis republikanerne allerede havde valgt Trump, for derefter at se ham blive diskvalificeret. Men i betragtning af Trump enorme forspring i de republikanske meningsmålinger, kan den føderale højesterets beslutning stadig blive en af de mest skelsættende i amerikansk historie.

 

I betragtning af Trump enorme forspring i de republikanske meningsmålinger, kan den føderale højesterets beslutning stadig blive en af de mest skelsættende i amerikansk historie
_______

 

Kan den forholdsvis konservative føderale højesteret – hvor Donald Trump bl.a. udnævnte tre dommere, Neil Gorsuch, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett – blive hans redning?

Det tror jeg ikke. Jeg synes, vi har set i en lang række sager, at det ikke går sådan.

Trumps folk anlagde jo et hav af sager, efter han tabte valget, og der tabte han 61 retssager på stribe. To af dem røg til den føderale højesteret, og der tabte han dem med dommerstemmerne 9-0. Så den der forestilling om, at der sidder højesteretsdommere, der er glade for Trump, fordi han har udnævnt dem, og som nu vil slå knuder på sig selv for at finde et juridisk argument, så han går fri af fx Colorados beslutning, den tror jeg ikke på. Men alt andet lige, ville højesteretsdommerne uden tvivl gerne have undgået at komme i denne situation, men de kan næppe undslå sig.

Hvordan ser du nu Trumps vej til primærvalget, men også selve præsidentvalget i 2024?

Var det et spørgsmål om, hvorvidt han opstilles til primærvalget i Colorado, så er det det mindste problem – sådan som Trump fører, så ville han vinde under alle omstændigheder. Det springende punkt er det endelige præsidentvalg, for hvis den her principielle afgørelse går igennem, kan Trump ikke stå på stemmesedlen. Han kan simpelthen ikke blive opstillingsberettiget, når han ikke opfylder kriterierne for at være præsident. Accepterer den føderale højesterets dom, så er det svært at se, hvorfor en anderledes logik skulle være gældende ved det endelige valg end ved de forestående primærvalg.

Spørgsmålet er, hvor hurtigt højesteretten tager sagen op, hvis de gør det. Hvis nu, man forestiller sig, at den føderale højesteret ret hurtigt behandler sagen, og de ikke har noget at indvende mod Colorados højesterets beslutning – det er ikke nødvendigvis det mest sandsynlige, men hvis de gjorde det – så vil det nok få en indflydelse også på primærvalget. For så skal vælgerne forholde sig til, at de nok stemmer på Donald Trump, men at han ikke får lov at være på stemmesedlen i Colorado – og måske heller ikke i en række andre stater. Er det så smart at vælge ham som partiets kandidat?

Så er der den anden side af det her, som er den politiske. Der er vores erfaring indtil nu – med de 91 sigtelser indtil videre – at det bare styrker et martyrium, som er kernen i Trumps kandidatur: ”De gør alt, de prøver alt, fordi de er desperate – de bruger domstole, anklagere og juryer til at forsøge at stoppe mig, fordi de ved, at jeg vil vinde”.

Det er lidt den idé, der altid har været bærende for Trump, men også har været hans grundlag forud for begge præsidentvalg – både i 2016 og 2020 – hvor han talte om, at ”the system is rigged”. Alt, der er vendt imod mig, er en elite, der styrer det hele, og som vil undgå, at jeg bliver valgt. Fordi de ved, at jeg vil vinde. Selv tilbage i 2016 insisterede han på, at han også ville have vundet ”the popular vote” kæmpestort, hvis ikke det var, fordi de forhindrede ham i det.

Så det er fortællingen: Stol ikke på selve systemet – hverken på valgsystemet, retssystemet, justitsministeriet eller myndighederne – de lyver alle sammen. Og den her sag, især når den så kommer oveni de 91 sigtelser, er også et oplagt eksempel, som Trump kan turnere rundt med og fortælle, hvordan alle sejl bliver sat ind for at stoppe ham.

 

RÆSON: Hvor står Det Republikanske Parti, hvis Trump bliver fjernet fra stemmesedlen til præsidentvalget i 2024? Bjerre-Poulsen: Jeg tror ikke, at det er nogen god løsning i et land, der i forvejen befinder sig i en slags kold borgerkrig
_______

 

Ja, evidensen i meningsmålingerne peger jo på, at de mange retssager mod Trump blot har styrket hans popularitet, selvom det naturligvis også kan skyldes Bidens mangel på samme. Vil det her potentielt også svække Demokraterne?

Ja, da sagsindlæggene tidligere på året kom, steg han i de republikanske meningsmålinger. Blandt republikanske vælgere er der folk, der hævder, at de kun har fået endnu mere lyst til at stemme på ham, efterhånden som antallet af anklager er vokset. Og det er den helt paradoksale situation, USA og Det Republikanske Parti befinder sig i. For traditionelt har partiet stået på for lov og orden. Nu er det den ene sag efter den anden, som de skal affærdige som politisk motiveret, og hvor dommerne beskyldes for at være politisk motiverede. Men både hans kernevælgere og mange republikanske politikere, som ikke vil lægge sig ud med ham synes at have affundet sig med, at det er svaret hver gang.

Det mere interessante spørgsmål er vel, hvordan uafhængige vælgere ser på det her.

Paradoksalt nok er Trump ligefrem begyndt at dyrke lovløsheden – the great Al Capone – som han gjorde forleden. Han henviser også helst til ros, han får fra autoritære ledere, der ikke selv er underlagt de samme snærende bånd – Putin, Kim Jong-Un og Orbán. De fremhæves som en slags rollemodeller. Han præsenterer sig til sine vælgere, som manden, der hvis han bliver genvalgt, vil fjerne de forhindringer, det amerikanske demokrati og Forfatningen lagde på ham, da han var præsident, så han ikke kunne gøre ”det nødvendige”.

Faktisk er det de ting, han forsøgte at gøre i de sidste dage inden ”Stormen på Kongressen”, han nu taler om at gøre som det første, hvis han bliver præsident igen – brug af ”The Insurrection Act” til at indsætte militæret mod demonstrationer, opsamlinger af millioner af illegale immigranter i store lejre, massedeportationer, massefyringer af embedsmænd i ministerierne – ikke mindst Justitsministeriet og FBI, fængslinger af politiske modstandere. Trumps talspersoner forsøger at forklare hans bombastiske – og skræmmende autoritære – udmeldinger som bragesnak, mens flere af hans tidligere nærmeste medarbejdere mener, de skal forstås helt bogstaveligt. Hans kernevælgere synes at sætte pris på dem.

Hvor står Det Republikanske Parti, hvis Trump bliver fjernet fra stemmesedlen til præsidentvalget i 2024?

Jeg tror ikke, at det er nogen god løsning i et land, der i forvejen befinder sig i en slags kold borgerkrig. Det bedste for det amerikanske demokrati vil være, at Trump opstiller – og taber igen. Forhåbentlig ville det kunne bidrage til at løsne ”trumpismens” greb om Det Republikanske Parti, men det indebærer selvfølgelig også den risiko, at han vinder. Så er det et ganske andet USA, vi står overfor.

Det bedste vil være, at de sager, der er – i hvert fald nogle af dem – når at blive ført, så vi kan se, om Trump kan dømmes. Så burde det have en indflydelse på vælgerne, men det er meget muligt, at det overhovedet ikke har det. Der er noget, der tyder på, at en del af vælgerkorpset er blevet fuldstændig immune over for de her sager.

Man kan sige, at den sag, der er værd at kigge på, er den fra Jack Smith – den særlige undersøger – som kom Trump i forkøbet og gik til den føderale højesteret og sagde, vi vil gerne have afklaret spørgsmålet om præsidentens immunitet. Trump har brugt som argument, at han ikke kan retsforfølges for noget, han måtte have gjort mellem november 2020 og januar ved Stormen på Kongressen i 2021, at han havde absolut immunitet som præsident. Også for kriminelle forhold.

Det mest sandsynlige tror jeg er, at Højesteret vurderer, at immuniteten kun gælder for spørgsmål, der har snævert med selve præsidentembedet at gøre. Og det at forsøge at omstyrte et demokratisk valg, efter man har tabt det, hører ikke til under præsidentembedets beføjelser. Det giver ingen form for immunitet, men er en strafbar handling. Falder Trumps vidtgående påstand om fuld immunitet bort, vil det også få indflydelse på flere af de øvrige sager imod ham. ■

 

Trumps talspersoner forsøger at forklare hans bombastiske – og skræmmende autoritære – udmeldinger som bragesnak, mens flere af hans tidligere nærmeste medarbejdere mener, de skal forstås helt bogstaveligt
_______

 

Niels Bjerre-Poulsen (f. 1959) er ph.d. i amerikansk historie fra University of California, Santa Barbara (1993) og ansat som lektor på Center for Amerikanske Studier, SDU. Han er bl.a. forfatter til ”Vietnamkrigen; En International Historie 1945-1975” (2015), ”USA’s Historie” (2021) (med Erling Bjøl), samt “USA; Historie og Identitet” (2023).

ILLUSTRATION: Durham i New Hampshire, 16. december 2023: Trump-støttere deltager i et af præsidentkandidatens vælgermøder [FOTO: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix]