27.03.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

Regeringen står uden et reelt politisk projekt, og giver tilsyneladende ikke meget for, at vi politikeres vigtigste opgave i sidste ende er at gøre livet bedre, friere og tryggere for de mennesker, der bor i vores land. For hvis én ting er sikkert med denne finanslov, så er det, at den i hvert fald ikke gør det.

Kommentar af Pelle Dragsted, MF for Enhedslisten

SVM-regeringen har nu fremlagt sit forslag til en ny finanslov. Et forslag, der med al sandsynlighed ender med at blive næsten én-til-én det, der i sidste ende bliver vedtaget. For i sin vanlige stil, har SVM-regeringen kun afsat 200 millioner kroners håndører i forhandlingsreserven. Et beløb der er lavere end en bonus i energibranchen, som en vittig journalist bemærkede.

Nicolai Wammen gav da også udtryk for, at der ikke er så meget at rafle om. Enten nikker folketingets partier til regerings politik – eller også kan de ikke få lov til at være med til at tage ansvar for Danmark, som han udtrykker det.

Nu kan oppositionspartierne så vælge, om de vil stå udenfor forhandlingerne, eller lægge mandater til en finanslov, som regeringen – pakket ind i en alarmistisk kriseretorik – selv kalder stram og ansvarlig.

 

Mens regeringen skruer op for kriseretorikken og betoner det nødvendige i ikke at dele gaver ud, kan Blackstone og andre ejendomsspekulanter se frem til en gavmild milliard i skattegave
_______

 

Det første er delvist rigtigt. Finansloven er stram. Bare ikke lige stram for alle. Det er pensionister og almindelige lønmodtagere, der skal stramme livremmen ind. Der er ingen nye penge til hverken velfærden eller de inflationsramte familier. 

Faktisk betyder finansloven 2.000 færre medarbejdere i den offentlige sektor. Det i en tid, hvor der gennemføres voldsomme nedskæringer på b.la. ældre- og handicapområder i landets kommuner og regioner, fordi de ikke er blevet kompenseret for inflationens prisstigninger.

Men det er ikke alle, der vil opleve smalhans. Mens regeringen skruer op for kriseretorikken og betoner det nødvendige i ikke at dele gaver ud midt i den stigende inflation, kan Blackstone og andre ejendomsspekulanter se frem til en gavmild milliard i skattegave. Samtidig holder regeringen hånden over de såkaldte inflationsbaroner – selskaber, som spinder guld på inflationen.

Intet ansvar for klimaet

Finansloven er heller ikke spor ansvarlig. Så langt fra endda. For udover det åbenlyst uansvarlige i at lade velfærden og de inflationsramte sejle deres egen sø, mens man bruger penge på skattegaver til allermest velstillede, så er der ikke afsat andet en håndøre til klimaet. Ja faktisk lægger regeringen op til at skære på klimarådet.

At det overhovedet kan lade sig gøre tre dage efter, at vi har læst FN’s klimapanels skrækrapport, går faktisk over min forstand. Det er et kæmpe svigt af vores fremtid. Det er ærligt talt svært at forestille sig noget mere uansvarligt end en regering, der skubber den absolut nødvendige klimahandling foran sig, nægter at sætte penge af til vores tids ubetinget største krise og samtidig tågesnakker om, hvordan den kan mærke “inde i hjertet”, at det hele nok skal gå alligevel.

Det er en stram finanslov – men kun for almindelige mennesker. Til gengæld er den hamrende uansvarlig. Overfor klimaet, overfor velfærden, og overfor de mennesker, der lige nu kæmper med økonomien på grund af stigende priser. 

Det er en omgang visionsløs grå masse af teknokratisk kompromispolitik, der gør langt mere skade end gavn. Det er udtryk for en regering uden et reelt politisk projekt, og som tilsyneladende ikke giver meget for, at vi politikeres vigtigste opgave i sidste ende er at gøre livet bedre, friere og tryggere for de mennesker, der bor i vores land. For hvis én ting er sikkert med denne finanslov, så er det, at den i hvert fald ikke gør det. ■

 

Det er en stram finanslov – men kun for almindelige mennesker
_______

 

Pelle Dragsted (f. 1974) er medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Apropos denne artikel:

Mikkel Vedby Rasmussen efter nattens angreb: Har israelerne vist, at de kan og vil tage atomvåbnene fra Iran?

Professor Ole Windahl Pedersen i Interviewserien: Dommen i Strasbourg vil å store konsekvenser for klimakampen

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Kan Modi transformere Indien til Asiens førende supermagt?

Liselotte Odgaard i RÆSONs nye trykte nummer: Bliver Indien det nye Kina? Nok ikke lige foreløbig

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise