Ukrainebrief 26. maj: Bakhmut falder, krigen spreder sig til Rusland og Biden giver grønt lys til F-16-fly

26.05.2023

I denne udvidet brief går vi i dybden med en række af ugens mest opsigtsvækkende nyheder: Bakhmut falder til russiske styrker, opsigtsvækkende angreb på russisk territorie og Bidens grønne lys til eksport af F16-kampfly til Ukraine.

RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt med overblik over krigen, dens kontekst og dens konsekvenser

Bevæbnede styrker krydser grænsen til Rusland. En gruppering af bevæbnede styrker krydsede i tirsdag grænsen fra Ukraine til den russiske region Belgorod. De bevæbnede grupperinger udførte en række raids, der bl.a. indbefattede et droneangreb på et lokalt FSB-hovedkvarter, og påstod at kontrollere et område i den sydlige del af Belgorod-regionen. Angrebene blev mødt af en række “anti-terror”-indsatser fra de russiske myndigheder, , der dog er blevet kritiseret for at være ineffektive i deres respons. Officielt har de russiske myndigheder meldt ud, at situationen er under kontrol, og Ruslands forsvarsminister Shojgu har desuden udtalt, at angrebet vil blive mødt et hårdt svar.

Står russiske oprørsgrupper bag? Ifølge Rusland har man nu slået ned på alle “terrorbevægelserne” i Belgorod, og myndighederne påstår at have fanget eller dræbt de 70 personer, de påstår står bag. De russiske myndigheder peger desuden på, at Ukraine står bag, men Kyiv benægter deres involvering i angrebene. Eksperter og iagttagere har dog svært ved at forestille sig, at gruppen skulle have gennemført angrebet uden hjælp fra Ukraine. Grupperne selv påstår, at det er bl.a. er en del af en russisk fremmedlegion, der sympatiserer med Ukraine og kæmper for et Rusland uden Putin. Gruppen er dog ifølge The Guardian en mere broget skare, og du kan læse nærmere om dem i denne artikel.

Amerikanske våben anvendt på russisk jord. De bevæbnede styrker, der krydsede grænsen, kørte desuden i amerikanskdonerede pansrede køretøjer, og det har vakt debat om anvendelsen af USA’s militære redskaber på russisk territorium. Washington har dog distanceret sig fra angrebet og udtaler, at de undersøger sagen nærmere – mens de samtidig peger på, at det er Ukraine, der bestemmer hvordan krigen bør føres. Det kan du læse om her på CNN.

Hvorfor rykker krigen pludselig ind i Rusland? RÆSON har talt med Rajan Meson, direktør for Grand Strategy Program ved tænketanken Defense Prioriteres, og han påstår, at Ukraine er involveret i angrebene på Belgorod, og at de har to formål: At underminere tillid og stabilitet ved at tage dem på sengen og ikke mindst at fremprovokere forstærkninger til området, så frontlinjen bliver længere og mere sårbar for russerne forud for modoffensiven. Samtidig fremhæver Menon, at angrebene er en ydmygelse af det russiske forsvar ved dets grænser. Samme vurdering deler lektor i international politik, Sergei Radchenko, i et intervew med ABC, som du kan læse her, og han kæder motivet bag angrebene i Belgorod sammen med droneangrebet på Kreml den 3. maj. Begge har de til formål at vise, hvor svag den russiske stat er.

 

Kampflyene har været undervejs længe – og måske med god grund
_______

 

Zelenskyj: Bakhmut er kun i vores hjerter nu. I mandags under G7-mødet i Japan, hvor Volodymyr Zelenskyj deltog, beskrev den ukrainske præsident, hvordan “Bakhmut kun er i vores hjerter nu”. Udtalelsen kom på ryggen af de sidste kampe, der har foregået i selve Bakhmut by, hvor de russiske tropper ser ud til at have fået kontrol med de sidste og yderligste vestlige dele af byen, som de ukrainske tropper før kontrollerede. Udtalelsen fra den ukrainske præsident betragtes som en erkendelse af, at kampen om Bakhmut er tabt. Slaget om Bakhmut har stået på i ni måneder, og er af mange blevet beskrevet som den blodigste kamp i krigen indtil videre, og som vi også tidligere har indskrevet indgående om i vores brief. 

Wagnergruppen trækker sig fra Bakhmut. Wagnergruppen, den russiske private lejesoldathær, der har ledt slaget om Bakhmut, anført af deres leder Jevgenij Prigosjin, annoncerede også, at Bakhmut nu var indtaget, og at Wagners tropper derfor ville forlade byen. Prigosjin, der længe har kritiseret den russiske forsvarsledelse (som vi ligeledes har dækket her i briefen), var dog hurtigt ude med flere kontroversielle udtalelser. I et videofilmet interview lagt ud på de sociale medier, fortæller Prigosjin, at op til 20.000 soldater er blevet dræbt under kampene for Bakhmut – et tal, der langt fra flugter med Kremls noget konservative og misvisende officielle tal. Han advarede desuden om, at Rusland kunne gennemgå en revolution lig den, der væltede det russiske imperium i 1917, hvis ikke der sker markante ændringer i den russiske krigsførelse. Du kan læse hele nyheden her hos The Guardian.

Slaget om Bakhmut er ikke slut. Ifølge den danske militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen, er kampen om Bakhmut slet ikke overstået. I stedet er slaget rykket ind i en ny fase, hvor kampene i stedet udkæmpes rundt om byen i flankerne, hvor ukrainerne i øjeblikket gør inkrementelle fremskridt. Den ukrainske hær forsøger ifølge militæranalytikeren stadig at bruge Bakhmut-området som et dræn for russiske ressourcer og udnytte russernes meget politisk-drevne militære mål, indtil de er klar med deres egen modoffensiv. Puck Nielsen påpeger desuden, at Wagnergruppens tilbagetrækning fra Bakhmut ikke er signifikant, men tværtimod er udtryk for en ganske sædvanlig rotation af tropper. Du kan se hele videoen her på Puck Nielsens YouTube-kanal.

Biden giver grønt lys til F16-kampfly til Ukraine. Til det førnævnte G-7-møde i Japan gav den amerikanske præsident Biden grønt lys til at give F16-kampfly til Ukraine. Ønsket om kampfly af typen F-16 har været et gennemgående ønske fra ukrainsk side, lige siden krigen brød ud sidste år, hvor der var en stor diskussion om, hvordan man kunne “close the skies” over Ukraine og stoppe det russiske luftherredømme. Og efter et længevarende pres fra en række lande har den vestlige koalition ledt af USA nu endelig taget beslutningen om at donere F16-kampfly. Det er ifølge den amerikanske forsvarsminister Lloyd Austin desuden besluttet, at det er Danmark og Nederlandene som skal lede en international koalition, der skal træne ukrainske F16-piloter. Russerne vil beslutningen om at levere F16-kampfly medføre “kolossale risici” for Vesten, som Kremls talsperson Dmitry Pskov udtalte.

Kampflyene har været undervejs længe – og måske med god grund. Leveringen af kampfly til Ukraine har været omdiskuteret og længe undervejs, og det er heller ikke helt sikkert, hvorfor beslutningen endelig blev truffet nu. Amerikanerne har længe argumenteret for, at kampflyene ikke var øverst på listen over ukrainernes behov, og det har heller ikke den afgørende effekt, hvis man spørger USA’s forsvarschef Mark A. Milley: “Russerne har 1000 fjerdegenerations piloter”, udtalte Milley til journalister under et pressemøde i Pentagon, hvor han understregede, at det både er dyrt og tager lang tid at bygge en luftvåben op, der kan udkonkurrere russerne. Det er ifølge forsvarschefen derfor, at de vestlige partnere i stedet har prioriteret luftforsvar som PATRIOT-systemet, der kan nægte russiske missiler og kampfly luftherredømme. Den artikel kan du her i POLITICO.

Var dette ugen, hvor Ukraine vandt krigen? Og netop spørgsmålet om angrebet inde i Belgorod, Bakhmuts fald og F-16-donationerne til Ukraine, rejser podcasten Battleground: Ukraine i deres seneste udsendelse “Bakhmut Falls” spørgsmålet: Var dette ugen, hvor Ukraine vandt krigen? Det diskuterer værterne og krigshistorikerne Patrick Bishop og Saul David, der ligeledes deler deres tanker på ugens hændelser, hvor de påpeger, at russernes sejr i Bakhmut er definition på en pyrrhussejr. Du kan lytte til podcastudsendelsen her.

Vi er tilbage i næste uge, hvor vi ser nærmere på russernes svar på angrebene i Belgorod og ukrainernes potentielle fremskridt omkring Bakhmut.

 

Var dette ugen, hvor Ukraine vandt krigen? Det diskuterer værterne og krigshistorikerne Patrick Bishop og Saul David, der ligeledes deler deres tanker på ugens hændelser
_______

 

ILLUSTRATION: Hollandske F-35 og polske Mig-29 træner sammen som led i en NATO-øvelse i Polen, 21. marts 2023 [FOTO: NATO]

Apropos denne artikel:

Mikkel Vedby Rasmussen med fem spørgsmål om Ukraine, der venter Europa: Skal europæiske soldater patruljere grænsen mellem Ukraine og Rusland?

Aaja Chemnitz: Det er udtryk for populisme, at Siumut vil udskrive folkeafstemning om grønlandsk selvstændighed

Aynne Kokas: Vi kommer ikke til at kunne modvirke den skade, sociale medier har forrettet på demokratierne, men vi kan forsøge at afbøde den. Det er det bedste, vi kan gøre

Alexander Holm: Ulvedebatten i Danmark er præget af misinformation – herunder fra vores politikere

Ole Aabenhus i RÆSON SØNDAG: Donald Trump sætter fingeren på Europas ondartede paradoks

Katarina Juselius: Trump skubber verdensøkonomien væk fra USA – og i armene på Kina og BRIKS