16.03.2023

RÆSONs Ukrainebrief udkommer hver uge med et overblik over de vigtigste begivenheder fra og om krigen i Ukraine.

Efter en ventet ukrainsk tilbagetrækning fra Bakhmut er byen blevet forstærket. Beslutningen, der understøttes af Ukraines præsident, kaster nye spørgsmål af sig. Vi ser i denne Ukrainebrief nærmere på situationen.

RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt med overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Kampen om Bakmut forlænges. Efter længerevarende kampe i den ukrainske by, Bakhmut, i den østlige Donestk-region har russerne i de sidste par uger gjort territoriale fremskridt med henblik på at omringe byen. Foreløbigt er den russiske offensiv dog standset, efter at ukrainerne har forstærket området med flere mand. Beslutningen om at forstærke byen i stedet for at foretage en tilbagetrækning har dog overrasket flere iagttagere. Zelenskyj har siden udtalt, at han med sine militære chefer er blevet enig om at forstærke forsvaret af Bakhmut, der ifølge den ukrainske præsident har “afgørende strategisk betydning”. I tirsdags udtalte han desuden, at byen er en “nøglen til frontens stabilitet og forsvar”, og at vejen til de sidste to større byer i Donetsk, Kramatorsk og Slovjansk, vil være banet for russerne, hvis Bakhmut skulle falde. Læs mere om det i denne artikel fra CNN.

Er forstærkningen en fejl? Det ukrainske forsvar af Bakumut har dog været ganske omdiskuteret, da byen ifølge nogle militæranalytikere ikke har nogen særlig strategisk betydning (et emne, vi også adresserede i vores Ukrainebrief for to uger siden). Samtidig har der fra amerikansk side været forlydender om, at forsvaret af Bakhmut ikke var det værd – endnu engang med henvisning til byens manglende strategiske betydning. Samtidig har amerikanske embedsmænd til avisen The New York Times påpeget, hvordan forsvaret af Bakhmut æder ukrainernes i forvejen skrumpende ammunition, som de skal bruge rigeligt af i den kommende forårsoffensiv, og at tabet af tropper også vil ske på bekostning af den ventede forårsoffensiv (Læs desuden Ukrainebrief om dette emne her). Ifølge Konrad Muzyka, militæranalytiker og direktør ved Rochan Consulting, er beslutningen om at fortsat forsvare Bakhmut uforståelig. Muzyka mener, at ukrainerne burde have trukket sig for uger siden, og at ukrainerne nu må lide større tab, der kan spolere deres kommende forårsoffensiv. Det kan du læse om i denne artikel fra ABC. 

 

Muzyka mener, at ukrainerne burde have trukket sig for uger siden, da ukrainerne nu må lide større tab, der kan spolere deres kommende forårsoffensiv
_______

 

Ukraines plan med Bakhmut. Som vi skrev om i sidste Ukrainebrief, forsøger ukrainerne med forsvaret af Bakhmut at påføre russerne store tab. Siden har talsmanden fra den ukrainske regering i et interview til den italienske avis La Stampa løftet sløret for Ukraines strategiske overvejelser bag forsvaret for byen. Strategien er at nedslide de russiske tropper så meget som muligt, før den varslede ukrainske forårsoffensiv indledes, hvilket ifølge talsmanden er inden for to måneder. I interviewet påstår talsmanden også, at for hver ukrainsk soldat, der indtil videre er omkommet i Bakhmut, dør syv russere – en påstand, der ikke er mulig at verificere. Læs her et uddrag fra interviewet på engelsk i den ukrainske avis Kyiv Post.

En omkostningsfuld og risikabel strategi. Den amerikanske professor i strategiske studier, Phillips P. OBrien, skriver i sin blog på Substack, at talsmandens argumentation er i tråd med Ukraines generelle strategiske tænkning. Ifølge ham bliver ukrainernes kommende forårsoffensiv bliver deres indtil videre mest komplekse operation i krigen, hvorfor de skal undgå, at russerne ved at erobre Bakhmut kan erklære en foreløbig sejr og derefter grave sig ned i et forstærket forsvar. Professoren påpeger dog, at strategien er omkostningsfuld og risikabel for Ukraine. Du kan læse hele OBriens analyse her.

Kulminerer Wagnergruppen? Gårsdagens rapport fra den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) beretter om, at russernes generelle operative tempo er aftaget efter de seneste ugers offensiver. De daglige russiske angreb er gået fra 90-100 om dagen til 20-29 om dagen, udtaler en talsmand for den ukrainske Tavriisk Defense Forces den 15. marts, der begrunder den aftagende offensiv med betydelige tab af mandkraft og militært udstyr. Ifølge ISW ser Wagnergruppen ud til at nærme sig kulmination. Dette understøttes både af manglende militære fremgang, men også af gruppens grundlægger og leder, Jevgenij Prigosjin, der offentligt peger på manglende ammunition og fraværende lederskab og støtte fra det russiske forsvarsministerium som årsagen til Wagnergruppens problemer. Ikke desto mindre er det lykkedes gruppen at indkredse og indtage dele af den nordøstlige del af byen, men ISW vurderer, at gruppen ikke vil opnå betydelige territoriale gevinster ved bykampe i Bakhmut. Fortsatte fremskridt for Rusland i Bakhmut vil derfor afhænge af yderligere støtte fra den konventionelle russiske hær. Du kan læse hele ISW’s rapport fra i går her.

Frygt for eskalation efter kollision mellem amerikansk drone og russisk fly. Efter gårsdagens nyhed om, at en amerikansk drone kolliderede med et russisk kampfly i internationalt luftrum over Sortehavet, har det amerikanske forsvarsministerium udgivet en video af sammenstødet. Videoen kan du se her. Sammenstødet, der resulterede i at dronen styrtede i havet, har skabt frygt for en eskalation mellem USA og Rusland. Fra russisk side lyder det dog, at det russiske fly var i kontakt med dronen, der havde kurs mod den russisk annekterede halvø Krim, og at dronen faldt i havet af sig selv. Amerikanerne kalder det russiske flys handling for “hensynsløs” og “uprofessionel”, og den amerikanske forsvarsminister har taget kontakt til det russiske forsvarsministerie. Den nyhed kan du læse hos The Guardian her.

Russiske kupplaner mod Moldova? I de sidste par uger har vestlige medier rapporteret om mulige russiske indflydelseskampagner mod den postsovjetiske stat, Moldova, der ligger mellem Rumænien og Ukraine. Rusland har ifølge visse kilder været ude på at vælte den pro-vestlige regering anført af den nu afgåede Maia Sandu, skabe uro i landet og indstifte en prorussisk regering. Nu har internationale journalister angiveligt fået fat i Kremls strategidokument for at destabilisere Moldova og genintegrere det i den russiske indflydelsessfære inden 2030. Det er dog ikke muligt at bekræfte dokumentets eksistens eller ægthed, men dets politiske tiltag er ifølge ISW konsistente med Ruslands igangværende kampagne for at underminere Moldovas suverænitet. Du kan læse mere om Moldovas situation i The Guardians artikel her, og du kan læse vurderingen af ISW ang. den russiske plan her.

Vi er tilbage i næste uge, hvor det er forventet, at den kinesiske præsident, Xi Jinping, vil besøge Vladimir Putin i Moskva. ■

 

Sammenstødet, der resulterede i at dronen styrtede i havet, har skabt frygt for en eskalation mellem USA og Rusland
_______

Apropos denne artikel:

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Udsigt til våbenhvile i Ukraine?

Lars Struwe: Trump har skabt en ny verdensorden – men freden får han ikke

Svend Roed Nielsen: Vi får en tsunami af kinesiske produkter, omdirigeret fra det amerikanske marked til EU-markedet og andre markeder

Jesper Olsen: Det vil være naivt af politikerne at tro, at det ikke gnaver i noget af det mest værdifulde vi har, hvis vi ukritisk øger mulighederne for overvågning

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?