
Ukrainebrief 5. maj: Droner over Kreml, mens Wagnergruppen truer med at trække sig fra Bakhmut
05.05.2023
.I denne uge ser vi nærmere på Wagnergruppen, der har varslet deres tilbagetrækning fra Bakhmut, og på det mistænkelige droneangreb på Kreml.
RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt med overblik over krigen, dens kontekst og dens konsekvenser
Prijosjin raser mod den russiske ledelse. Vi begynder ugens brief med en nyhed fra slagmarken. I en ny video uploadet i dag kan man se Wagnergruppens leder, Jevgenij Prigosjin, i en mark med en række døde soldater bag sig. Prigosjin raser i videoen over den russiske ledelse – eksplicit nævnes forsvarsminister Shoigu og chef for generalstaben Gerasimov – for at svigte Wagnergruppens tropper i Bakhmut, hvis lig Prijosjin anklagende peger på, og at de er døde på bekostning af de to russiske lederes luksuriøse tilværelse. “Hvor er den fucking ammunition?” udbryder Prigosjin vredt til kameraet. Det er ikke første gang, at der er opstået splittelse mellem Wagnergruppen, der er en ulovlig privat lejehær, og den konventionelle russiske hær – og særligt manglen på materiel og ammunition har tidligere været omdrejningspunktet. Men ifølge eksperter er det en klar eskalation fra Prigosjin.
Wagnergruppen varsler, at de trækker sig fra Bakhmut. I en anden video offentliggjort varsler Prigosjin, at Wagnergruppens tropper trækker sig fra Bakhmut 10. maj, hvis de ikke får den fornødne ammunition. Datoen 10. maj er bemærkelsesværdig, da det er dagen efter Ruslands ceremonielle fejring d. 9. maj – “Sejrsdagen” – der markerer Sovjetunionens besejring af Nazityskland under Anden Verdenskrig. En markering, som vi ligeledes vil vende tilbage til i denne brief ifm. det påståede droneangreb på Kreml. Du kan læse om videoen og få en række eksperters reaktioner hos The Guardian her.
I en anden video offentliggjort varsler Prigosjin, at Wagnergruppens tropper trækker sig fra Bakhmut 10. maj, hvis de ikke får den fornødne ammunition
_______
Droneangreb på Kreml? Onsdag aften fløj to droner ind over Kreml i Moskva, hvorefter de blev skudt ned. Den russiske regering offentliggjorde med det samme, at det var et forsøg på at snigmyrde Vladimir Putin. “Vi angriber ikke Moskva eller Putin. Vi kæmper på vores eget territorium” lød svaret fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj. Ukraines præsidentrådgiver var desuden ude at dementere Kremls påstand med argumentet om, at det blot ville tvinge Rusland til eskalation, hvilket ikke er i Ukraines interesse. Senest har Putins talsperson, Dmitri Peskov, anklaget USA for at stå bag. En anklage, som USA afviser som en løgn. Sidstnævnte kan du læse om her i Politico.
Ukrainske motiver? Den amerikanske netavis Politico gennemgår i en artikel, hvad vi på nuværende tidspunkt kan sige om hændelsen. De påpeger, at det er sandsynligt, hvordan Ukraine før har stået bag dramatiske operationer, såsom eksplosionen på Kertsj-broen sidste år eller attentatet på Dugina (sidstnævnte mener USA, at Ukraine var ansvarlig for). Politico pointerer dog, at Putin slet ikke var til stede i Kreml den aften, og at et angreb af den type ikke er et seriøst attentatforsøg. Den tidligere general, Philip Breedlovet, vurderer, at det måske kan få Rusland til at revurdere, hvor sikre de kan føle sig i lyset af krigen. Du kan læse hele artiklen her i Politico.
En false flag-operation? Omvendt kan Kreml også have en interesse i at iscenesætte det. Den amerikanske tænketank, Institute for the Study of War (ISW), vurderede i deres seneste rapport fra i går, at hændelsen “formentlig var en false flag-operation”. De vurderer, at Kreml muligvis har brugt drone-hændelsen til at aflyse den kommende fejring af Sejrsdagen den 9. maj i lyset af Ruslands manglende succes på slagmarken. ISW vurderer sågar, at den russiske hærs manglende eller forringede tilstand ikke må synliggøres ved den årlige militærparade ifm. 9. maj-fejringen. Du kan læse hele ISW’s analyse her.
Russiske aviser diskuterer, hvordan Kreml vil svare igen. Ruslandekspert og forsker på DIIS, Flemming Splidsboel Hansen, refererer i en række tweets, hvordan det russiske medielandskab har responderet i lyset af hændelsen. Splidsboel fremhæver bl.a. fem scenarier for, hvordan et russisk gengældelsesangreb kunne se ud, og det kan du læse her.
Rusland er færdige med offensive operationer. Ifølge Avril Haines, direktør ved USA’s National Intelligence, bliver Rusland ikke i stand til at initiere flere offensive operationer i indeværende år. Den russiske hær mangler simpelthen mænd og materiel for at kunne foretage yderligere operationer. Du kan læse nyheden her hos CBS News.
Ukraines forsvarsminister om Ukraines kommende modoffensiv. Mens vi afventer ukrainernes næste træk på slagmarken – der indtil videre er centreret omkring operationer, der skal forme slagmarken såsom angreb på logistik og oliedepoter – kan man hos Yahoo News læse et længere interview med Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov, om bl.a. de amerikanske læk, behovet for F-16-fly og perspektiverne for den ventede forårsoffensiv. Det kan du læse her.
Vi er tilbage i næste uge, hvor vi vil se nærmere på ukrainernes aktiviteter på slagmarken. ■
Den amerikanske tænketank, Institute for the Study of War (ISW), vurderede i deres seneste rapport fra i går, at hændelsen “formentlig var en false flag-operation”
_______
ILLUSTRATION: Kreml i Moskva, 4. maj 2023: Et anti-drone skilt på Den Røde Plads dage efter hændelsen [FOTO: Maxim Shipenkov/EPA/Ritzau Scanpix]