18.09.2024

.

Ukrainerne har gennem krigen kompenseret for deres underlegenhed i antal og ressourcer med vestlig militærhjælp og dristig krigsførelse. Nu er næste skridt at sende raketter ind over Rusland. Putin må derfor vælge mellem at forhandle eller tage helt nye våben i brug.

Opinion af Klaus Krogsbæk

Denne sommer har de russiske tropper rykket støt frem over det meste af den østlige frontlinje. Russerne nærmer sig nu byen Pokrovsk, der er et trafikalt og logistisk knudepunkt med stor betydning de ukrainske forsyningslinjer til hele Donbas-regionen. Hvis det lykkes for russerne at indtage byen, vil det være en vigtig strategisk gevinst for dem.[i]

Den ukrainske hærs vanskeligheder langs fronten suppleres af vanskeligheder i baglandet. I slutningen af august blev Kyiv og andre større byer ramt af de største luftangreb, siden invasionens begyndelse. Og efter massive angreb på landets kraftværker frygter ukrainerne nu vinteren.[ii]

Ukraine er således trængt og forsøger selvfølgelig at forbedre sin styrkeposition. Ukrainerne har angrebet mål dybt inde i Rusland ved hjælp af sine egne producerede droner. Og længe har Zelenskyj ønsket at gøre det ved hjælp af vestligt producerede raketter.

Tidligere har Ukraine fået tilladelse af amerikanerne til at bruge våben mod russisk territorium tæt på Ukraine. Nu håber Zelenskyj at kunne udvide tilladelsen til angreb langt ind i Rusland for at kunne trænge de russiske fly og angrebsvåben længere væk fra Ukraine og dermed lette presset både på de ukrainske tropper, på civilbefolkningen og den kritiske infrastruktur. Og samtidig være med til at skabe uro, utryghed og utilfredshed i den russiske befolkning for at svække opbakningen til krigen.

Zelenskyj har udtrykt Ukraines behov således: ”Enhver, der ser et kort over, hvor Rusland lancerer sine angreb fra, træner sine styrker, har sine reserver, placerer sine militære faciliteter, og hvilken logistik [det] bruger, forstår klart, hvorfor Ukraine har brug for langtrækkende muligheder.”[iii]

Men tilladelsen lader vente på sig. Ukrainerne havde håbet på et formelt ja på et møde på den amerikanske militærbase i Ramstein i Tyskland forrige fredag, hvor forsvarsministre og hærchefer mødtes for 24. gang i ’The Ukraine Defense Contact Group’, og hvor Zelenskyj for første gang selv var tilstede.[iv] Men det skete ikke. Og heller ikke da USA’s udenrigsminister Antony Blinken og hans britiske kollega David Lammy mødtes sidste onsdag i Kyiv, eller da præsident Joe Biden og premierminister Keir Starmer mødtes i fredags i Washington, blev en beslutning meldt ud.

 

Vestlige regeringsembedsmænd siger, at missilerne bør være en del af en større plan, designet til at gøre en ende på krigen
_______

 

Ifølge britiske kilder, som The Guardian har talt med, har London og Washington dog allerede besluttet at give Ukraine lov til at bruge de langtrækkende missiler mod mål i Rusland. Man er bare endnu ikke villig til at offentliggøre beslutningen. Vestlige regeringsembedsmænd siger til bladet, at missilerne bør være en del af en større plan, designet til at gøre en ende på krigen.[v] Og netop en sådan ”victory plan” forventes Zelenskyj at fremlægge for Biden og andre vestlige ledere i forbindelse med FN’s generalforsamling, der afholdes i New York fra den 20. til den 27. september. [vi]

Russerne mener imidlertid, at Kyiv forlængst har fået carte blanche til brug af langdistanceraketter mod landet. De truer derfor med en ukontrolleret optrapning af krigen og med ødelæggelse af Kyiv.

Ifølge tidligere præsident og nuværende næstformand for sikkerhedsrådet Dmitry Medvedev giver Ukraines angreb på Kursk allerede nu Rusland retten til at bruge atomvåben. Men uanset hvilke våben Rusland endeligt vælger at bruge, kan Kyiv ende som ”en gigantisk, grå, smeltet plet i stedet for ‘de russiske byers moder’”, som han skrev på beskedtjenesten Telegram.[vii]

Også præsident Vladimir Putin har udtalt sig. Ifølge ham vil ukrainske raketangreb på Rusland bringe landet i krig med NATO.

Forud for Biden og Starmers møde sagde Putin, at de langtrækkende våbenangreb mod Rusland ville ændre karakteren af Vestens engagement – og dermed også udsigten til de russiske svar. Det handler ikke om, Kyivs ret til at ramme mål i Rusland, for det sker allerede. ”Men at bruge vestligt fremstillede præcisionsvåben med lang rækkevidde er en helt anden historie”, sagde Putin på russisk TV, i et interview gengivet delvist i The New York Times.^[viii]

Putins første pointe er, at uden efterretningsdata fra satellitter fra EU og USA – de facto NATO – er den ukrainske hær ikke i stand til at bruge de avancerede, højpræcise og langtrækkende våbensystemer, der er leveret af Vesten. Ukraine har ikke selv sådanne satellitter.

Putins anden og ifølge ham ”måske vigtigste” pointe er, at kun NATO-personel kan styre missilsystemerne – ”tildele flyvemissioner”; det kan de ukrainske soldater ikke. Set med Putins øjne bliver Nato på denne måde direkte involveret og kommer derfor i krig med Rusland.

”Og hvis det er tilfældet, så vil vi, med tanke på ændringen i konfliktens natur, træffe passende beslutninger som svar på de trusler, der vil blive rettet mod os”, siger han i interviewet med slet skjult henvisning til mulig brug af atomvåben.

Siden Ruslands brutale og ulovlige invasion den 24. februar 2022 har verden frygtet, at krigen kunne eskalere til en atomkrig. I løbet af efteråret 2022, da det lykkedes ukrainerne at trænge de russiske styrker tilbage, var der i Washington bekymring for, om russerne kunne finde på at bruge taktiske atomvåben; en bekymring som CIA’s direktør Bill Burns fornylig har bekræftet.[ix] Ifølge New York Times opsnappede amerikanerne dengang højklassificeret kommunikation, der kunne tyde på, at præsident Putins trusler om brug af atomvåben i Ukraine måske ville blive omsat i en operationel plan. Præsident Biden betroede således en lille kreds af demokratiske donorer, ”at for første gang siden Cubakrisen har vi en direkte trussel om brugen af et atomvåben, hvis tingene faktisk fortsætter ad den vej, de hidtil er gået.”^[x]

 

Den offentlige diskussion i Vesten har undervurderet, hvordan asymmetrien mellem den ukrainske og den russiske hær leder til eskalering
_______

 

Siden vendte ukrainernes krigslykke, og bekymringen for en atomkrig tog tilsvarende af. Måske med urette; i hvert fald lader det til, at den offentlige diskussion i Vesten har undervurderet, hvordan asymmetrien mellem den ukrainske og den russiske hær leder til eskalering.

Det faktum, at Ukraine har færre soldater end Rusland, har siden krigens begyndelse øget behovet for vestlige våbenleverancer og for en mere dristig krigsførelse. Ukraine har anmodet om stadigt mere avancerede og tungere våben fra Vesten for at udligne forskellen i styrke. Og med tiden valgt at udføre flere risikable angreb ind over den russiske grænse – den ukrainske hærs indtrængen i Kursk-regionen er et eksempel herpå, de dybe droneangreb på mål i Moskva-regionen er et andet.

Ukraines numeriske underlegenhed vil fortsætte, og landet risikerer at blive udmattet i forhold til mandskab og ressourcer. Dette forsøges delvist kompenseret af stadig mere effektiv militærhjælp fra Vesten, hvilket dog vil medvirke til en eskalering af krigen. Dette har militæranalytikerne sikkert forudset fra dag ét. Pointen har dog ikke været fremtrædende i den almene offentlige debat, hvor risikoen for eskalering primært har været forbundet med russernes reaktion på et eventuelt nederlag på slagmarken.

De vestlige lande har gradvist intensiveret deres militære støtte til Ukraine. I 2022 begyndte leverancen af HIMARS-raketsystemer med mulighed for på lang afstand at ramme russiske mål meget præcist. I 2023 besluttede Vesten at sende moderne kampvogne afsted: Amerikanske M1 Abrams, tyske Leopard 2 og britiske Challenger 2. I 2023 godkendtes leverance af F16-fly og træning af ukrainske piloter. Og ikke mindst begyndte USA at levere ATACMS-missiler med lang rækkevidde, hvilket gjorde det muligt for Ukraine at ramme russiske mål endnu længere bag frontlinjen.

Dette er nogle eksempler på de stigende våbenleverancer fra Vesten til Ukraine; flere kunne tilføjes. Jeg ønsker alene at påpege, at den ukrainske underlegenhed paradoksalt nok medvirker til eskalering af krigen. Jo hårdere trængt ukrainerne bliver, desto større behov har de for flere og bedre våben. Og dette forhold forøges, jo længere krigen varer. Ukraine kan ganske enkelt ikke klare sig uden en eskalering.

Ukraine angreb ind i Kursk-regionen og beviste tilsyneladende, at Rusland kan angribes på eget territorium uden at udløse et atomart ragnarok. Ukraine håber derfor at få lov af Vesten til at sende raketter afsted mod mål dybt ind i Rusland. Om ikke andet så for at få bedre kort på hånden til de forhandlinger, som måske kan løbes i gang inden for de kommende måneder. Når luftalarmen lyder og skræmmer russerne fra vid og sans, forventes Putin nemlig at blive mere villig til at sætte sig til forhandlingsbordet.

Ved krigens begyndelse syntes det vanvittigt at sende raketter mod Rusland. Eller sende vestlige tropper til Ukraine. Men efterhånden som Vestens militærhjælp er taget til, uden at russerne har kørt atomvåben i stilling, desto mere realistisk forekommer begge dele.

Måske tænker Putin også dette, og at han derfor hellere må sætte sig til forhandlingsbordet, hvis raketterne kommer. Med mindre han tænker, at han hellere må slå til med den store hammer, inden tropperne sættes ind. ■

 

Ved krigens begyndelse syntes det vanvittigt at sende raketter mod Rusland. Eller sende vestlige tropper til Ukraine. Men efterhånden som Vestens militærhjælp er taget til, uden at russerne har kørt atomvåben i stilling, desto mere realistisk forekommer begge dele
_______

 

Klaus Krogsbæk (f. 1957) er fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen og aktiv i Forbyd Atomvåben. Han er mangeårigt medlem af Socialdemokratiet og desuden medlem af det tyske SPD. Han betegner sig selv som demokratisk socialist og europæisk føderalist.

ILLUSTRATION: Washington D.C., 11. juli 2024: Zelenskyj taler til NATO-topmødet i den amerikanske hovedstad. I baggrunden NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg [FOTO: NATO]

[i] https://www.nytimes.com/interactive/2024/09/11/world/europe/russia-pokrovsk-advance.html?smid=nytcore-android-share

[ii] https://www.stripes.com/theaters/europe/2024-08-31/ukraine-winter-energy-infrastructure-attack-russia-15033557.html

[iii] https://www.theguardian.com/politics/2024/sep/14/joe-biden-dismisses-russian-threats-during-meeting-with-keir-starmer?CMP=Share_AndroidApp_Other

[iv] https://www.stripes.com/theaters/europe/2024-09-06/zelenskyy-ramstein-austin-ukraine-15086170.html

[v] https://www.theguardian.com/politics/2024/sep/14/joe-biden-dismisses-russian-threats-during-meeting-with-keir-starmer?CMP=Share_AndroidApp_Other

[vi] https://www.theguardian.com/world/2024/sep/13/ukraine-must-defend-itself-washington-leaders-dismiss-putins-war-talk?CMP=Share_AndroidApp_Other

[vii] https://www.reuters.com/world/europe/russia-threatens-ukraine-west-long-range-strikes-decision-looms-2024-09-14/

[viii] https://www.nytimes.com/2024/09/13/world/europe/putin-warning-nato-missiles.html

[ix] https://www.theguardian.com/world/article/2024/sep/07/cia-west-russia-nuclear-threats-putin?CMP=Share_AndroidApp_Other

[x] https://www.nytimes.com/2024/03/09/us/politics/biden-nuclear-russia-ukraine.html?smid=nytcore-ios-share&referringSource=articleShare&sgrp=c-cb