Lars Bangert Struwe: Sådan genopbygger vi et nyt forsvar i Danmark

11.04.2024


Opbygningen af et nyt forsvar skal følge en simpel, men klar strategi: Forsvaret skal i rammen af NATO kunne forsvare Danmark og dets allierede i en krise eller værste fald stormagtskrig.

RÆSON Opinion af Lars Bangert Struwe

Det er svært at skabe en ordentlig og fokuseret forsvarsdebat, når der ikke er en offentliggjort strategi for Forsvaret i forhold til det nye forsvarsforlig. Danmark har nemlig brug for en strategi, som kan angive rammen for, hvad Forsvaret skal lave, med hvilke midler, og hvornår man skal nå dette mål.

En ny strategi for Forsvaret vil sætte rammen, så vi alle ved, hvordan den sikkerhedspolitiske situation er, og hvad Danmarks svar derpå er. Derfor skal en ny strategi være simpel, og et bud kan være: ”Forsvaret skal i rammen af NATO kunne forsvare Danmark og dets allierede i en krise eller værste fald stormagtskrig.”

Videre bør det hedde, at ”I løbet af de næste to år skal Forsvaret opbygge en organisation, der kan produceres et Forsvar med kampkraft, der kan indgå i rammen af NATO. I løbet af de næste to til seks år skal Forsvaret opbygge et produktionsapparat, der sikrer tilstrækkelig masse og robusthed til at kunne kæmpe i en stormagtskrig over lang tid.  Til dette afsættes der igennem de næste år 200 mia. kr. til at løse denne opgave.”

For at opnå det strategiske mål skal Forsvaret skabe et produktionsapparat, der sikrer, at man om få år har en sådan kapacitet og kampkraft, at Danmark er en troværdig samarbejdspartner i NATO. Dette er den eneste måde at sikre, at vi kan afskrække mulige fjender, men det kræver, at der nytænkes på baggrund af en lang række forskellige erfaringer. Den nytækning skal ske i Forsvaret og de styrelser, der leder Forsvarets opbygning.

Erfaringerne fra Ukraine peger på en kombination af behov for masse og kvalitet. Der er både brug for mange soldater, meget materiel, store lagre og udstyr, der kan tåle voldsomt slid, når der sker en udladning og med et forbrug i industriel skala. Ukrainerne bruger for øjeblikket op imod 10.000 droner om måneden. Det er både små billige droner og store rekognoscerings- eller kampdroner – alt fra, hvad der i dag står på et velassorteret børneværelse til det mest avancerede i det amerikanske forsvar.

 

Det er helt afgørende, at vi alle forstår, at masse også betyder, at man taber meget og mange liv
_______

 

Det er helt afgørende, at vi alle forstår, at masse også betyder, at man taber meget og mange liv. Forsvaret har derfor brug for en markant stor dansk reserve, der kan mobiliseres i tilfælde af krise eller krig. Værnepligt er her nok eneste realistiske vej frem til at skabe nok reserver. Dette behov for masse skal forme diskussionen om værnepligt – og det skal også forme diskussionen om menneskelige ressourcer i vores samfund. Det skal også dimensionere indkøb af materiel, så de store mængder personel kan få fx moderne udrustning, kampvogne og andre køretøjer.

Faktisk står Forsvaret i dag i den enestående situation, at det igennem de seneste 30 år har høstet kamperfaringer, og at man har et mandskab, der har vist sit værd i internationale skarpe operationer. Seneste har fregatten Iver Huitfeldt løst sin opgave i Det Røde Hav og nedskudt droner. Men som bekendt afdækkede dette samtidigt en række problemer, som der skal handles på nu.

Forsvaret skal opbygge en maskine, der skal løse en række opgaver samtidigt. Disse består af mindst tre opgaver:

Først og fremmest skal der skaffes og skabes tidssvarende kaserner, flådestationer og luftbaser samt dertil hørende øvelsesterræn. Det kræver, at man stopper alt salg af nuværende arealer og anlæg bl.a. på Holmen. Forsvaret larmer og fylder. Derfor er det vigtigt at bibeholde allerede installationer, man allerede har, da det er indpasset i lokalsamfundet. Der bliver brug for erstatning af tidligere frasolgte kaserner og øvelsesområder.

For det andet skal der uddannes personel, som derefter kan uddanne større mængder af værnepligtige. Det kræver, at man ser på værnepligtsstyrken på en anden måde i de næste par år. Her må man sortere og prioriterer rekruttering af værnepligtige, der har ledelseserfaring, så de hurtigt kan uddannes til befalingsmænd og officerer. Det kan fx være unge med ledelseserfaring fra spejdere, idræt eller for den sags skyld McDonalds eller detailhandlen.

Det danske forsvar har før opbygget kapaciteter effektivt. Op igennem 00’erne og 10’erne opbyggede Hæren et produktionsapparat, der kunne udsende en kampbataljon halvårligt til ekspeditioner i Mellemøsten og Afghanistan. Her ligger der en række erfaringer, som man kan bygge på. I udlandet har man en række historiske erfaringer med at opbygge et militært hurtigt under en krise. Både under første og anden verdenskrig måtte det britiske og amerikanske forsvar meget hurtigt udbygge deres kampkraft: I USA indførte man i 1940 værnepligt, så man først indkaldte og uddannede ca. 900.000 mand, hvilket blev grundstammen i det militær, der får år efter skulle blive til 15 millioner mand.

De mange officerer, befalingsmænd og andre, der er udtrådt af Forsvaret, skal man få samlet og bruge aktivt i opbygningen af selve Forsvaret såvel som den kommende reserve. Her må man bl.a. se på de mange, der har erfaring fra internationale operationer.

Det tredje element er indkøb af materiel. Er Forsvaret allerede i gang med at anskaffe fx 500 stk. natsigteudstyr, så bør det med det samme ændres til 1500. Danmark har en række kampvogne, men disse skal der bestilles flere af, mens man skal oprette værksteder, garager, uddannelse af mekanikere, osv. Ligeledes mangler vi fly. Vi har lovet NATO 30 fly, som en del af vores styrkemål, men har valgt kun at bestille 27 F-35, på trods af en militærfaglig anbefaling på langt flere. Så også her skal der med det samme bestilles flere.

 

Forsvarsinvesteringerne er en udgift, vi må påtage os, som ikke passer ind i en regnearkslogik, men i en krigslogik
_______

 

Danmark har en historik med særlige ønsker til materiel, hvor man har bestilt en hyldevarer, der så har skullet opbygges i stedet for at bruge dem. Det er bl.a. sket med helikoptere og artilleri. Dem må vi droppe – med undtagelse af ting som sonarudstyr, der kan operere i forskellige saltlag i Østersøen eller lignende.

Materielinvesteringerne skal virke, så de giver forsvarsindustrien mulighed for at lave langtidsinvesteringer. Ellers vil forsvarsindustrien ikke kunne vokse hurtigt nok. Det kan være, at dette vil kræve offentligt-private-partnerskaber eller måske direkte statslige investeringer i forsvarsindustrien. I hvert fald kræver det også statslige investeringer i forskning på området.

De seneste krige i Ukraine og Israel viser, at tanker som ”just in time” helt åbenlyst ikke virker i krise- eller krigstid. Der skal derfor opbygges lagre med det grej, Forsvaret og det civile samfund har brug for i en krise eller krigstid. Forsvarsinvesteringerne er en udgift, vi må påtage os, som ikke passer ind i en regnearkslogik, men i en krigslogik.

For det fjerde må man se på, om den struktur, der er i Forsvarsministeriet med underliggende myndigheder, er den bedste løsning til den nuværende situation. Den struktur, der blev gennemført i 2014, afspejlede, at man ikke mente, at der var brug for et territorialforsvar, og at Forsvaret kun skulle indsættes i ekspeditioner langt fra vores nærområde. Dvs. operationer, hvor enkelte elementer fra Forsvaret blev indsat som små komponenter – fx et kompagni, en bataljon af seks fly eller en fregat – i større styrker.

I dag kræver indsættelsen en helt anden størrelse. I værste fald kan det betyde, at det samlede danske forsvar skal indsættes på samme tid i vores nærområde imod Rusland. Sådan en indsats kræver en helt anden form for styring. Her er der brug for, at Forsvarschefen kan være øverste militærfaglige rådgiver for regeringen, imens en anden chef har ansvaret for de indsatte operative styrker. Samtidigt skal Forsvaret fortsætte med at opbygge styrker til indsættelse senere i løbet af en krig. Det gør, at den nuværende struktur skal omtænkes.

Opbygningen af et nyt forsvar skal følge en simpel, men klar strategi: Forsvaret skal i rammen af NATO kunne forsvare Danmark og dets allierede i en krise eller værste fald stormagtskrig. Dette skal forme Forsvaret, og de beslutninger, som politikerne skal tage de næste år. ■

 

I dag kræver indsættelsen en helt anden størrelse. I værste fald kan det betyde, at det samlede danske forsvar skal indsættes på samme tid i vores nærområde imod Rusland
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i Forsvarsministeriet.

ILLUSTRATION: Adazi i Letland, 25. august 2022: Danske soldater forbereder et pansret køretøj under militærøvelse i Baltikum [FOTO: NATO]