Mads Dalgaard Madsen: Valget mellem Biden og Trump vil blive afgjort af, hvem der får den værste omtale
24.06.2024
Fem måneder før valget er styrkeforholdet mellem Biden og Trump fuldstændig lige. Tiderne, hvor et præsidentvalg var en popularitetskonkurrence, er ovre.
Af Mads Dalgaard Madsen
Det er allerede blevet sagt mange gange: Det her valg er ikke som noget andet valg i moderne amerikansk politisk historie. Nybruddene er mange. Aldrig før har vi set så gamle og så upopulære kandidater tørne sammen til et præsidentvalg. Sjældent er det set, at begge kandidater har siddet på præsidentposten før.
Republikanernes kandidat, Donald Trump, er som den første tidligere præsident nogensinde netop blevet dømt skyldig i en straffesag og står tiltalt i yderligere tre retssager om bl.a. forsøg på at omstøde det amerikanske demokrati. Alligevel fører han på nuværende tidspunkt snævert i meningsmålingerne i de afgørende svingstater over sin modstander, siddende præsident Joe Biden.
Alt dette skal udspille på bagtæppe af to store krige i Europa og Mellemøsten, en højspændt abortdebat efter Højesterettens omstødelse af den føderale garanti for abort, to år med usædvanligt høj inflation og en decideret immigrationskrise ved den amerikanske grænse mod Mexico.
Det er bare nogle af de dynamikker, der gør sig gældende på nuværende tidspunkt, men vi ved, at de næste måneder kommer til at bringe endnu flere variabler ind i ligningen, som kan vende op og ned på valgkampen. Fx kommer den første præsidentdebat allerede d. 27. juni, som har potentialet for at sætte tonen for resten af valgkampen.
På den baggrund kan det virke vanskeligt at vurdere Trump og Bidens styrkeforhold i øjeblikket. Men lad os gøre forsøget.
Hvis valget hovedsageligt kommer til at handle om Biden, så vinder Trump. Omvendt, hvis det kommer til at handle mest om Trump, så vinder Biden
_______
Et præsident-fravalg
Som sagt er der tale om to uhyre upopulære præsidentkandidater. Joe Biden og Donald Trump har begge lave popularitetsmålinger blandt vælgerne, og særligt Biden kæmper med en opbakning på kun 37-38 pct., hvilket er bundrekord i hele hans præsidentperiode. Aldrig har en så upopulær førsteperiodepræsident opnået genvalg. En meningsmåling fra NPR/PBS viser at vælgerne særligt er bekymrede for Bidens håndtering af økonomien og stigende leveomkostninger samt hans høje alder på 81 år.
Men popularitetsbundrekorden overtog Biden faktisk fra Donald Trump. Den tidligere præsident kom aldrig over 50 pct. i popularitetsmålingerne og ligger på nuværende tidspunkt kun meget få procentpoint over Biden – på trods af, at Biden står så historisk svagt. Vælgerne ser ud til at være meget skeptiske over tanken om en gentagelse af Trumps fire kaotiske år.
Tiderne, hvor et præsidentvalg var en popularitetskonkurrence, hvor kandidaterne skal forsøge at tale deres eget kandidatur op, er ovre.
Dynamikken synes klar: Hvis valget hovedsageligt kommer til at handle om Biden, så vinder Trump. Omvendt, hvis det kommer til at handle mest om Trump, så vinder Biden. Vælgerne kommer ikke til vælge en præsident. De kommer til at fravælge en præsident. Målet for kandidaterne er således at få skabe negativ opmærksomhed omkring modstanderen fremfor positiv opmærksomhed om eget kandidatur.
Vi kan derfor allerede nu konstatere, at vi befinder os i en af de mest beskidte valgkampe i mands minde.
The Dread Election
Som resultatet af de to kandidaters enorme upopularitet er dette valg præget af en særlig vælgergruppe, der gør det meget svært at måle og forudsige vælgervandringerne. De såkaldte Double Haters (Dobbelthaderne), der hader tanken om at stemme på hverken Biden eller Trump, udgør ifølge mediet Axios op mod 25 pct. af vælgerne. Det har fået flere til at give 2024-valget tilnavnet the Dread Election (Rædselsvalget).
Den store andel af Double Haters komplicerer meningsmålingernes pålidelighed betydeligt. Historisk set har denne gruppe haft en tendens til at skifte mellem kandidater baseret på den aktuelle politiske situation og kan ændre sit kryds helt op til valgdatoen, hvilket gør det svært at forudsige deres endelige stemmeafgivelse.
Vælgergruppens utilfredshed med begge kandidater kan føre til lavere valgdeltagelse, fordi de simpelthen bliver hjemme eller stemmer på tredjepartskandidater, hvilket yderligere mudrer billedet. Eller også lufter de blot deres utilfredshed nu, for så rent faktisk at stemme på enten Trump eller Biden til valget.
Især Biden skal håbe, at netop denne gruppe skal stemme, som de gjorde i 2020, hvor de endte med at stemme på Biden af ren og skær udmattelse ved tanken om endnu en tumultarisk Trump-periode.
Men vælgergruppens store andel af vælgerhavet gør, at det stadig er for tidligt at lægge for meget vægt på de talrige meningsmålinger, som bliver offentliggjort hver uge, og som lige nu giver Trump en lille fordel i svingstaterne.
Dobbelthaderne giver dette valg endnu en kernedynamik, vi ikke er vant til. Vælgerhavet virker enormt dynamisk og påvirkeligt helt op til valgdatoen.
Lige præcis derfor kan resultatet blive afgjort af kandidaternes valgorganisation – den såkaldte Get out the Vote-organisering – som har til opgave at kæmpe for hver en stemme. Og lige nu er det Biden, der har den stærkeste organisering på tværs af svingstaterne.
Dobbelthaderne giver dette valg endnu en kernedynamik, vi ikke er vant til. Vælgerhavet virker enormt dynamisk og påvirkeligt helt op til valgdatoen
_______
Tredjepartikandidaternes spoleringspotentiale
Med Biden og Trumps store upopularitet er det naturligt, at opmærksomheden kredser sig om andre alternativer. Især Robert D. Kennedy Jr. har fået meget opmærksomhed – dels pga. hans kendte efternavn og dels pga. hans politiske program, der appellerer til både Republikanere og Demokrater.
Udover RFK Jr. stiller den amerikanske aktivist Jill Stein fra “the Green Party”, den progressive filosof Cornell West, og Libetarian Party’s Chase Oliver op for at prøve at bide skeer med de to store partiers kandidater.
Sikkert er det, at ingen af kandidaterne har en reel chance for at blive valgt. Det tætteste kandidaterne kommer på indflydelse er i kraft af en ‘spoleringsrolle’, hvor de ender med at tage flere afgørende vælgere fra enten den Demokratiske eller Republikanske lejr.
RFK Jr.’s rekord i meningsmålingerne har været omkring 15 pct., men er på det seneste faldt markant tilbage. Om han tager flere stemmer fra Biden end Trump, er der ikke et klart billede af, men risikoen er der for begge kandidater, hvorfor vi har set dem begge kritisere RFK Jr. i kraftige vendinger.
Ser man på de andre kandidater, ser Biden mest eksponeret ud. Jill Stein og Cornell West appellerer til venstrefløjen og hver kandidat kan tage nogle procenter fra Demokraterne. Det hele kommer dog an på, om de lykkes med at blive opstillingsberettiget i alle svingstaterne. Libertarian Party, der normalt tager fra Republikanerne, ser fx ikke stærke ud denne gang.
Trejdepartikandidaternes rolle er usikker, men tilstede, og er derfor endnu en kernedynamik at have i mente, når valgkampen for alvor starter.
Aldrig før er en så upopulær siddende præsident blevet genvalgt, og sidst vi havde inflationstal så høje, som vi har haft det i de seneste to år, var tilbage i slutningen af 1970’erne under præsident Jimmy Carter, der som siddende præsident tabte med et brag til Ronald Reagan i 1980
_______
Biden og Trump er lige udfordrede
Kigger vi på de to hovedmodstandere, så står Biden og Trump står nogenlunde det samme sted i valgkampen. Selvom Trump fører marginalt i meningsmålingerne, så er det ikke usædvanligt på nuværende tidspunkt i valgkampen. Obama var også en smule bagud mod Mitt Romney på det her tidspunkt i 2012-valgkampen, og tilbage i maj 1988 var George Bush Sr. 17 pct. efter Demokraten Michael Dukakis.
Men med det sagt, er der ingen tvivl om, at Joe Biden står over for en række store udfordringer, der hæmmer hans chancer for genvalg. Hans høje alder er det altoverskyggende personlige problem, men også vælgernes utilfredshed med den amerikanske økonomi – i særdeleshed den høje inflation, og immigrationskrisen ved den sydlige grænse. Vælgerne siger gennemgående, at de mener, at Donald Trump kan håndtere de problemer bedre end ham.
Med alle Bidens problemer skulle man tro, at valget stod til at blive en klar Trump-sejr. Aldrig før er en så upopulær siddende præsident blevet genvalgt, og sidst vi havde inflationstal så høje, som vi har haft det i de seneste to år, var tilbage i slutningen af 1970’erne under præsident Jimmy Carter, der som siddende præsident tabte med et brag til Ronald Reagan i 1980.
Så at Trump ikke fører mere på nuværende tidspunkt, vidner om, at han så sandelig også har sine egne unikke problemer at slås med. Udover at være generelt upopulær blandt mange midtervælgere, er Trump netop blevet dømt skyldig i straffesag, der ser ud til at stoppe det momentum, han ellers var ved at opbygge.
Han står ligeledes tiltalt i yderligere tre straffesager bl.a. om hans rolle i stormløbet på Kongressen 6. januar. En begivenhed, der stadig tynger Trump politisk i forhold til de afgørende midtervælgere. Trump har dog haft stor held med at sylte disse tre retssager, så de ikke starter på denne side af valget. Havde de gjort det, havde de været Trump absolut største politiske problem.
Biden må håbe på at sagen fra New York trods alt forvolder nok langtidsskade til Trumps kandidatur, at den kan være med til at tippe valget til november. Siden dommen, der kendte Trump skyldig, faldt i d. 30. maj har vi set et lille fremgang til Biden i målingerne.
Samtidig er abortspørgsmålet en stor hæmsko for Trump, da det var hans konservative højesteretsdommere, der fjernede den føderale beskyttelse af retten til abort. Trump har overordentligt svært ved at finde et godt og moderat ståsted i den højspændte abortdebat, som har potentialet til at kompensere for Bidens manglende evne til at få demokratiske kernevælgere til stemmeboksen. Det skyldes at næsten 2/3 af amerikanerne synes, at abort skal være lovligt i de fleste tilfælde.
Udover at være generelt upopulær blandt mange midtervælgere, er Trump netop blevet dømt skyldig i straffesag, der ser ud til at stoppe det momentum, han ellers var ved at opbygge
_______
Slaget skal stå i Midtvesten
Kigger man på svingstaterne, trækker det op til endnu et stort slag i ’Rustbæltet’, hvor de såkaldte Blue Wall–states – Wisconsin, Michigan og Pennsylvania – ligner Bidens eneste vej til at opnå de nødvendige 270 valgmandsstemmer. De andre svingstater Georgia, Nevada, Arizona og North Carolina ser ud til at have gennemgået et demografisk og ideologisk skift, der gør dem mere Republikanske i dag, end de var i 2020.
Derfor har Trump også flere veje til sejr end Biden. Vinder Trump bare én af Blue Wall-staterne, så ser det svært ud for Biden. Lige nu viser meningsmålingerne i de tre svingstater et fuldstændig dødt løb.
Optakten til valget i november 2024 tegner til at blive en af de mest uforudsigelige og intense valgkampe i nyere amerikansk historie. Med to ualmindeligt upopulære kandidater, en dynamisk vælgergruppe af Double Haters og en række komplekse politiske udfordringer, står både Biden og Trump over for betydelige forhindringer. Mens meningsmålingerne og valgmandskollegiet lige nu giver Trump en lille fordel, er valgresultatet langt fra afgjort.
I 2020 blev valget afgjort af 43.000 stemmer i tre svingstater og alt peger på, at 2024-valget bliver lige så tæt. De kommende måneder vil utvivlsomt bringe nye overraskelser, der ændrer dynamikken for begge kandidater i deres bestræbelser på at være den mindst upopulære overfor den amerikanske befolkning og dermed vinde retten til yderligere fire år i Det Hvide Hus.
Det synes dog sikkert, at uanset valgets udfald, så vil den politiske polarisering i det amerikanske samfund fortsætte. Efter det sidste præsidentvalg så vi Stormløbet på Kongressen d. 6. januar 2021. Intet tyder på, at den amerikanske politiske debat står et bedre sted i dag end dengang. Tværtimod. ■
I 2020 blev valget afgjort af 43.000 stemmer i tre svingstater og alt peger på, at 2024-valget bliver lige så tæt
_______
Mads Dalgaard Madsen (f.1992) er Msc. International Business and Politics, Copenhagen Business School. Seniorrådgiver med fokus på USA og tidl. indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington DC.
ILLUSTRATION: New York, 30. april 2024: Præsidentkandidat Donald Trump afventer begyndelsen på retssagen om tys-tys-pengene, der endte med at dømme ham skyldig i alle sigtelser [FOTO: Justin Lane/EPA/Ritzau Scanpix]