Thea Skjærbæk i reportage: Harris vinder de unge, men USA taber dem
05.10.2024
Ny meningsmåling viser stor opbakning til Harris blandt Generation Z. Men et besøg på et amerikansk universitet afslører, at de unge tvivler på, om det nuværende system kan løse fremtidens udfordringer. De er drevet af frygt, ikke håb.
Af Thea Skjærbæk, Californien
En ung Republikaner, Miranda, smiler lidt afventende. Semestret er lige begyndt på universitetet i den lille californiske kystby Santa Cruz, og tusindvis af nye studerende er samlet på en fodboldbane, der i dagens anledning er forvandlet til en foreningsmesse. Miranda, formand for ‘College Republicans’, forsøger at rekruttere nye medlemmer, men hendes bod er tom. “Det er ikke altid populært at være Republikaner her,” siger hun nervøst grinende. Den manglende respons er ingen overraskelse. UC Santa Cruz er et af Californiens mest venstreorienterede universiteter, hvor 8 ud af 10 vælgere i 2020 stemte på Biden.
Nationalt er unges opbakning til Harris næsten på højde med den, Demokraterne oplevede i 2008. Blandt de unge fører Harris med 32 pct. over Donald Trump, ifølge en ny meningsmåling fra Harvard Youth Poll . Det ligner en sejr for Harris’ kampagnehold, som siden foråret har formået at vende præsident Joe Bidens katastrofale lave føring på kun 13 procentpoint. Men kigger man dybere ned i målingen, viser den også noget andet: At frygten for landets fremtid gennemsyrer ungdommen. Den håbefulde Obama-æra føles som en fjern drøm.
En af de unge, der stemmer på Harris, er 22-årige Nefret Allen-Cantu. Nefret, der bruger pronominerne de/dem, er dog ikke begejstret for valget. I en tid, hvor skoleskyderier er blevet hverdag, og klimaforandringerne føles som en konstant trussel, regerer modløsheden: “Jeg vil så gerne tro på forandring, men mange af os har mistet troen på, at politikerne eller systemet har svaret,” siger de.
USA’s Millennials, der nu er i 30’erne og starten 40’ere, udgør næsten en fjerdedel af befolkningen, men ejer kun 3 pct. af landets samlede velstand. Til sammenligning ejede babyboomerne 21 pct. af velstanden, da de var på samme alder
_______
En fælles følelse af frustration
Mange af Nefrets jævnaldrende deler den samme pessimisme, viser nye data fra Harvard Youth Poll. 6 ud af 10 unge amerikanere er mere bange end håbefulde for landets fremtid. Meningsmålingen ledes af John Della Volpe fra Harvard Institute of Politics, forfatter til bogen ’Fight: How Gen Z is Channeling Their Fear and Passion to Save America’. Han har siden 2000 undersøgt amerikanske unges vælgeradfærd og peger på én ting, der i dag går igen hos de unge: “Bekymringer om økonomiske byrder, såsom høje leveomkostninger, studiegæld og manglende bolig, var tilbagevendende temaer, der afslørede dyb bekymring for økonomisk stabilitet og adgang til sundhedspleje,” skriver han på sin blog JDV .
Økonomisk ulighed og stigende leveomkostninger har efterladt mange unge med færre økonomiske muligheder end tidligere generationer. Og økonomi er også de unges største bekymring, ifølge Harvard Youth Poll. “I by efter by herskede der en fælles følelse af frustration over den nuværende situation,” skriver Della Volpe. Han har over sommeren talt med unge vælgere i afgørende stater som Michigan, Arizona, Georgia og Pennsylvania. “Mange unge mennesker beskrev nationens tilstand som ‘patetisk’ og ‘ødelagt’ og følte sig misforstået af ældre generationer,” beretter han.
Sammenlignet med andre generationer har de yngre generationer også en markant lavere tillid til demokratiet, konkluderede en Cambridge-undersøgelse i 2020. I USA udgør Millennials, der nu er i 30’erne og starten 40’ere, næsten en fjerdedel af befolkningen, men ejer kun 3 pct. af landets samlede velstand. Til sammenligning ejede babyboomerne 21 pct. af velstanden, da de var på samme alder. Uden reelle forbedringer i levevilkår kan borgerne føle, at deres stemmer ikke har nogen indflydelse, hvilket fører til apati og en tilbageholdenhed med at deltage i det politiske liv. En tilstand, som den indisk-amerikanske antropolog Arjun Appadurai kalder ’demokrati-træthed’.
Men Della Volpe mener, at pessimismen kan drive til forandring. Ifølge ham viste Black Lives Matter-protesterne i 2020 at Generation Z er i besiddelse af en unik empati og vilje til at konfrontere racisme i institutioner. “Generation Z ved, at politibrutalitet og institutionel racisme eksisterede længe før drabet på George Floyd […] For mange gode og anstændige mennesker svigtede regeringen den sociale kontrakt,” skrev han i sin bog fra 2022.
Nefret, som har deltaget i mange demonstrationer om klima og våbenvold, føler dog, der er langt fra vilje til reel forandring: ”Jeg deltog engang i mange demonstrationer, men det føles som om, det handler mere om sjove skilte og sassy kampråb end om virkelig at dedikere sig til en sag og skabe uro.”
Forskere fra Berkeley Institute of Young Americans rejste tidligere i år en bekymring over, hvilke konsekvenser der kan følge af den lave tillid til det nuværende system. Forskningsprojektet viser, at unge på tværs af ideologisk ståsted deler mener, at splittede, dysfunktionelle regeringssystemer er ude af stand til at håndtere de kritiske udfordringer, som falder tungt på deres generation. Og det er ikke kun blandt MAGA-tilhængere, at der er en følelse af fatalisme. Hos ungdommen strækker den sig hele vejen – til højre, i midten og til venstre.
Andelen af 18- til 29-årige, der stemmer, steg markant fra 2016 til 2020: Fra 44 til 55 pct.
_______
Ungdommen bowler alene – på TikTok
Alligevel er unge politisk engagerede, og selvom unges valgdeltagelse er lavere end det nationale gennemsnit, stemmer flere unge end tidligere. Andelen af 18- til 29-årige, der stemmer, steg markant fra 2016 til 2020: Fra 44 til 55 pct. Ifølge Della Volpe skyldes den høje valgdeltagelse ved det seneste valg i 2020, at mange unge vælgere stadig er fanget i et paradoks: “De har mistillid til demokratiet og det politiske system, men de føler stadig et ansvar for at deltage i valgprocessen, især fordi de ser det som en nødvendighed for at forhindre, at situationen bliver værre”, skriver han.
I 2020 var valgdeltagelsen næsten på niveau med 1972, som holder rekorden for unges valgdeltagelse. Og i efterårets meningsmåling svarede 74 pct. af unge Demokrater, at de “bestemt” vil stemme, sammenlignet med 60 % af unge Republikanere. Men som Oxford-historikeren Anton Jäger skriver i sit essay From Bowling Alone to Posting Alone, var den rekordhøje valgdeltagelse i 2020 meget forskellig fra tidligere tiders organiserede politiske bevægelser. Hvor folk tidligere gik til stemmeboksen med en følelse af kollektiv forpligtelse og fællesskab, “stemmer de i dag alene” – fanget i deres egne, digitale ekkokamre.
Hver anden i Generation Z følger tæt med i politik, men deres nyheder kommer fra YouTube, Instagram og TikTok – hurtige, letfordøjelige, men sjældent dybdegående eller faktatjekkede. Ifølge efterårets Harvard Youth Poll får 37 pct. af unge deres nyheder fra YouTube, 27 pct. fra Instagram og 24 pct. fra TikTok. Kun en lille andel bruger traditionelle medier som CNN eller Fox News. Og på grund af algoritmerne er det meget usandsynligt, at Demokraten Nefret og Republikaneren Miranda bliver eksponeret for de samme nyheder.
En universitetsstuderende, Ava, viser mig en video fra den populære TikTok-kanal, Jubilee, da jeg spørger, hvad hun tænker om den politiske debat. Videoen er en debat mellem den nationalkonservative debattør Charlie Kirk og en liberal studerende. I den 2 minutter lange video, som har 61 mio. visninger, diskuterer Kirk abortrettigheder med en ‘woke’ studerende. Dean Withers, en af Kirks moddebattører, forklarer på sin egen kanal om sin deltagelse: “Det var mega tilfredsstillende at se Charlie Kirk blive fuldstændig smadret gang på gang af mig selv, min ven og andre,” siger han.
Videoen på Jubilee viser godt, hvordan det politiske landskab ser ud for de unge. Det er kort, letspiseligt indhold, der ofte bliver formidlet af influencere, meningsdannere og superstjerner. På venstrefløjen finder man fx Instagram-profilen @sainthoax, der poster memes og fortæller, hvem der er cancellable. Til Demokraternes konvent i august var 200 pladser reserveret til influencers, mens akkrediterede journalister klagede over, at der ikke var plads til dem.
På ungdommens højrefløj er podcastværterne Theo Von og Charlie Kirk særligt populære. En kampagnerådgiver hos Trump, Alez Bruesewitz, udtalte i sidste uge i The Washington Post, at “Præsident Trumps uovertrufne aura er grunden til, at han naturligt giver genklang hos unge vælgere, og nogle af de mest indflydelsesrige Gen Z-stjerner på sociale medier ønsker at blive set sammen med ham”.
Men hvor stor magt influencers egentlig har over unge vælgeres adfærd, er stadig uklart – men kampagnernes penge satser stort på dem. “I betragtning af de penge, kampagnerne bruger på influencers, må de tro, at det vil have en massiv effekt,” fortæller lektor i mediekritik ved University of California, Nolan Higdon.
Til Demokraternes konvent i august var 200 pladser reserveret til influencers, mens akkrediterede journalister klagede over, at der ikke var plads til dem
_______
De unge frygter fremtiden – og det bruger Harris til sin fordel
Frygten for fremtiden er blevet et centralt tema i Harris’ kampagne. Selvom hun er begyndt at fremlægge økonomisk politik, handler en stor del af hendes kampagne om at advare mod Trump og de trusler, han ifølge hende repræsenterer. Særligt Trumps ‘Project 2025′ er blevet brugt som et skræmmebillede i både Harris’ og Walz’ retorik, når de advarer om de potentielle konsekvenser for USA’s institutioner, hvis Trump genvinder magten. Og det tyder på at have virket. Ifølge Harvard Youth Poll kender dobbelt så mange unge Demokrater som unge Republikanere til Trumps ‘Project 2025’.
Men selv hvis Harris vinder, er Nefret bekymret. “Det er ikke venstrefløjen, der har våben. Det er højrefløjen,” siger de. Ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center fra 2024 ejer næsten hver anden Republikaner eller Republikanskorienteret person et våben – og er mere end dobbelt så tilbøjelige til at eje våben som en Demokrat. “Jeg frygter ikke, at vi ender i en amerikansk borgerkrig, hvor stater kæmper mod hinanden,” siger Nefret. “Men jeg kan godt forestille mig en konflikt, som ligner den i Nordirland – med rigtig meget terrorisme,” tilføjer de.
De 18-29-årige udgør 1/6 af vælgerne
_______
Kan Gen Z afgøre valget?
Data fra analyseinstituttet CIRCLE viser, at unge vælgere i 2016 afgav mange gange flere stemmer end dem, der afgjorde resultatet i stater som Florida, Pennsylvania, Michigan og North Carolina – stater, der var afgørende for valget. Ved midtvejsvalget i 2018 var unge en drivkraft bag Demokraternes succes i vigtige stater som Wisconsin, Nevada og Montana, hvor især farvede unge havde stor indflydelse. Det gentog sig i 2020, hvor unge vælgere var nøglen til Demokratiske sejre i svingstater som Arizona, Georgia, Pennsylvania og Michigan.
Siden præsidentvalget i 2020 er 8 millioner nye vælgere kommet til, og mere end 40 millioner fra Generation Z har nu stemmeret ved valget den 5. november. De 18-29-årige udgør 1/6 af vælgerne.
Kate er frivillig for organisationen Headcount, som rejser rundt til koncerter og festivaler for at få unge til at registrere sig som vælgere. I aften står hun i en bod til koncert med musikeren Mitski i Palo Alto. Hvis man registrerer sig ved boden, kan man vinde en band-T-shirt, og for Kate er det tydeligt, at Generation Z kan spille en afgørende rolle ved præsidentvalget. “De fleste, jeg har mødt i aften, stemte første gang ved sidste valg og er allerede registrerede vælgere. Men vi arbejder stadig hårdt på at nå de førstegangsvælgere, der endnu ikke har registreret sig,” fortæller hun. Headcounts seneste forsøg på at fange unge vælgere er et samarbejde med New Yorker-brandet Dolce Vita Shoes, som alene på Instagram har over 490.000 følgere.
Jeg spørger Nefret, om de kunne finde på at engagere sig i politik for at ændre på systemet. I starten griner de ad mit spørgsmål, som om det var helt utænkeligt. “Nej, jeg er stået af. Jeg bruger min energi på at engagere mig i lokale ting, som fx at beskytte rent vand”, siger de. Steder hvor man, ifølge Nefret, kan gøre en forskel. ”Jeg ville ønske, jeg havde overskuddet til national politik, men det har jeg ikke”.
Selvom de unge amerikanere deltager i valgprocessen som aldrig før, ser mange på systemet med apati, mistillid og fatalisme. Generation Z drives af frygt snarere end håb. Spørgsmålet er derfor ikke kun, om de unge stemmer – eller hvem de stemmer på. Det er også, om valget kommer til at forstærke frygten eller håbet, når stemmesedlerne tælles op. ■
Generation Z drives af frygt snarere end håb
_______
Thea Skjærbæk Pedersen (f. 1998) er kandidatstuderende i statskundskab ved Københavns Universitet og på University of California Santa Cruz. Har beskæftiget sig indgående med ekstremistiske klimabevægelser gennem sit studie, hvor hun senest skrev bachelor om økofascisme på højrefløjen. Tidligere student i Public Affairs-bureauet Radius CPH, praktikant på Deadline på DR2 og redaktør på magasinet MED ANDRE ORD. Aktiv debattør om reproduktive rettigheder og rugemødre. Skriver i dag om USA som freelanceskribent med base i Californien. ILLUSTRATION: Vicepræsident Harris under vælgermøde i Flint, Michigan, igår fredag 4. oktober 2024 [foto: Mark Schiefelbein/AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
