Ukrainebrief 28. februar: Hvem skal stå i spidsen for et Europa på egne ben?

28.02.2024


Er Macrons udtalelser om vestlige tropper i Ukraine udtryk for, at han ønsker at stå i spidsen for et europæisk kursskifte?

RÆSONs Ukrainebrief udkommer hver anden uge med et overblik over de vigtigste nyhedsanalyser fra og om krigen i Ukraine.

Er Vesten ved at tabe i Ukraine? Vi starter denne uges brief med en nyligt udgivet artikel – “Why the West is Losing Ukrainee” – fra nyhedsmediet Politico. Her beskrives det, hvordan krigslykken nu for alvor er vendt til Putins favør. Med republikanerne, der blokerer Ukrainestøtten i Kongressen, en europæisk højrefløj, der ønsker en anden kurs, og med alt for forsigtige vestlige ledere, tegner der sig et billede af et Vesten uden nogen strategi for krigen. Vesten – og særligt Biden og Scholz – er ifølge artiklen så bange for at træde Putin over tæerne, at det forsinker og gør støtten utilstrækkelig. Mønsteret, når der skal træffes beslutninger om støtte til Ukraine eller andet, der kunne provokere Putin, er ifølge diplomater, som Politico har talt med: “Først nej, så nej, men, og så ja, når presset bliver for stort” [RÆSONs oversættelse]. Det betyder, at alle beslutninger træffes på bagkant, og initiativet overlades til Putin. Og intet tyder på, at Vestens forsigtige og ”inkrementelle” virker efter hensigten: Rusland er ikke ved at bukke under økonomisk, og sanktionerne er ikke tilstrækkeligt effektive. Du kan læse hele artiklen her.

Macron udelukker ikke vestlige tropper i Ukraine. I mandags vakte den franske præsident Emmanuel Macron opsigt, da han udtalte, at man ikke vil udelukke at sende vestlige tropper til Ukraine. Ifølge en analyse i Politicos Playbook udstiller Macrons udtalelser den forskellighed – eller uenighed – der præger Vestens linje i Ukraine. Mens Biden og Scholz krediteres for at føre den forsigtige linje, peger den franske præsidents udtalelser i retning af en “Buy European”-dagsorden, som af hans kritikere opfattes som et kynisk forsøg på at fremme dagsordenen om Europas strategiske autonomi – et ønske, Macron før har turneret med. Men er Macrons udtalelser udtryk for, at han ønsker at stå i spidsen for et europæisk kursskifte og overtage taktstokken fra Scholz (i fraværet af Biden)? Eller plejer han bare de franske interesser for forsvarsindustrien? Uanset symbolværdien af Macrons udtalelser er det ikke noget, der vækker genklang i Berlin: ”Der kommer ikke til at være soldater på jorden fra europæiske lande eller NATO [i Ukraine, red.], skrev Scholz i går på X. Læs hele Politicos artikel her, går i dybden med fejden mellem Paris og Berlin, der ifølge mediet nu er brudt ud i lys lue.
 

Atomvåben er nu blevet et seriøst emne i den sikkerhedspolitiske diskussion i Europa
_______

 

Vestlige tropper i Ukraine? Glem det. Du kan også her på RÆSON læse vores interview med Peter Viggo Jakobsen, lektor fra Forsvarsakademiet, om netop Macrons opridsede scenarie om regulære vestlige tropper i Ukraine – noget, Peter Viggo Jakobsen vurderer som ganske urealistisk, og måske, udtryk for en helt anden dagsorden.

Atomparaply over Europa? Siden Trumps opsigtsvækkende bemærkninger om NATO i begyndelsen af måneden har vi her på RÆSON dækket perspektiverne for et Europa, der skal stå på egne ben. Du kan bl.a. læse dette interview med tidligere Venstre-minister Søren Pind om behovet for en udvidet NATO-søjle i Europa med egne atomvåben for at afskrække Rusland. Ud fra en lignende logik har den polske udenrigsminister Radek Sikorski i flere interviews advaret om, at skulle amerikansk støtte til Ukraine ophøre, ville USA’s allierede udvikle egne atomvåben for at sikre deres sikkerhed – herunder i Europa og i asiatiske lande som Sydkorea og Japan. Og også herhjemme har professor Mikkel Vedby Rasmussen i Weekendavisen skrevet en artikel om, hvordan tabuet også er brudt i Tyskland: Atomvåben er nu blevet et seriøst emne i den sikkerhedspolitiske diskussion i Europa.

Russerne fortsætter offensiven efter Avdijivka. Erobringen af Avdijivka er Ruslands største erobring siden Bakhmut, og nu forsøger de russiske tropper at udnytte situationen, hvor de fortsætter det offensive tempo i området. Sådan skriver Institute for the Study of War i deres seneste rapport. Ukraines tilbagetrækning fra Advijivka skyldes ifølge flere kilder – herunder en talsperson fra det estiske militær – at ukrainerne bl.a. mangler ammunition. Volodymyr Zelenskyj har også påpeget, at de ukrainske styrker kan holde yderligere stand i en måned uden amerikanske støtte fra Kongressen.

Ingen amerikansk støtte til Ukraine i sigte. Manglen på ammunition har i høj grad har tvunget Ukraine i defensiven, og der er stadig lange der ingen tegn på, at udsigter til Ukrainestøtten gårsdagens møde mellem Biden og ledende figurer i Kongressen. Flere iagttagere påpeger dog, som i denne artikel fra Politico, at der er en stigende uenighed i Det Republikanske Parti om speaker Mike Johnsons blokering af støtten i Repræsentanternes Hus, navnlig fra Senatets republikanske leder, Mitch McConnell, der i dag annoncerede sin fratrædelse til november i år. Diskussion om, hvem der afløser den mangeårige senatsleder, og hvilken udsigt det får for støtten til Ukraine, er allerede i gang. ■

 

Med republikanerne, der blokerer Ukrainestøtten i Kongressen, en europæisk højrefløj, der ønsker en anden kurs, og med alt for forsigtige vestlige ledere, tegner der sig et billede af et Vesten uden nogen strategi for krigen
_______

 

Af Niels Koch-Rasmussen og Gustav Thyrri.


For at læse hele artiklen kan du købe adgang her.

Login