Haifaa Awad om Gaza: EU må suspendere sine relationer til Israel. Og Danmark må gå foran

09.05.2025

Det var FNs generalsekretær, António Guterres, der i april kaldte Gaza for “a killing field”, hvor de civile befinder sig i ”en endeløs dødsløkke”. Enig. Det er på høje tid, at Europa – herunder Danmark – går fra ord til handling for at standse Israels massive overtrædelser af folkeretten.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og se mere

Kommentar af Haifaa Awad, læge og forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke

FORLEDEN HAVDE JEG KUN LIGE sat mig til tasterne for at skrive dette indlæg om Gaza, da endnu en nyhedsopdatering om Israels krigsforbrydelser i Gaza tikkede ind: ”Israelske luftangreb dræber 11 mennesker på skole i Gaza,” skrev det franske nyhedsbureau AFP. Flere af de dræbte er kvinder og børn, der havde søgt tilflugt på skolen, fremgår det af nyhedstelegrammet, der føjer sig til en efterhånden endeløs strøm af lignende blodige beretninger fra det sønderbombede Gaza.

Nogle af dem går nærmest ubemærket hen uden politiske reaktioner fra omverdenen eller nævneværdig dækning i medierne. Denne gang mander udenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien sig dog op og erklærer i en fælles udtalelse, at ”det her må stoppe”. Udenrigsministrene opfordrer samtidig Israel til at fjerne den blokade af nødhjælp til Gazastriben, som landethar håndhævet siden 2. marts. Der er “akut risiko for sult, epidemisk sygdom og død,” advarer Tyskland, Frankrig og Storbritannien, der herefter nøjes med at afsende en opfordring til den israelske regering: ”Vi opfordrer indtrængende Israel til straks at genstarte en hurtig og uhindret strøm af humanitær hjælp til Gaza for at imødekomme de civile behov”.

Mon Israel retter ind? Nej. Mon de tre europæiske udenrigsministre ville nøjes med at opfordre Rusland til ”at stoppe”, hvis det var Putins styrker, der bomberede en skole, hvor fordrevne ukrainere søgte tilflugt? Nej. Mon de europæiske ledere ville nøjes med opfordre Putin til ophæve en humanitær blokade af et givent område i Ukraine med millioner af civile? Svaret er nej, og det skærer de europæiske lederes dobbelte bogføring ud i pap:

 

Overfor Putin er de villige til at sætte handling bag deres ord og fordømmelser, og tak for det. Overfor Netanyahu er Europas ledere kun villige til at reagere med verbale henstillinger
_______

 

OVERFOR DEN russiske præsident Putin er de villige til at sætte handling bag deres ord og fordømmelser, og tak for det. Over for den israelske premierminister Netanyahu er Europas ledere kun villige til at reagere med verbale henstillinger. Og ikke nok med det. Sådan har de handlet, eller rettere ikke handlet, siden det stod klart, at Israels militære svar på Hamas´ brutale terrorangreb 7.oktober 2023 indebar krigsforbrydelser, udsultning af civilbefolkningen og angreb på civilbefolkningen med fuldt overlæg, som er de tre forbrydelser, der har fået Den Internationale Straffedomstol (ICC) til at udstede arrestordre mod Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant.

At Netanyahu har afvist arrestordren med en udstregning af, at ”der er intet mere retfærdigt end den krig, som Israel har ført i Gaza,” bekræfter blot, at EU-landenes verbale opfordringer og lejlighedsvise fordømmelser er absolut uden effekt. I hvert fald hvis målet er at forhindre det, som FNs menneskerettighedskontor betegner som ”tvangsfordrivelsen af palæstinensere i Gaza til stadig mindre områder, hvor de har ringe eller ingen adgang til livsvigtige tjenester, herunder vand, mad og husly, og hvor de fortsat er udsat for angreb«.

Det er derfor på høje tid, at EU går fra ord til handling og iværksætter sanktioner over for Israel. Ikke kun fordi passivitet er en slags medansvar, men også fordi upartiskhed er nøglen til Europas troværdighed. Lande, som EU gerne vil have et tæt samarbejde med – nu, hvor USA med Trump som præsident har vendt os ryggen – har svært ved at acceptere EU-landenes dobbeltmoral, når det handler om at forsvare folkeretten og den regelbaserede verdensorden.

Argumenter herfor og mulige tiltag over for Israel kan Danmark og de andre EU-lande finde hos EU’s udenrigschef indtil december 2024, Josep Borrell, der gav sit bud på sanktioner, inden han blev afløst af Kaja Kallas: ”I andre situationer, hvor de internationale regler rutinemæssigt overtrædes, har vi indført adskillige sanktioner – fra visumforbud og terrorlister til importrestriktioner og økonomiske sanktioner. Indtil nu har Israel været skånet for alle meningsfulde konsekvenser,” fastslog Borrell i et længere indlæg under overskriften ”Krig i Gaza: Vi kan ikke fortsætte med business as usual” to uger inden, han gav stafetten videre. Borrell noterer sig, at EU tegner sig for mindst en tredjedel af Israels våbenimport, nåede også at anmode EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder om en vurdering af Israels overholdelse af dets associeringsaftale med EU. Netop den aftale er baseret på, at parterne respekterer folkeretten, og det gør Netanyahu og co. ikke med deres uproportionale krigsførelse i Gaza. På trods af dette – og i klar modstrid med aftalens grundprincipper – blev associeringsaftalen alligevel fornyet af EU i februar. Men derudover foreslog Borrell også et importforbud mod produkter fra ulovlige bosættelser, baseret på udtalelsen fra Den Internationale Domstol, i stil med det eksisterende importforbud mod produkter fra de besatte ukrainske områder – fordi universalitet er hjørnestenen i folkeretten og i Europas troværdighed.

Netop i år er Danmark blevet valgt som medlem af FN’s Sikkerhedsråd på et løfte til verdenssamfundet om at forsvare og fremme international lovgivning, herunder den humanitære folkeret og universelle menneskerettigheder. Samtidig står Danmark over for at overtage formandskabet i EU den 1. juli, og det giver en oplagt mulighed for at sætte sig i spidsen for en ny og mere principfast kurs over for Netanyahus Israel. Danmark kan – og bør – spille en aktiv og konstruktiv rolle i at sikre, at både EU og medlemslandene reelt lever op til deres folkeretlige forpligtelser, ikke kun i ord, men også i handling.

Den Internationale Domstol har med stor klarhed slået fast, at de internationale samfund har specifikke statslige og institutionelle forpligtelser: stater må ikke anerkende Israels ulovlige besættelse af Palæstina, må ikke yde hjælp eller bistand til opretholdelsen af besættelsen, og skal aktivt arbejde for at sikre, at folkeretten respekteres. Det vil nødvendigvis kræve, at EU suspenderer både sine handelsaftaler og den politiske relation til Israel, så længe landet fortsætter med at overtræde folkeretten. Alt andet vil være et farvel til den principfasthed, som EU ynder at påberåbe sig i det internationale samfund.

Med Borrells ord: ”Den regelbaserede verdensorden funderet på folkeretten har allerede været på indlagt på intensivafdelingen siden Putins angrebskrig mod Ukraine. Efter Gaza hænger den i en tråd.” ■

 

Netop i år er Danmark blevet valgt som medlem af FN’s Sikkerhedsråd – og overtager EU-formandskabet 1. juli. Det giver en oplagt mulighed for at sætte sig i spidsen for en ny og mere principfast kurs over for Netanyahus Israel
_______

 

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og se mere


ILLUSTRATION: Flygtninge i Jabalia, i den nordlige del af Gaza 27. April 2025. 4. maj advarede FN igen om manglen på fødevarer. [Foto: Haitham Imad/EPA/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Lars Erslev Andersen: Det er gået op for Trump, at Netanyahus Israel er den største trussel mod hans vision for Mellemøsten

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvem har kortene i Tyrkiet?

Chris Hvidberg (LA) om det næste folketingsvalg: Skal vi ikke snart give danskerne mere frihed?

Deniz B. Serinci: Med PKK’s opløsning bortfalder en vigtig brik i kampen om Mellemøsten

Sune Steffen Hansen: Er danskerne færdige med USA? Ikke nødvendigvis

Hans Henrik Fafner: Radikalisterne i Israel og radikalisterne i Gaza fører mod fortsat krig – og ingen vinder