06.06.2025

Den elitære danskertest bygger på, at en del af den banalnationalistiske selvforståelse indebærer forestillinger om hygge – og at der er en rest af skjulte, særlige overlegne danske værdier, som ingen kan finde ud af. Hyggen vil vi have for os selv. Vi råhygger ved at tage testen og dumpe i den, for inderst inde er vi stiltiende enige om, at ingen skal lære vores rigtige værdier udenad.

Kommentar af Morten Sodemann

Da jeg gik forleden forbi en boghandel i Københavns lufthavn, så jeg en hel reol dedikeret til engelsksprogede how-to-bøger om ”Danish hygge” Vi hygger med alt. Der er simpelthen ingen grænser for, hvad vi kan finde på at hygge med. Det danske hyggebrand kæmper med selveste Wegovy om vores stolthed.

Lige for tiden hygger vi med at tage en test. Danskertesten eller Indfødsretsprøven som den formelt kaldes. Egentlig er testen forbeholdt migranter og flygtninge, der vil have sikker grund under fødderne i Danmark, men alle aviserne tilbyder, at deres læsere kan tage testen. Selv public service-kanalen Danmarks Radio gør det. Det er folkeoplysning, det er sjovt,og det er megahyggeligt.

Hvert år er det den samme historie. Det er en del etniske danskere, der er stolte af at de ikke kunne bestå den, og der er næsten altid et par pinlige historiske fejl i testen. Men som gør en dyd af en nødvendighed, for vi tænker at det er en del af danskheden, at vi ikke rigtig vedkender os vores egne værdier. Eller ved hvordan samfundet er bygget op, eller har et begreb om dansk kultur og i øvrigt finder dansk historie alt for kedeligt – det er ikke hyggeligt. Men det er hyggeligt, at vi ikke er enige om ret meget om os selv. Og så er det ekstra hyggeligt at ministeriet tester udlændinge i vores herrefolksidentitet, uklare værdier og brogede fortid. Lidt som når vi, som led i at sprede hygge, beder udlændinge om at udtale svære danske ord xx?, som et snedigt løsen eller feltråb, der kan afsløre dem med den forræderiske accent.

Udtalen af sproget er præcis som kodeord: Man skal kende den, og man skal kunne udtale dem korrekt for at blive lukket ind. Ord og holdninger er som landminer med snubletråde for fremmede. Alle kulturer har udspekulerede ord, der afslører om man kan koderne: rødgrød med fløde-testen. De hvide i Sydafrika fik flygtninge til at tælle baglæns på Afrikaans. I Sydamerika brugte de spanske kolonialister det spanske ord for persille til at afsløre dem, der talte spansk creole. Amerikanerne tvang asiatisk udseende under Anden Verdenskrig til at udtale ordet ”Lollapalooza”, fordi de vidste, at japanere havde meget svært ved at udtale det. Subtilt, udspekuleret og et fuldkommen bevidst sprogligt benspænd. Sammenligningen er drastisk men det grundlæggende tankesæt er det samme: at afsløre dem, der tror de kender de skjulte sprogkoder. De svære ord er også sjove ord, som vi hygger os med, fordi vi ved, at de altid kan afsløre de trojanske heste, der tror de kan snyde os i testen. Men det er alvor for dem, der snubler over dem og bliver afsløret.

Udlændingeordfører Frederik Vad (S) fik sidste år tre åbenbaringer om udlændingepolitikken. Den tredje af dem var erkendelsen af, at han havde set, at man både kunne bestå danskhedstesten, være vellidt og højt uddannet – og samtidig undergrave det danske samfunds værdier. ”Man kommer aldrig rigtig med til festen”, som sangeren Caroline Henderson bemærkede engang om sine oplevelser med danskhed.

 

Ord og holdninger er som landminer med snubletråde for fremmede. Alle kulturer har udspekulerede ord, der afslører om man kan koderne: rødgrød med fløde-testen
_______

 

På Integrationsministeriets hjemmeside står der, at man med indfødsretsprøven ”dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie”. En af hovedmændene bag prøven, Søren Krarup, skrev i 2008 i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at ”for at blive dansk statsborger med stemmeret til folketing m.m. skal man vide, hvad Danmark er, og kunne tale det danske sprog på et niveau, så man bliver i stand til fx at læse en dansk avis . Testen skal altså vise, om man er i stand til at læse på 9. klasse-niveau, og om man ”følger med i medierne”. En påfaldende modsætning til det forhold at 600.000 voksne etniske danskere ikke kan læse bedre end svarende til 5. klasse – og at 55 pct. af danskere slet ikke læser avis hver uge.

I en sprog og billedanalyse af lærebogsmaterialet bag indfødsretsprøven fandt man, at der indlejret i tekst og billeder var en banal nationalistisk forståelse af enighed om hvad danskhed er. Men det fremgår ikke udtrykkeligt af materialet, så det kommer til at bekræfte en forestilling om, at det er noget overlegent og iboende i ”danskere”. Noget der er skjult for fremmede, og noget man ikke kan lære udenad. De første indfødsretsprøver omfattede et fikseret kendt antal spørgsmål, men det faldt folketinget for brystet, så det blev ændret til, at man ikke kunne læse sig til en del af spørgsmålene. Man måtte ”følge med og se om man kunne gætte de skjulte danske værdier i den løbende mediestrøm”. De håbefulde ikke-vestlige ansøgere afbildet i lærebøger fremstod fysisk afsondrede fra det danske mekka, de søgte. Analysen fandt, at lærebogsmaterialet gav ansøgerne den klare opfattelse, at selv om de bestod prøven, så ville de aldrig rigtig komme med til hygge-festen. Man er ikke 100 pct. dansk, bare fordi man har fået 100 pct. rigtige i en test.

Den elitære danskertest bygger på, at en del af den banalnationalistiske selvforståelse indebærer forestillinger om hygge – og at der er en rest af skjulte, særlige overlegne danske værdier, som ingen kan finde ud af. Hyggen vil vi have for os selv. Vi råhygger ved at tage testen og dumpe i den, for inderst inde er vi stiltiende enige om, at ingen skal lære vores rigtige værdier udenad.

I USA taler man nu åbent om at genoplive en tidligere ide om at lade migranter konkurrere om at få indrejsetilladelse ved at kæmpe om skøre udfordringer. I et tidligere realityshow i Mexico skulle migranter fx konkurrere om at spise orme eller røre ved skorpioner i en konkurrence, hvor de troede, de kunne vinde et visum – reelt vandt de kun adgang til at kunne søge om visum. Rob Worsoff foreslog tidligere i 2025 et Realityshow med titlen ”The American”. Ideen, der blev fremsat overfor det amerikanske Department of Homeland Security (DHS), gik ud på, atvar at immigranter skulle konkurrere om forskellige typiske amerikanske udfordringer rundt om i USA – fx pizza-bagning i New York, rodeo i Texas, eller raketaffyring i Florida. Lokale beboere skulle stemme om deres favoritmigrant. Vinderen af finalen ville blive udnævnt til amerikansk statsborger på trappen foran Capitol Hill. Ideen om dette reality freak show blev ikke afvist af myndighederne, og en begejstret Trump har kaldt det en oplagt måde at ”fejre amerikanskhed” og skabe en ny form for debat om immigration.

Indfødsretsprøven er dybt elitær og banalnationalistisk på samme tid. Og den ligger i sin grundidé ikke langt fra det amerikanske reality show, hvor man kan stemme på en migrant, der har bestået en række ikke-elitære klichéagtige opgaver. Men den danske hyggetest giver aldrig vinderne adgang til dansk hygge. Hyggen vil vi have for os selv, ellers ødelægges den gode stemning. Når vi selv skraldgrinende dumper i testen, så er det en bitter hygge, der breder sig. Hvordan kan vi seriøst hygge os med en test, som vi godt ved snyder migranter til at tro, at de bliver danskere, hvis de består? I virkeligheden er det måske, fordi vi godt ved, at den, der hygge er, en illusion, som helst ikke må briste, for så er der ikke noget tilbage. ■

 

Hvordan kan vi seriøst hygge os med en test, som vi godt ved snyder migranter til at tro, at de bliver danskere, hvis de består?
_______

 

Morten Sodemann (f. 1959) er professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet. Overlæge, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital. Næstformand i Selskab for Indvandrersundhed. Forskning og forskeruddannelse i flere afrikansk lande. Forfatter til bogen: ”Sårbar? – det kan du selv være”. Bogen ’Pandemiernes pariaer’ udkom d. 25. april på forlaget Samfundslitteratur.

ILLUSTRATION: Morten Sodemann [FOTO: Lars Skaaning]

Apropos denne artikel:

Hans Henrik Fafner efter nattens angreb: Trump kan nu være fanget i Mellemøstens kviksand

Lars Erslev Andersen i RÆSON SØNDAG: Trump risikerer at skabe den største krise i Mellemøstens moderne historie

James Smith: Hvis Israel ville, kunne de angribe den eneste fungerende atomreaktor i Iran – og forårsage en ulykke på linje med Fukushima

Ukrainebrief: Vil Putin hjælpe Iran?

Sune Haugbølle: Vores politikere bifalder krigen med stille resignation. For Irans nederlag er i vores interesse – folkeret eller ej. Det er sådan, folkeretten smuldrer

Jesper Olsen: Kan man købe stemmer for kontanter i dansk politik?