Foromtale og tilmelding for studerende og medarbejdere på SDU til “Hvad vil historien?” 2025
Over tre aftener indbyder SDU i samarbejde med magasinerne ÆRA og RÆSON til foredrag og debat om den tid, vi lever i. Hvor bevæger stormagterne sig hen? Hvad fortæller historien os om tidens forandringer? Hvad kræver tiden af medierne og af forskerne?
De spørgsmål stiller vi tre aftener i træk – mandag 3. februar, tirsdag 4. februar og onsdag 5. februar 2025. Det detaljerede program offentliggøres løbende her på siden. Medvirkende bl.a.: Niels Bjerre-Poulsen (to dage, datoer fastlægges senere) og Clement Kjersgaard (alle dage).
Som studerende og/eller medarbejder på SDU kan du bestille en gratis plads til hvert af de tre arrangementer i denne serie – OG du kan foruden din egen plads bestille plads til én ledsager.
Antallet af pladser er begrænset, og de fordeles først-til-mølle. Hvis du bliver forhindret i at deltage, må du af hensyn til andre gæster gerne skrive det så hurtigt som muligt, da vi forventer fuldt hus. Spørgsmål? Kontakt os på ordre@raeson.dk
ILLUSTRATION: Amerikansk propagandaplakat fra 1918 [foto: LOC]