Bjørn Elmquist om menneskerettighedsdomstolen: Politikerne ønsker at politisere alt – men uden stopklodser, intet demokrati

Bjørn Elmquist om menneskerettighedsdomstolen: Politikerne ønsker at politisere alt – men uden stopklodser, intet demokrati

14.11.2018


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Demokrati forudsætter, at der udvises respekt for mindretalsrettigheder, og at statsmagtens tredeling gælder, så vores domstole fungerer som uvildige apolitiske ”opmænd”. Ellers har vi demokratur.

Kommentar af Bjørn Elmquist

Så skete det igen. En demokratisk valgt politiker sætter spørgsmålstegn ved nogle af grundelementerne i folkestyret. Denne gang er det Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, der kritiserer omfanget af Danmarks internationale forpligtelser. Han mener, at vi skal ”rode os ud” af de internationale konventioner og domstole, og at Menneskerettighedsdomstolen er ”noget af det mest ødelæggende”.

Denne udtalelse er blot ”mere af samme skuffe”, når man sammenholder den med, hvad især Dansk Folkeparti med jævne mellemrum udtaler i medierne. Kritikken bygger gerne på den påstand, at Menneskerettighedsdomstolen (EMD) foretager en dynamisk fortolkning af konventionerne (især Den europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK). Ifølge den tankegang sker der en stadig udvidelse af de forpligtelser eller deres omfang, som kommer til at gælde for Danmark og de resterende deltagerlande.

I den brede debat kædes dette ofte sammen med, at Højesteret og andre danske retsinstanser henviser til gældende retspraksis vedrørende konventionerne, når der fx afsiges domme i sager om udvisning af ikke-danske statsborgere eller personer med dobbelt statsborgerskab.

Men selv om der måske blot er tale om ”mere af samme skuffe”, så er der den forskel, at dette drejer sig om en udtalelse af en meget centralt placeret socialdemokrat – dvs. fra den del af dansk politik, som normalt betragtes som bærende for Danmarks demokrati og vores aktive deltagelse i det internationale samfund.

 

Lad mig allerførst slå fast, at det er ganske legitimt at rejse den slags diskussioner […] Men der er al mulig grund til at påpege, at nogle af synspunkterne hviler på misforståelser
_______

 

Lad mig allerførst slå fast, at det er ganske legitimt at rejse den slags diskussioner. Det er en forankret del af den ytringsfrihed og frie meningsdannelse, som hører til i vores folkestyre. Men der er al mulig grund til at påpege, at nogle af synspunkterne hviler på misforståelser.

Udvisning af udlændinge dømt for kriminalitet er et af de emner, der har givet anledning til de jævnlige angreb på konventionerne, idet der står i loven, at der skal ske udvisning af en dømt, medmindre det med sikkerhed strider mod Danmarks internationale forpligtelser. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at den ledende EMD-dom (Maslov-dommen), som vores hjemlige domstole meget ofte henholder sig til, er afsagt af EMD i Strasbourg den 23. juni 2008 i en sag indbragt i 2003. Maslov-dommen byggede på andre endnu ældre domme, men samler og resumerer retstilstanden så entydigt, at det falder både naturligt og logisk at bruge den som reference.

Derfor er det ikke korrekt at tale om ”dynamisk fortolkning” på dette område, for sådan har retstilstanden været i mange år. Dette er en stor del af forklaringen på, at regeringens forsøg på at stække EMD’s virke tidligere på året under det danske formandskab af Europarådets Ministerkomité faldt så sølle ud. De andre medlemslande påpegede, at der ikke var belæg for påstandene om EMD’s dynamiske fremfærd, så alt fortsætter som før. I den henseende er den såkaldte Københavnererklæring ikke en gang at sammenligne med et figenblad, men blot et udtryk for almindelige ”diplomatiske politesse”, man pr. tradition udviser over for et værts- og formandsland.

Dér, hvor anklagen om ”dynamisk fortolkning” kan gøres gældende, er i forhold til EU-domstolen i Luxembourg, som er noget ganske andet end EMD. I Luxembourg afsiges den ene dom efter den anden, hvor man fx i kraft af det overordnede princip om arbejdskraftens frie bevægelighed pådømmer nationale arbejdsmarkedsforhold af social karakter og om sikkerhed på arbejdspladsen. Men så må man målrette kritikken og afpasse den med ens partis holdning til hele den del af det europæiske samarbejde – altså hele EU-politikken. Det giver på sin vis mening, når det gælder DF. Men det vil være opsigtsvækkende, hvis også socialdemokraterne vil den vej, da det i realiteten er en undsigelse af EU’s bærende struktur og kernefunktioner og dermed af EU som sådan.

 

Det vil være opsigtsvækkende, hvis også socialdemokraterne vil den vej, da det i realiteten er en undsigelse af EU’s bærende struktur og kernefunktioner og dermed af EU som sådan
_______

 

Kritikken af internationale konventioner og domstole udspringer af en overdimensioneret trang til at ville politisere alt. Folkevalgte, især dem der tilhører et flertal i Folketinget (i dag ofte regeringspartierne + DF + S), fristes til at ville ”bestemme alt” ud fra devisen, at demokrati er, at flertallet bestemmer, i modsætning til diktaturet, hvor et mindretal bestemmer.

Her overser man imidlertid, at demokrati også forudsætter, at der udvises respekt for mindretalsrettigheder, og at statsmagtens tredeling gælder, så vores domstole fungerer som uvildige apolitiske ”opmænd”. Ellers har vi demokratur.

Det betyder, at der er visse afgørelser, som ikke kan træffes efter et aktuelt flertals bestemmelse, fx ændring af Grundloven, hvorved rettigheder som ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed beskyttes mod det daglige politiske postyr. I samme kategori hører efter min opfattelse de fundamentale internationale forpligtelser, som Danmark selv har været med til at skabe og indgå, også selvom de, som tilfældet formentlig er med EMRK, formelt set kan opsiges ved et ”simpelt” flertal i folketinget.

Også dette kan naturligvis sættes til debat. Jeg påpeger blot, at det bør ske under de korrekte præmisser og med åben erkendelse af, at man derved rokker ved demokratiets hjørnesten. ■

 

[Debatten] bør ske under de korrekte præmisser og med åben erkendelse af, at man derved rokker ved demokratiets hjørnesten
_______

 



Bjørn Elmquist (f. 1938) er advokat og tidligere journalist og EF-korrespondent for DR. Han har været formand for Retspolitisk forening siden 2004 og er tidligere formand for Amnesty Internationals danske afdeling. Derudover har han været folketingsmedlem for først Venstre og senere Radikale Venstre. ILLUSTRATION: Dommere i Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, 31. oktober 2017 [foto: Jean-Francois Badias/Scanpix]