Kristian Jensen om det dansk-amerikanske forhold: Det sender et temmelig kedeligt signal, at vi bliver droppet med 14 dages varsel. Så tæt en allieret var Danmark altså alligevel ikke!

Kristian Jensen om det dansk-amerikanske forhold: Det sender et temmelig kedeligt signal, at vi bliver droppet med 14 dages varsel. Så tæt en allieret var Danmark altså alligevel ikke!

21.08.2019


Denne artikel indgår i RÆSONs Kommentarserie, som er gratis at læse. Resten af artiklerne får man med et abonnement: Kun 250 kr. om året (200 for studerende+pensionister) inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer. Klik her for mere information

Det sender et temmelig kedeligt signal, at vi bliver droppet med 14 dages varsel. Så tæt en allieret var Danmark altså alligevel ikke! Det bliver ikke bare læst og noteret i Washington og København, men i mange hovedstæder verden over.

Kommentar af Kristian Jensen, Venstre, tidl. udenrigsminister

ET STATSBESØG er diplomatiets svar på Champions League. Det er det fineste og mest omfattende besøg mellem to lande og den bedste mulighed for at forstærke båndene mellem regeringer, embedsmænd og erhvervsliv. Derfor er det en kæmpe udfordring for Danmark, at Donald Trump i et tweet kastede tusindvis af timers forberedelse i skraldespanden.

For hvilket signal sender det til omverdenen, til amerikanske politikere, investorer og erhvervsforbindelser? Hvilken betydning får det for Grønlands interesse i at have tættere samarbejde med amerikanerne om sikkerhedspolitik og øget udbytte af den amerikanske tilstedeværelse? Hvad betyder det for Danmarks mulighed for at bruge vores arktiske rolle til at træde mere centralt ind på verdensscenen? Alt dette kommer regeringen og de dygtige diplomater i udenrigsministeriet til at arbejde hårdt på at få afklaret i de næste dage, uger og måneder.

Jeg har selv prøvet at aflyse et statsbesøg, da kupforsøget i Tyrkiet og Erdogans fremfærd med undtagelsestilstand og fængsling af politiske modstandere umuliggjorde, at Dronningen skulle på besøg i Tyrkiet. Det krævede en stor indsats for ikke at smadre vores adgang til at kunne drøfte problemer direkte med den tyrkiske regering og i forhold til at kunne hjælpe danske virksomheder i landet. En aflysning af et statsbesøg kræver derfor – under normale omstændigheder og med normale politikere – grundige overvejelser. Men vi lever i tider, hvor intet er normalt.

 

En aflysning af et statsbesøg kræver derfor – under normale omstændigheder og med normale politikere – grundige overvejelser. Men vi lever i tider, hvor intet er normalt
_______

 

FOR UDENFORSTÅENDE kan et statsbesøg virke meget fokuseret på den besøgende statsleders person, her: præsident Trump. Men faktisk er det vigtigste ved besøget de mange kontakter, der skabes op til, under og efter selve mødet. De etableres fx på diplomatisk niveau ved udarbejdelse af erklæringer, fælles initiativer og forbindelser til senere brug. Det er de kontakter, som Danmark ville kunne trække på i de kommende måneder og år. Danmark har traditionelt været stærkt forbundet med både demokratiske og republikanske præsidenter, men under præsident Trump har det været svært at holde fast i og udvikle kontakter på grund af de mange og hyppige udskiftninger.

Det ville også have været et signal om en tæt dansk placering i USA’s øjne, at præsidenten valgte at besøge Danmark, når der var så mange andre europæiske lande, som også gerne ville have slået dørene op for et besøg. Og dermed ender det med at sende et temmelig kedeligt signal, at vi bliver droppet med 14 dages varsel. Så tæt en allieret var Danmark altså alligevel ikke! Det bliver ikke bare læst og noteret i Washington og København, men i mange hovedstæder verden over.

Fra erhvervslivets side ville et statsbesøg blive brugt til at gøre opmærksom på danske virksomheders evner og måske få afklaret nogle forhindringer for samhandel. Et statsbesøg fra Donald Trump ville trække USA’s medieinteresse til Danmark og dermed eksponere os overfor verdens mest købedygtige befolkning. Derfor har danske virksomheder stået på den anden ende, siden præsidenten inviterede sig selv på besøg. De samme virksomheder står nu med håret i postkassen og en muligvis endnu længere vej end før til indflydelse på USA’s beslutningstagere.

 

Den danske regering [kunne] ikke gøre andet end at give en blank og direkte afvisning af Donald Trumps ide om at købe Grønland. Men det ændrer ikke på, at vi nu står med en betydelig udfordring: At få rettet op på det diplomatiske sammenbrud som et aflyst statsbesøg er
_______

 

GRØNLAND ER EN del af det danske kongerige og selvfølgelig ikke til salg. Punktum. Grønland er samtidig med til at give Danmark adgang til lande, som normalt ligger over vores liga. Som ét af fem arktiske lande er Danmark med ved bordet med USA, Rusland og Canada samt Norge, når beslutninger om udviklingen i nord skal træffes. Klimaforandringer, afsmeltning af is og nye handelsruter giver Danmark en enestående interesse fra mange andre lande. Og Danmark har, siden Connie Hedegaard var miljøminister i 00’erne, dygtigt spillet sammen med det grønlandske selvstyre for at styrke den position. Derfor kunne den danske regering ikke gøre andet end at give en blank og direkte afvisning af Donald Trumps ide om at købe Grønland. Men det ændrer ikke på, at vi nu står med en betydelig udfordring: At få rettet op på det diplomatiske sammenbrud som et aflyst statsbesøg er.

Når Danmark har været en tæt allieret af USA, så skyldes det, at vi historisk har haft grundlæggende fælles interesser i en international regelbaseret verdensorden. At vi deler troen på markedsøkonomi og det enkelte menneskes frihed. Og at vi er villige til at gøre en indsats for at forsvare de værdier. Den interesse har vi fortsat, uanset hvem der måtte være amerikansk præsident i en kortere eller længere periode. Derfor er USA en allieret, som vi fortsat skal sikre et tæt samarbejde med.

Heldigvis har vi to stærke kræfter i spidsen for det arbejde: Den danske ambassadør i USA, Lone Wisborg, er en af Danmarks allerdygtigste og mest erfarne diplomater med tung erfaring fra poster både hjemme og ude i verdens brændpunkter. Og i spidsen af Udenrigsministeriet sidder Danmarks tidligere ambassadør i USA, Lars Lose, som har et indgående kendskab til amerikanske beslutningstagere og er et godt navn i Trump-administrationen.

Jeg tror, at vi i den kommende tid vil se en intensiveret indsats for at få danske ministre, politikere og erhvervsfolk på besøg i USA – og ikke kun i forhold til centraladministrationen i Washington. Meget af amerikansk politik foregår på delstatsniveau med guvernørerne som afgørende beslutningstagere. Danmarks forhold til USA skal holdes tæt og varmt. Ikke på grund af eller på trods af præsidenten. Men fordi det er i både Danmark og USA’s interesse, uanset hvem der politisk er i spidsen for vores to lande. ■

 

Danmarks forhold til USA skal holdes tæt og varmt. Ikke på grund af eller på trods af præsidenten. Men fordi det er i både Danmark og USA’s interesse
_______

 



Kristian Jensen (f. 1971) er næstformand og MF for Venstre. Bl.a. tidligere udenrigsminister og finansminister. FOTO: Joachim Ladefoged/Scanpix