Morten Grothe-Kræmmergaard: Som borgerlig vælger håber jeg, at blå blok taber valget. Der er behov for at få luftet ud og formulere nye visioner

Morten Grothe-Kræmmergaard: Som borgerlig vælger håber jeg, at blå blok taber valget. Der er behov for at få luftet ud og formulere nye visioner

03.05.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Der er brug for at genopfinde nogle helt basale langtidsholdbare løsninger frem for den nuværende enkeltsagspolitik. Der skal luftes ud, og blå blok må formulere nogle visionære og konkrete udmeldinger, som den efterfølgende kan holdes op på. Hvor ser de borgerlige partier Danmark om 10 eller 30 år?

Kommentar af Morten Grothe-Kræmmergaard

Rollen som opposition venter formentlig rundt om hjørnet for blå blok – hvis man da i det hele taget kan tale om en sådan. Og måske er tiden i virkeligheden inde til at kaste det hele op i luften og starte forfra for alle blokkens partier. Meget tyder i hvert fald på, at højre side af Folketingssalen nu får mindst fire år til at genopfinde sig selv og få skabt rammerne om et nyt projekt og en ny retning for Danmark. Som Peter A.G. så lyrisk forfattede det i hans ”Ridser, revner og buler”: ”Mød mig på Sårbar, bag Paraden nummer 17, så starter vi forfra, hvorfra vi kom.”

Der bliver i dén grad frirum til internt at debattere højt og bredt og blandt andet invitere erhvervslivet, foreningslivet og interesseorganisationerne til dialog om fremtidens Danmark. Der skal bankes rust af forskellige glemte eller negligerede politikområder. Det drejer sig fx om at skabe klarhed over fremtidens skattepolitik, genopfinde en bredt favnende kulturpolitik og få skabt ro om kommunernes økonomi og dermed bremse lokal mistillid. Opslagstavlen skal simpelthen ryddes, så der bliver gjort plads til nye idéer og visioner.

Det bliver heldigvis svært at overgå den forventede larm fra de utallige slåskampe, der venter i rød blok. Her tegner der sig en historisk splittelse og et virvar af ultimative krav og forventninger. Det gælder ikke mindst Enhedslisten, Alternativet og De Radikales udmeldinger om, at man vil forhindre Mette Frederiksen i at blive statsminister, hvis hun ikke ændrer kurs fra den nuværende politik i særligt udlændingepolitikken. Og den økonomiske politik. Og socialpolitikken. Og klimapolitikken. Alligevel er det absolut værste, de blå partier kan gøre efter valget, at sætte sig godt til rette på tilskuerpladserne, folde hænderne og betragte de rødes nedsmeltning på afstand i ro og mag. Der skal smedes, og der skal handles hurtigt.

 

Det absolut værste, de blå partier kan gøre efter valget, er at sætte sig godt til rette på tilskuerpladserne, folde hænderne og betragte de rødes nedsmeltning på afstand i ro og mag. Der skal smedes, og der skal handles hurtigt
_______

 

Efter 14 af de seneste 18 år med Dansk Folkeparti – undskyld, jeg mener Venstre – ved roret, hvor al praktisk politik har været betinget af nye stramninger i udlændingepolitikken, skriger Danmark i dén grad på ændringer af den førte politik. Der er brug for at genopfinde nogle helt basale langtidsholdbare løsninger frem for den nuværende enkeltsagspolitik, alt efter hvad overskrifterne lyder på i denne uge. Hvor ser de borgerlige partier Danmark om 10 eller 30 år?

Der er brug for at få luftet ud, så de efterhånden stærkt overdebatterede emner i den politiske debat – som fx dagpenge og udlændingestramninger – erstattes af nogle visionære og konkrete udmeldinger, som partierne efterfølgende kan holdes op på. Disse visionære udmeldinger skal vel at mærke være i stand til at få spalteplads, efter de mest presserende problemer på de helt basale politikområder er blevet løst, og de dermed forsvinder fra den offentlige debat.

Spaltepladsen skabes, når
– de dårligt drevne kommuner begynder at lære af de veldrevne kommuner. Hvor er KL i den proces?
– der er pædagoger nok til vores børn. Få det nu bare fikset og pengene afsat.
– vi som anstændige danskere igen tager os af de svageste kvoteflygtninge. Genindfør straks et årligt optag på 500 af dem til Danmark.
– vores sygehuse er fyldt med tilfredse sygeplejersker og læger. Afsæt dog midlerne nu.
– der endelig tages fat på at afskaffe bureaukratiet i den offentlige sektor. Hvor langt er vi lige kommet mod det mål, Sophie Løhde?

Et katalog, der indeholder konkrete målbare løsninger på at frigøre spaltepladsen fra disse problemstillinger, kunne være et sted at starte. Når det katalog er præsenteret, og denne liste af emner og forhindringer for at kunne præsentere visioner for fremtiden er fejet af bordet, så kan arbejdet med at genskabe tilliden til den blå blok reelt begynde. ”Forfra hvorfra vi kom.”

 

Metaltrætheden præger en stor del af de nuværende politiske kræfter. Manglende accountability er udbredt blandt den nuværende blå regerings ministre
_______

 

Jeg har i en tidligere artikel i dette fremragende medie nævnt ordet “accountability”, som jeg mener, er helt fraværende i den offentlige debat. Det er erstattet af politiske drillerier, spin og punchlines, og det gør, at ultimative krav, valgløfter og politiske visioner efterhånden betragtes som varm luft og teatertorden. Det resulterer videre i, at ingen stilles til ansvar for de manglende resultater, og at ingen står frem og ærligt tilkendegiver, at de har fejlet. Hvilken minister er stået frem med en resultatliste over løfter, der er indfriet siden 2015? Vi kan igen vende os mod Peter A.G.: ”Det er ikke til at skelne det falske fra det ægte, når alle har så travlt med at spille så perfekte. Min erfaring er med mennesker, det er de ufejlbarligste, der er de farligste.”

Tilbage står spørgsmålet: Hvem skal så stå i spidsen for det nye visionære blå projekt? Hvem kan vi have tillid til? Metaltrætheden præger en stor del af de nuværende politiske kræfter. Manglende accountability er udbredt blandt den nuværende blå regerings ministre. For mig at se er der ingen tvivl om, at vores nuværende statsminister er færdig om få uger. Anders Samuelsen kan vel næppe fortsætte som formand efter en lussing, og Thulesen-Dahl skal vel udskiftes med Messerschmidt efter et nederlag af dimensioner? Jeg har svært ved at se andet, end at hvis tilliden til de tre nævnte partier skal genskabes, så skal der skiftes ud på øverste hylde.

Vi har i dén grad brug for nye yngre kræfter. Folk der taler et tidssvarende sprog. Personer med karisma, gennemslagskraft, en knivspids Swing King og høj troværdighed. En person, der nyder bred anerkendelse i begge lejre og kan fremvise en ren accountability-attest. Er der nogen? Hvem kvalificerer sig til alle ovenstående kriterier? Altså udover Jakob Ellemann-Jensen? Hermed opfordret. ■

 

Jeg har svært ved at se andet, end at hvis tilliden til [Venstre, LA og DF] skal genskabes, så skal der skiftes ud på øverste hylde
_______

 



Morten Grothe-Kræmmergaard (f.1972). Fra Sindal i Nordjylland, siden 1993 bosat i hovedstadsområdet. Siden 2014 selvstændig med Salestring.com. Forventningsfuld borgerlig vælger. ILLUSTRATION: Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen til Venstres landsmøde i Herning 17. november 2018 (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix)