Zenia Yonus: Situationen i Syrien er langt fra så sikker, som Udlændingestyrelsen påstår

Zenia Yonus: Situationen i Syrien er langt fra så sikker, som Udlændingestyrelsen påstår

21.06.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Ifølge en rapport af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp er det sikkert at vende tilbage til Damaskus i Syrien. I dag afgøres det, om Danmark vil gøre alvor af den vurdering og sende syriske asylansøgere hjem. Men syrere i Danmark vurderer, at det langt fra er sikkert at vende tilbage.

Af Zenia Yonus

”Når de tager ned for at lave en sikkerhedsrapport, burde de prøve at overleve tre dage uden al-Assads beskyttelse. Kommer de helskindet ud, så tager vi med glæde hjem,” lyder det fra en syrisk flygtning i kølvandet på rapporten ”Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria” af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp, som blev publiceret i februar 2019. Ifølge rapporten øges sikkerheden i Damaskus, hvad angår bevægelsesfrihed og risikoen for at blive fanget i krydsild, men syrere siger, at der er mange andre risici forbundet med at rejse tilbage: for tortur og fængsling. Dertil kommer manglen på fødevarer, rent drikkevand og boliger. Alle syrere, der er nævnt i denne artikel, modsætter sig på det kraftigste, at det skulle være sikkert at vende tilbage. Alle kilder er anonyme af sikkerhedsmæssige årsager.

Frygt for hjemsendelse
På baggrund af ovennævnte rapport er otte ansøgninger om opholdstilladelse blevet afvist med henblik på at sende borgere fra Damaskus-området tilbage. Sagerne skal behandles i Flygtningenævnet i dag, hvor der vurderes, om personerne har krav på fortsat beskyttelse. Det er såkaldte prøvesager, og målet er på sigt at forøge antallet af hjemsendelser både til Damaskus og andre områder af landet. Det drejer sig om mennesker, som ikke vurderes at være personligt forfulgt, og da tilstandene beskrives som forbedrede og endda sikre, er der muligvis ikke juridisk grundlag for at forlænge deres opholdstilladelser i Danmark.

Rapporten kritiseres af syrere i Danmark for at være blevet udfærdiget på baggrund af regimebeskyttelse og for kun at have fokus på antallet af kamphandlinger. Paradigmeskiftet i dansk politik, som har givet stærkere fokus på hjemsendelse og mindre på integration, gør, at mange herboende syrere lever i permanent frygt for at blive sendt tilbage. En kvinde fra Damaskus siger: ”Man kan ikke leve der, hverken økonomisk eller sikkerhedsmæssigt. At leve en hverdag, hvor du ikke kan finde mad til dine børn, er værre end selve krigen.” Hun vurderer, at udsendingene fra Danmark har været rundt med regimefolk, der har vist nogle bestemte områder frem, som trods krigen stadig fungerer. ”Damaskus har altid været noget særligt,” siger hun og forklarer, at Damaskus er en af styrets højborge, og at byen derfor ikke har været ramt af krigshandlinger på samme måde som områder, hvor der har været kampe mellem oppositionsgrupper og regimestyrker. ”Hvis al-Assad var væk, ville man kunne vende tilbage, men det, vi er flygtet fra, er der stadigvæk. Vi fik opholdstilladelse og beskyttelse, fordi vi er flygtet fra al-Assad, og nu siger man: I kan godt tage tilbage, der er ikke skyderi på gaden”.

 

”Hvis al-Assad var væk, ville man kunne vende tilbage, men det, vi er flygtet fra, er der stadigvæk. Vi fik opholdstilladelse og beskyttelse, fordi vi er flygtet fra al-Assad”
_______

 

Hun beskriver desuden, at den økonomiske situation er meget dårlig, og hvordan der er flere hjemløse i Damaskus end man hidtil har set. En anden kilde fra Damaskus beskriver, hvordan også antallet af gadebørn er stigende, ligesom handlen med stoffer og antallet af selvmord. En mand fra det sydlige Syrien sammenligner tilstanden i sin hjemstavn med Anden Verdenskrig og beskriver, at alt er smadret. Der er på nuværende tidspunkt kun tale om hjemsendelser til hovedstaden Damaskus, hvor al-Assad sidder tungt på magten, men på sigt vil Udlændingestyrelsen også prøve med syrere fra andre områder.

Et land i dyb humanitær krise
Ifølge UNHCR [FN’s Flygtningehøjkommissariat, red.] er der mere end 13 millioner mennesker i Syrien med behov for nødhjælp. Der er 6,6 millioner internt fordrevne og næsten 3 millioner, der lever i områder, som er belejrede eller svært tilgængelige for nødhjælpsarbejdere. Det er altså værd at overveje, om hjemsendelse blot vil øge antallet af de mange internt fordrevne. Infrastrukturen i landet er ødelagt; bygninger, skoler og hospitaler ligger i ruiner. Også områder ganske tæt på Damaskus er helt ubeboelige, fx forstæderne Ghouta og Yarmouk. Sikkerheden kan ikke kun vurderes på baggrund af militære kamphandlinger.

Krigen i Syrien er ikke slut, og indbyggernes sikkerhed kan endnu ikke sikres eller garanteres. I en artikel fra 11. maj 2019 skriver New York Times, at krigshandlingerne ebber ud, men at den organiserede tortur øges. Selvom der ikke findes officielle tal, så estimeres det, at omkring 128.000 mennesker er fængslede eller døde i et af de mere end hundrede fængsler i Syrien. Det antal inkluderer ikke personer, der er dokumenteret døde eller er blevet frigivet. Hvor mange der har været fængslet og er kommet ud igen vides heller ikke, men aktivistgrupper siger mellem hundredetusinde til en million. Der findes dokumentation på omkring 14.000 dødsfald som følge af tortur, skriver Syrian Network for Human Rights og fortsætter med, at mindst knap 144.000 er fængslede eller ufrivilligt forsvundet lige nu. I 2014 smuglede en syrisk afhopper billeder ud af mere end 6700 lig, som var blevet fotograferet i et militærhospital i Mezze i Damaskus, de såkaldte Cæsar-filer. Billederne blev publiceret af Human Rights Watch, og med den voldsomme database af billeder og videoer fra konflikten i Syrien er der mange beviser på vold med døden til følge.

De sporadiske anholdelser med tortur er vokset til en hel industri, og man kan på billeder se, hvordan gravpladsen ved det berygtede fængsel Tadmor kun er vokset. Mange bliver også dræbt i andre fængsler, fx Saydnayya, og ifølge tidligere fanger er antallet af drab stigende, skriver New York Times. Flere herboende syrere beretter, at de har mistet familiemedlemmer både til døden og til uvisheden, som følger, når man bliver fængslet i Syrien.

Som flere forskere, blandt andet Sune Haugbølle fra RUC, har påpeget, er Syrien ikke sikkert, så længe al-Assad er ved magten, og de gamle magtstrukturer stadig eksisterer. For de syrere, jeg har talt med, er der ingen løsning i sigte: ”al-Assad har vundet, og vi vil bare have fred,” siger en mand fra Damaskus. Selv de, som stadig tror på revolutionen, er modløse. Mange har opgivet at vende hjem, og det forfølger dem dagligt, hvad der vil ske, hvis de bliver tvangsudvist af Danmark.

 

Som flere forskere […] har påpeget, er Syrien ikke sikkert, så længe al-Assad er ved magten, og de gamle magtstrukturer stadig eksisterer. For de syrere, jeg har talt med, er der ingen løsning i sigte
_______

 

Mangelfuld rapport
Udlændingestyrelsens rapport er baseret på interviews med 12 udvalgte ekspertkilder, og som der står, kan rapporten ikke forventes at give et udtømmende billede af situationen i Damaskus og omegn. Rapporten beskriver informationen om hjemsendelser til Syrien som ’begrænset’, særligt med henblik på hjemsendelser fra vestlige lande, da der fokuseres primært på tilbagevendelse fra nabolande.

Rapporten tager ikke højde for sociopolitiske faktorer, som præger et system, der er bygget op omkring social kontrol, en totalitær styreform og ikke mindst de mange torturkamre i Syriens fængsler. Selve systemet, al-nizam, som syrerne i 2011 under Det Arabiske Forår begyndte at demonstrere imod, eksisterer endnu: Et system i undtagelsestilstand, hvor såkaldte forbrydere ikke straffes via rettergang, men oftest bare forsvinder fra jordens overflade. Behandlingen i fængslerne indebærer alt fra slag til voldtægt, brækkede fingre eller rygge, ydmygelser og hån. En mand fra Yarmouk, Damaskus, som jeg har talt med i forbindelse med min forskning, vurderer: ”De, som er flygtet uden styrets tilladelse, hvilket er de fleste, vil ryge direkte i fængsel. De, som er udrejst med tilladelse, vil som minimum blive indkaldt til forhør.”

En anden faktor – som rapporten ikke berører – er økonomi, som syrere i Danmark blandt andet får information om fra deres familier. Priserne på basale dagligvarer som bleer og olie er tårnhøje. Der er mangel på rent drikkevand, mad og boliger. Selv hvis de udrejstes boliger ikke er jævnet helt med jorden, er det meste stjålet eller smadret. Der er ifølge en kilde i Damaskus vand to timer om dagen, så der er end ikke vand i toiletterne. Det er naturligvis forskelligt fra område til område, men i det hele taget er der en generel mangel på vand. Der er ingen gas, elektricitet, benzin eller fyringsolie, som man varmer husene op med om vinteren.

Der findes rapporter fra NGO’er, der har andre konklusioner om sikkerheden i og omkring Damaskus. For eksempel skriver organisationen SAWA for Development and Aid, at hjemsendelse er usikkert, uinformeret og uholdbart, fordi humanitære organisationer ikke kan få adgang til at udlevere nødhjælp, og fordi der mangler vished om, hvor sikre, værdige og frivillige hjemsendelser faktisk er – tre kriterier, som hjemsendelser skal leve op til ifølge FN. SAWA’s rapport omhandler hjemsendelse fra Libanon, men den beskriver de samme forhold som den danske rapport og nævner risikoen for genfordrivelse. Det betyder, at mennesker, som rejser ind i Syrien, har stor risiko for at blive fordrevet igen.

”Hvis du er værnepligtig, så har du 15 dage til at melde dig”
En kilde i Udlændingestyrelsens rapport nævner, at mænd i alderen 18-42, som ikke har aftjent værnepligt, vil have stor risiko for at blive sendt i militæret. Al-Assad lovede i oktober 2018 amnesti for desertører og militærnægtere, men der hersker manglende tillid til styret. En kvinde fra Damaskus forklarer, at ”størstedelen af dem, der rejste ud, var nogle af de unge, der løftede revolutionen i begyndelsen”. Mange unge mænd flygtede altså fra deres militærtjeneste. ”Der er stadig checkpoints fra Beirut eller lufthavnen i Damaskus. De giver dig et papir, hvor der står, at du har 15 dage til at møde op på det-og-det kontor, fx til hæren. Måske tager de dig allerede med det samme, hvis de tjekker op på dig.” Man kan ikke engang betale sig fra militærtjenesten længere, da det koster omkring 8000 USD – et højere beløb end nogen er i stand til at betale. Det plejede at koste omkring 4000 USD.

 

Hvis en person har været med i demonstrationer mod styret eller involveret i anden politisk aktivitet […] er der stor risiko for fængsling med tortur til følge samt risikoen for at blive dræbt, så snart man er på syrisk jord
_______

 

Der har også været flere tilfælde af selvmordsbomber og eksplosioner, og der var en eksplosion i området Dummar 15. juni, som efter sigende skyldtes løbeild i et våbenlager. De krigshærgede forstadsområder som Douma og det østlige Ghouta ligger også ganske tæt på det centrale Damaskus. Hvis en person har været med i demonstrationer mod styret eller involveret i anden politisk aktivitet – alt fra at dele eller kommentere mod al-Assad på sociale medier til at have et familiemedlem, der har været politisk aktiv – er der stor risiko for fængsling med tortur til følge samt risikoen for at blive dræbt, så snart man er på syrisk jord. Desuden har flere syrere i Danmark tidligere været fængslet for politisk aktivitet. Rapporten beskriver dog, at specielt oppositionsaktivister har høj risiko for at blive fængslet ved ankomst til Syrien – og det er netop fængsling, brutal tortur og død, som syrerne i Danmark frygter.

Hjemsendelse af syrere er derfor ikke sikkert trods et fald i væbnede sammenstød – krigen er rykket ind i et andet domæne: fængslinger for at skabe frygt, drab for at udrydde fjender af staten, og den smadrede infrastruktur gør, at ingen ville kunne garantere et tag over hovedet, mad på bordet, varme om vinteren eller endda vand at drikke. FN estimerer, at genopbygning vil koste omkring 388 milliarder USD. Det har hverken al-Assad eller deres allierede i Iran eller Rusland råd til. USA og Europa vil ikke betale, før der er kommet aftale om en politisk transition. I sidste ende er det befolkningen, der betaler prisen for denne proxykrig.

Der står i rapporten, at den ikke er udtryk for hverken Udlændingestyrelsens eller Dansk Flygtningehjælps holdninger, og at den ikke alene bør lægges til grund for faktiske asylsagsbehandlinger. Det er ikke desto mindre det, de danske myndigheder nu i længere tid har overvejet og træffer endelig beslutning om i dag. Men hjemsendelse af syrere til forhold, der er så usikre, som det er tilfældet, vil være i strid med internationale menneskerettighedskonventioner.

Hvad angår almene borgeres sikkerhed, medregner rapporten ikke tilstrækkeligt med væsentlige faktorer til, at den alene kan bruges som beslutningsgrundlag. Man bliver nødt til også at inddrage den voksende fængselsindustri, den generelle humanitære krise i Syrien og ikke mindst de mulige konsekvenser for alle, både kvinder og mænd, der er flygtet fra netop det styre, der stadig er ved magten. For at vurdere om eventuelle tvangshjemsendelser udgør en sikkerhedsrisiko, må man undersøge forholdene nærmere og medtage andre faktorer end kamphandlinger. ■

 

For at vurdere om eventuelle tvangshjemsendelser udgør en sikkerhedsrisiko, må man undersøge forholdene nærmere og medtage andre faktorer end kamphandlinger
_______

 



Zenia Yonus (1987) er ph.d.-studerende ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Hun har specialiseret sig i medier i Mellemøsten med særligt fokus på mediedækningen af konflikten i Syrien i arabisksprogede medier. Hendes ph.d.-projekt er en del af projektet ”Mediatized Diaspora: Contentious Politics Among Arab Media Users in Europe”, som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond med bevillings-ID: 8018-00038B. ILLUSTRATION: Syriske borgere i det østlige Ghouta, en forstad til Damaskus, rydder 22. februar 2018 op efter bombeangreb dagen forinden [foto: Mohammed Badra / EPA / Ritzau Scanpix]