Ny artikelserie af Vincent Hendricks:  ”Hvis vi gør det klogt”, siger statsministeren om genåbningen. Politikerne tripper for at holde tre balancer – samtidig

Ny artikelserie af Vincent Hendricks: ”Hvis vi gør det klogt”, siger statsministeren om genåbningen. Politikerne tripper for at holde tre balancer – samtidig

17.05.2020

.


Af Vincent F. Hendricks

TORSDAG 14. MAJ 2020 blev den første partilederrunde siden Folketingsvalget – og siden coronakrisen ramte – afholdt på Statens Museum for Kunst. Det blev gang påå gang – og fra hele spektret af Folketingets partier – betonet at mere og mere skal åbnes op (fra grænser til kulturinstitutioner) – og hellere før end siden – ”hvis vi gør det klogt” som statsminister Mette Frederiksen sagde. Men hvad betyder det?

Begrebet equilibrium – ligevægtstilstand – optræder mange steder i det videnskabelige korpus.

I fysikken:
Et fysisk objekt eller system siges at være i et equilibrium, hvis summen af de kræfter, der virker på det, er lig nul. For eksempel stiger trykket i en ballon som den blæses op. Lufttrykket i ballonen overstiger det udvendige lufttryk, og det får ballonen til at udvide sig. Når ballonen har udvidet sig nok således, at det indvendige og udvendige tryk er i balance, stopper ballonen med at udvide sig – den har nået et equilibrium.

Tilsvarende er det med ligevægtstilstande i økonomi, når det gælder simple markedskræfter som fx udbud og efterspørgsel. Hvis prisen på et givent produkt på markedet er for lav, vil købernes efterspørgsel være større end, hvad sælgeren er villig til at udbyde. For at opnå equilibrium må prisen stige – på samme måde som ballonen udvider sig til trykket udlignes. På et tidspunkt kan man nå et balancepunkt, hvor udbud og efterspørgsel er lige store og markedet kan siges at være i equilibrium.

Spilteori er en matematisk-økonomisk disciplin formuleret i 1950’erne til at studere alt fra handel til koldkrigsscenarier. Forskningen i spilteori har ofte koncentreret sig om bestemte klynger af strategier, der præcis kaldes … ligevægtstilstande. En af de mest kendte ligevægtstilstande er det såkaldte Nash-equilibrium: En klynge af strategier er et Nash-equilibrium hvis hver strategi repræsenterer det bedste svar til de andre spillerers strategi. Hvis det forholder sig således, at enhver spiller vælger strategierne i et Nash-equilibrium, så har de ingen grund til at udvise divergerende (læs irrationel) adfærd, siden deres strategi er det bedste de kan gøre givet hvad de andre spillere gør.

Eksempel på Nash-equilibrium: Gruppearbejde
Betragt en gruppearbejdssituation med eksempelvis to deltagere – A og B – og overvej hvad den enkelte deltager kan få ud af at bidrage hhv. ikke bidrage:
• Det er godt for alle i gruppen, hvis alle bidrager til den opgave, der er stillet
• Det er dog bedre for individet ikke at bidrage og lade den eller de andre gruppemedlemmer lave opgaven
• Det er dårligt at være den eneste som laver opgaven, da det betyder mere arbejde
• Men værst for alle, hvis ingen bidrager, da det betyder, at opgaven slet ikke bliver lavet



Hvis begge bidrager så løses opgaven og begge får lige meget ud af det i udbytte – nemlig 2 hver (2,2). Hvis ingen bidrager løses opgaven ikke og begge deltagere får igen lige meget ud af det – ingenting i udbytte (0,0). Men hvis den ene bidrager er det bedre for den anden at lade være – så bliver opgaven lavet med et minimum af arbejdsindsats for den ene, og et maksimum af arbejdsindsats for den stakkels anden – disse to Nash-equilibria er markeret i de markerede celler (1,3), hhv. (3,1) for deltager A og B respektivt.

 

Efterhånden som frygten for en sprunget ballon er aftaget, er spørgsmålet om fremtiden (herunder nye bølger mm) trådt frem
_______

 

Disse tre forskellige ligevægtstilstande er i hele træskolængder hvad der såvel diskuteres som efterstræbes i genåbningsstrategien:

1. Smittetrykket er som luften i en ballon – hospitalsvæsenet og det øvrige sundhedssystem kan udvide sig, men må ikke sprænge. Ved krisens begyndelse fremlagde regeringen (på pressemødet 10. marts) en berømt graf, der viste den pointe:



I fx Italien var ballonen sprunget og det er her hver at understrege at Danmark på intet tidspunkt har været i nærheden af at stresse sundhedssystemet?

2. Undervejs i krisen er fokus skiftet til økonomien. I forbindelse med genåbningen skal danskerne udvise ”fædrelandskærlighed ved at lade dankortet svinge” som partileder for de Konservative, Søren Pape Poulsen, formulerede det og statsministeren ligeledes gentog. Væksten skal stimuleres ved forøget forbrug, så der igen kan komme balance mellem udbud og efterspørgsel på et højere niveau.

3. Men efterhånden som frygten for en sprunget ballon (#1) er aftaget, er spørgsmålet om fremtiden (herunder nye bølger mm) trådt frem. I spilteoretiske termer vil det sige: Der skal ikke være incitament for nogen af de involverede parter – erhvervsliv, kulturliv, privatpersoner – til at afvige fra denne genåbningsstrategi. Alle skal samarbejde (som i eksemplet med udbytterne (2,2)) og ingen må have incitament til at gå efter det Nash-equilibrium, hvor nogen divergerer fra samarbejdet alene fordi, der er noget mere at hente for dem selv – hvad enten de tilhører erhvervslivet, kulturlivet eller handler som privatpersoner.

”Hvis vi gør det klogt” er at finde et sådan samlet treenigt equilibrium.

 

Der skal ikke være incitament for nogen af de involverede parter – erhvervsliv, kulturliv, privatpersoner – til at afvige fra denne genåbningsstrategi
_______

 

Prisen på liv
Djævlen ligger atter i detaljen, for et sådan samlet treenigt equilibrium har selvsagt et utal af bevægelige dele fra sundhedsmæssige, økonomiske, kulturelle og sociale hensyn og interesser. Igen i hele træskolængder kan dette koges ned til den dynamiske treenighed, der består i at afveje og balancere de
1. sundhedsfaglige hensyn med
2. samfundsøkonomiske anliggender og en,
3. moralfilosofisk og værdipolitisk placering

På engelsk har man udtrykket ”You can’t have your cake and eat it”. Det indebærer at tage stilling til det betændte kompleks, der ligger i det, den amerikanske præsident Trump allerede 23. marts udlagde som, at ”vi ikke kan lade kuren være værre end problemet”. Hermed italesatte Trump, hvad mange af verdens stats-, regeringschefer og politikere i øvrigt stiltiende var opmærksomme på, men kun sjældent ventilerede deres mening om: nemlig det både moralfilosofiske og værdipolitiske problem, der består i, hvorvidt der kan, eller må, knyttes en pekuniær (pengemæssig) værdi til et menneskeliv – og om en sådan eventuel værdi må lægges til grund for politiske beslutninger. I Danmark var der ikke mange, der ønskede at tage direkte stilling hertil, minus Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, som kom under massiv beskydning for at påpege det pekuniære aspekt i at redde menneskeliv [se interviewet med Vansopslagh i RÆSON 7/5 her: “Alle er villige til at acceptere flere dødsfald for at kunne åbne mere op. Regeringen vil bare ikke indrømme det”].

 

Det indebærer at tage stilling til det betændte kompleks, der ligger i det, den amerikanske præsident Trump allerede 23. marts udlagde som, at ”vi ikke kan lade kuren være værre end problemet”. Hermed italesatte Trump, hvad mange af verdens stats-, regeringschefer og politikere i øvrigt stiltiende var opmærksomme på
_______

 

Trump lod forstå, at mennesket ikke nødvendigvis altid er et mål i sig selv, hvis de økonomiske midler bløder – derimod kan mennesket være midlet, der kan opgives for at redde arbejdspladser, vækst og dermed samfundsøkonomien. I den utilitaristiske moralfilosofis ånd kan et begrænset antal således lade livet, hvis størstedelen og systemet i øvrigt overlever. Omvendt har den danske tilgang indtil videre været præget mere af pligtetikkens idé om menneskets ukrænkelighed – som mål og aldrig som middel.

I FORBINDELSE MED genåbningen genbesøges også dette penible problem i ”Hvis vi gør det klogt”. Smittetrykket må ikke stige for meget ved genåbningen – af både utilitaristiske og pligtetiske grunde. Hvis smittetrykket bliver alt for voldsomt kan det betyde et betragteligt stress af sundhedssystemet hvilket i sidste instans kan gå ud over alle eller langt de fleste – det er ikke utilitaristisk forsvarligt. Og da mennesket kun må være mål og ikke middel flugter det heller ikke med den pligtetiske grundpræmis. Men at der ikke kan sættes prisskilt på et menneskeliv skal vejes op imod, hvad det koster at holde samfundet mere eller mindre lukket i kortere eller længere tid. Dertil skal lægges, at økonomiske tab også vil svække sundhedssystemet på længere sigt – og det kan igen betyde noget for den ambition om at redde menneskeliv.

Slutteligt skal man ihukomme sig, at det længe har forholdt sig således i den politiske praksis, at der bliver sat en pekuniær værdi – en pris – på mennesker. I trafik- og anlægs- og boligpolitik – og selv i sundhedspolitik, når det gælder indkøb af bekostelige behandlingspræparater eller -metoder. Modsat retspolitikken, der i vid udstrækning hviler på pligtetiske forskrifter. Det er ikke så overraskende endda: At vores økonomiske system i Vesten er baseret på udvekslingen af penge, implicerer desværre også, at menneskets og dets aktiviteter kommer med en pris – om man så vil være ved det eller ej. Det er ikke nogens skyld, det er blot konsekvensen af et velfærdssystem, der lever og ånder i en kapitalistisk verden. Balancekunsten er et spørgsmål om at finde et fjerde, passende equilibrium – mellem sundhed, samfundsøkonomi og -sind. ■

 

At vores økonomiske system i Vesten er baseret på udvekslingen af penge, implicerer desværre også, at menneskets og dets aktiviteter kommer med en pris – om man så vil være ved det eller ej. Det er ikke nogens skyld, det er blot konsekvensen af et velfærdssystem, der lever og ånder i en kapitalistisk verden
_______

 

Vincent F. Hendricks (f.1970) dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) samme sted. Han er forfatter til en række bøger, herunder blandt andet Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Vend verden og er en afholdt foredragsholder. Vincent F. Hendricks har vundet en række priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris, Choice Magazine Outstanding Title Award samt Rosenkjærprisen. ILLUSTRATIONER: Pernille Vermund (NB), Mette Frederiksen (S) og Søren Pape Poulsen (K) under partilederdebat om covid-19, på Statens Museum for Kunst i København torsdag den 14. maj 2020 [foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix], pressemøde 10. marts [foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix]



SPØRGSMÅL TIL UNDERVISNINGSBRUG:

1. Research: Hvordan og hvornår fremlagde statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke argumenterne bag nedlukningen herunder “flatten the curve”-grafen? Find eksempler på hvordan deres argumentation har præget den offentlige debat

2. Professor Hendricks skriver: “Der skal ikke være incitament for nogen af de involverede parter – erhvervsliv, kulturliv, privatpersoner – til at afvige fra denne genåbningsstrategi”. Brug spilteori til at forklare de valg, enkeltpersoner, grupper og virksomheder træffer ifbm. genåbningen, ift. hvad de selv ønsker at opnå og hvilke omkostninger, det har for dem selv og andre

3. Hvordan har kritikere i henholdsvis USA og Danmark imødegået argumenterne fra præsident Trump (om sygdommen og kuren) og Alex Vanopslagh (om genåbningen)?