14.05.2020

Danmark vil nu gøre det, WHO hele tiden har bedt os om at gøre. Takket være private penge kommer vi nu omsider i gang med bred testning, og vi får endda karantænehoteller. Samtidig er der kommet et enestående tilbud fra Tyskland.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—
Af Uffe Gardel

Når historien om COVID-19-epidemien i Danmark skal skrives, vil et af de spændende kapitler afdække kampen mellem ”WHO-tilhængere” og ”WHO-modstandere” i regering og myndigheder. Kampen blev tirsdag vundet af WHO-lejren: Danmark vil nu, omsider, og efter to måneder, gøre netop dét, som WHO lige siden epidemiens begyndelse har bedt os om at gøre:

Vi vil teste meget bredt, vi vil opspore smittedes kontakter, og vi vil opfordre smittede til at gå i isolation. Det er essensen i en ny strategi, som Sundhedsstyrelsen kalder en ny ”teststrategi”. Det er en misvisende betegnelse; dette er en helt igennem ny strategi, på flere områder end test.

På testområdet sker der reelt det, at Novo Nordisk og Novo Nordisk Fonden betaler til en parallel testtjeneste, Testcenter Danmark, som ikke skal teste efter Sundhedsstyrelsens stramme retningslinjer, hvor man kun tester folk med symptomer og ansatte i den regionale sundhedssektor. I det parallelle spor vil man tilbyde test til smittede kontakter, pårørende, til ældre samt ansatte på plejecentre og lignende.

Med private penge får man således nu omsider opbygget den testkapacitet, man så længe har lovet i offentligt regi. Det er et kæmpeskift i forhold til den vejledning, Sundhedsstyrelsen udsendte for blot tre uger siden, hvoraf det fremgik, at symptomfri personer kun ville blive testet i meget begrænset omfang” [N]ogle personer uden symptomer [vil] blive testet fx som led i behandling eller undersøgelse på et sygehus, i speciallægepraksis eller i tandklinik,” hed det.

I de efterfølgende dage må nogen have presset Sundhedsstyrelsen voldsomt, for den 29. april mente Sundhedsstyrelsen, at nu skulle vi i gang med smitteopsporingen, men at de smittede selv kunne stå for kontaktopsporingen – ”en ansvarliggørelse af borgerne”, kaldte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm det. Nu tager myndighederne ansvaret på sig:

 

den 29. april mente Sundhedsstyrelsen, at nu skulle vi i gang med smitteopsporingen, men at de smittede selv kunne stå for kontaktopsporingen – ”en ansvarliggørelse af borgerne”, kaldte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm det. Nu tager myndighederne ansvaret på sig
_______

 

”Myndighederne vil desuden sikre en betydeligt styrket indsats ift. at opspore kontakter til bekræftede COVID-19 tilfælde,” står der i det nye strategipapir.

Og efter at vi meget længe har hørt fra Sundhedsstyrelsen, at danskere bor så godt, at de udmærket kan isolere sig i eget hjem, sammen med deres familie, så er man nu nået frem til det, som WHO hele tiden har sagt: Smittede skal ud af hjemmet, de skal rigtigt isoleres.

Jeg bringer et langt citat fra det nye papir, fordi teksten så kraftigt understreger det fuldkomne strategiskifte, der nu sker, efter rækken af ret halvhjertede strategiskifter, som jeg kort beskrev ovenfor.

”I WHO’s anbefalinger angives det, at isolation af borgere med lettere symptomer kan foregå i særlige faciliteter eller i eget hjem. Det kan imidlertid i praksis være svært for mange borgere – ikke mindst borgere der bor sammen med personer i risikogruppen.

Derfor arbejder myndighederne på, at der hurtigst muligt oprettes frivillige isolations-faciliteter. En løsning kan være at oprette særlige frivillige isolationsfaciliteter på fx hoteller, feriecentre eller lignende. Ophold på en frivillig isolationsfacilitet skal bl.a. kunne tilbydes smittede borgere, som af forskellige årsager vil have vanskeligt ved at gennemføre Sundhedsstyrelsens råd om velfungerende selvisolation, eller som deler husstand med en person i risikogruppen, der skal undgå smitte med COVID-19, fx borgere med visse kroniske sygdomme.”

Tænk, nu lytter man til WHO, efter at både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut i lang tid i marts fuldkommen benægtede, at WHO havde noget budskab til os. Jeg skrev om det i RÆSON.

Endnu i begyndelsen af april havde man ikke rigtigt anden strategi end at lade smitten sprede sig; også dét skrev jeg om her.

Og nu vil man ligefrem tilbyde karantænehoteller, efter at man i lang tid forklarede, at den slags er noget skidt:

”Hjemmekarantæne, som det hedder, er ikke en perfekt beskyttelse. Men alternativet ville være karantænelejre, hvor der også ville være ret meget smitte, så derfor tænker vi, at det her er den bedste måde at gøre det på. Der er rigtig dårlige eksempler på steder, hvor man har forsøgt at lave karantænelejre,” sagde Statens Serum Instituts faglige direktør, Kåre Mølbak, i et allerede legendarisk avisinterview.

Påstanden om, at danskerne sagtens selv kan isolere sig, blev efter min mening grundigt gennemhullet i sidste uge af en ny undersøgelse fra Serum Instituttet, som viste, at ikke-vestlige indvandrere er mere udsat for smitte end andre, og pegede på, at det kunnet hænge sammen med deres boligforhold. Jeg skrev om det i RÆSON for nogle dage siden.

Udefra kunne det se ud, som om regeringen har banket myndighederne grundigt på plads og tvunget dem til at følge WHO’s anbefalinger. Det er dog ikke sikkert, det er så enkelt; fronten mellem WHO-tilhængere og WHO-modstandere kan være gået ned igennem både regering og myndigheder.

Får dette nogen konsekvenser – ud over at vi bliver bedre til at knuse epidemien? Foreløbig vil epidemiindsatsen blive flyttet væk fra Sundhedsstyrelsen og over i en ny styrelse under Justitsministeriet. Det havde regeringen nok ikke gjort, hvis den havde været begejstret for Sundhedsstyrelsens indsats.

 

Udefra kunne det se ud, som om regeringen har banket myndighederne grundigt på plads og tvunget dem til at følge WHO’s anbefalinger. Det er dog ikke sikkert, det er så enkelt; fronten mellem WHO-tilhængere og WHO-modstandere kan være gået ned igennem både regering og myndigheder
_______

 

Et enestående tilbud
I dag kan danskere ikke rejse ret mange andre steder hen end til Sverige, hvis ikke de vil risikere at blive sat i 14 dages karantæne ved indrejse. Men nu vil Tyskland slippe os ind igen: Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, fra det bayerske parti CSU, sagde onsdag, at man vil afskaffe grænsekontrollen på grænsen til både Luxembourg og Danmark fra på lørdag – forudsat man kan blive enig med Danmark om at afskaffe grænsekontrollen.

Og forbundslandet Schleswig-Holstein skriver allerede på sin hjemmeside onsdag, som en kendsgerning, at ”indrejseforbuddet vil blive ophævet”.

Til sammenligning vil Tyskland forlænge sin grænsekontrol på grænsen til Frankrig, Østrig og Schweiz frem til 15. juni.

Mere ved vi ikke. Det er lidt uklart, om indrejseforbuddet vil blive ophævet for alle, eller kun for danske og tyske statsborgere. De tre baltiske lande har allerede i sidste uge åbnet deres indbyrdes grænser for hinandens statsborgere, men altså kun for dem. EU-kommissionen kæmper i mellemtiden for at få EU-landene med på, at alle grænseåbninger skal være ikke-diskriminerende; er en grænse åben, skal den være åben for alle Schengenborgere, som bor i de berørte lande.

Omme på den anden side af jordkloden overvejer Australien og New Zealand, om de skal oprette en fælles ”rejse-boble”, så man kan rejse mellem de to lande, men selv om de begge er i gang med at genåbne samfundet, ligger boblen ikke lige om hjørnet. Det tyske tilbud til Danmark er også i global sammenhæng enestående.

De døde
Jeg slutter som vanligt med en dødegraf; denne gang har jeg for overskueligheden skyld kun medtaget de tre skandinaviske lande plus Storbritannien og Italien. Uanset alt strategisk slinger er Danmark indtil nu sluppet meget let igennem denne epidemi. ■



 

Uanset alt strategisk slinger er Danmark indtil nu sluppet meget let igennem denne epidemi
_______

Apropos denne artikel:

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde