Anne Nielsen: Hvad vil der ske, hvis vores skattebetalte sundhedsvæsen udhules for sygeplejersker?

26.08.2021


Sygeplejerskerne har nu strejket i længere tid, og det rammer hele sundhedsvæsenet og dermed befolkningens sundhed. Christopher Arzrouni foreslår mere privatisering, men han mangler forståelse for værdien af et velfungerende offentligt sygehusvæsen.



Kommentar af Anne Nielsen, Speciallæge i samfundsmedicin/socialmedicin, ph.d. Svar til Christopher Arzrounis kommentar: De strejkende sygeplejersker burde genoverveje deres lønstrategi, for de er selv skyld i deres problemer.

DEN LIBERALE Christopher Arzrouni har foreslået sygeplejerskerne, at de i stedet for at strejke bør kæmpe for flere private arbejdspladser med højere løn – for flere arbejdsgivere må konkurrere på løn og kvalitet, og det private lønner bedre end det offentlige. Men han mangler forståelse for værdien af et velfungerende offentligt sygehusvæsen, der behandler alle gratis og lige fremfor at være præget af konkurrence og profitmaksimering. Også til praktiserende læger og privathospitaler betaler det offentlige den overvejende del af udgifterne. I USA bruges flere penge på sundhed end i Danmark pr. indbygger, men befolkningen får mindre ud af det pga. ulige adgang til sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet skal opfylde behovene i hele befolkningen over hele sundhedsspektret: sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering. Da man i Danmark forsøgte sig med ”New Public Management”, blev der måske gennemført flere undersøgelser, men de opfyldte ikke altid vigtige behov.

Private hospitaler kan også give en god behandling, men
Azrouni glemmer også lidt, at indlæggelse og behandling på de private hospitaler for en stor dels vedkommende betales via det offentlige!

Langt de fleste indlæggelser foregår på de offentlige sygehuse, som også foretager de fleste behandlinger. Men antallet af behandlinger på privathospitaler vil formentlig stige, da de offentlige hospitaler eller speciallæger tilknyttet sygesikringen ikke kan følge med ventetidsgarantien. Flere behandlinger og undersøgelser betales også via arbejdsgivernes sundhedsforsikringer, for at de ansatte hurtigere kan få afklaret deres situation og blive behandlet, og derved mindske risikoen for lange sygemeldinger.

Mens der kan være gode forhold og behandling på privathospitalerne, er det ikke dem, der går foran med uddannelse, forskning, skadestue og akut behandling for alle, der har brug for det i alle døgnets 24 timer. Privathospitalerne kan gøre nogle ting hurtigere og billigere, fordi de netop ikke er belastet af mange akutte tilfælde, der først skal udredes. Ved alvorlige komplikationer kan overflytning til offentlige hospitaler eventuelt være nødvendigt.

Når speciallæger, sygeplejersker, jordemødre og audiologiassistenter lægger deres arbejdskraft på et privat hospital eller klinik i stedet for i det offentlige sundhedsvæsen, bliver der færre til at klare tingene her, og ventetiden bliver længere
_______

 

Deres målgruppe er ikke ældre patienter med et uklart sygdomsbillede af mange sygdomme på én gang, som måske skal udredes for flere ting, og som kræver tid, når de skal have indstillet deres medicin. Desuden slipper de for at uddanne sundhedspersonale inden for alle fag og specialer, for forskning, for at være underlagt sundhedsplatformen – og formentlig også en del møder.

Privathospitalerne rummer også et angreb på den lige adgang til sundhedsvæsenet, når det ikke gælder forhold, der direkte betales af regionerne via ventetidsgarantien, fordi patienter kan komme foran i rækken og – i reglen direkte til en speciallæge, hvis de selv kan betale – enten det er via egen sundhedsforsikring, arbejdsgiverens, hvis man har én, eller via egen lomme.

En del jordemødre har fundet forholdene på offentlige fødesteder for dårlige, på grund af manglende pladser og dårlig bemanding, og stressende, fordi de gerne vil have tid til at gøre deres arbejde godt og ordentligt, så den nye familie kan få en god og sikker start, og har derfor lavet private fødeordninger.

Men historien er selvforstærkende, for når speciallæger, sygeplejersker, jordemødre og audiologiassistenter lægger deres arbejdskraft på et privat hospital eller klinik i stedet for i det offentlige sundhedsvæsen, bliver der færre til at klare tingene her, og ventetiden bliver længere. Eller regionen køber sig til undersøgelser og behandlinger i det private.

Hvad COVID-krisen har vist os
Under COVID-krisen har vi set, hvilken stor fordel det er for folk i Danmark, at de ikke først skal have tegnebogen frem, når de tager en corona-test, når de skal vaccineres – og især hvis de skal indlægges med COVID-19. Mange ældre og uvaccinerede indlagte patienter fik et alvorligt sygdomsforløb med behov for iltbehandling, og en del blev isoleret på en intensiv afdeling og med respiratorbehandling. Trods behandlingen er over 2.500 indtil nu døde i Danmark – de fleste under 2. bølge.

Pga. det offentlige sundhedsvæsen har vi desuden en god statistik over sygdommens udbredelse og alvor, samt ændringer i den, og i hvilke varianter af coronavirus, der er fremherskende. Vi kan hver dag beregne vaccinationsdækningen, vi kan beregne vaccinens effektivitet, og vi kan sørge for, at de vacciner, der er indkøbt, fordeles efter behov til de mest sårbare først – og ikke efter pengepungen.

 

Mange steder fik sygeplejerskerne og andet sundhedspersonale inddraget deres juleferie under 2. bølge sidste år. I stedet for at hygge med familien, måtte de passe meget syge og døende patienter
_______

 

Tænk på de amerikanere, der ikke tør blive testet for coronavirus, for ikke at skulle sygemelde sig og miste deres arbejde og måske også sundhedsforsikring– eller fordi de ikke har et arbejde og dermed har råd til en sundhedsforsikring.

Sygeplejerskerne tager læsset
Lige nu har sygeplejerskerne et stort lønefterslæb, samtidig med at mange går ned med stress. Stort ansvar under belastende arbejdsvilkår med travlhed og skiftende arbejdstider er nogle af årsagerne. En anden er for få hænder på det meget kvalificerede personale: Det kan resultere i, at man ikke synes, man udfører sit arbejde godt nok fagligt og menneskeligt, og det kan tage arbejdsglæden. Mange sygeplejersker måtte droppe juleferien for at behandle alvorligt syge og døende corona-patienter. Det er samtidig ikke lykkedes at tiltrække nok nye sygeplejestuderende til faget. Vi risikerer, at endnu flere sygeplejersker og jordemødre flygter fra det offentlige over i privat regis.

Mange steder – især i Region Hovedstaden – fik sygeplejerskerne og andet sundhedspersonale inddraget deres juleferie under 2. bølge sidste år. I stedet for at hygge med familien, måtte de passe meget syge og døende patienter, hvilket i sig selv var meget belastende psykisk, så meget mere, som at de ikke var vaccineret. Trods masker og anden beskyttelse blev en større andel af sundhedspersonalet end i befolkningen smittet med COVID-19.

En stor del af sundhedspersonalet blev i øvrigt først vaccineret sent – i april eller maj – pga. ophør med brug af Astra-Zeneca – og fordi Johnson & Johnson-vaccinen ikke blev taget i brug. Arbejde med fx. at suge eller lægge et rør ned i luftrøret på patienter med COVID-19 lungebetændelse kan sprede aerosoler – luftbårne mikropartikler, som særlig nemt overfører smitte. Nogle blev syge, og enkelte døde under den heltegerning, de udførte for at redde andres liv.

Sundhed kræver investeringer

Regionerne – ejerne af de offentlige sygehuse – har kun de penge, de får fra staten, og Region Hovedstaden var åbenbart ikke i stand til at yde mere end et honninghjerte, hvilket vakte stor forargelse og vrede blandt sygeplejerskerne.

Derfor vil jeg opfordre regeringen, som sidder på pengekassen, til at yde sit ved at gå med i forhandlinger om bedre løn, arbejdsmiljø og rekruttering af flere sygeplejersker og jordemødre til det offentlige sundhedsvæsen. For at forbedre såvel behandlingen som tilfredshed med løn og arbejdsforhold i det offentlige sundhedsvæsen, så det offentlige sundhedsvæsen kan bevare en høj faglighed og kvalitet, og sygeplejersker og jordemødre ikke behøver at flygte til den private sektor!

Det er en forudsætning for at beholde et godt, offentligt sundhedsvæsen, der både kan fungere til daglig og beskytte befolkningen under COVID-19-pandemien. ■

 

Derfor vil jeg opfordre regeringen, som sidder på pengekassen, til at yde sit ved at gå med i forhandlinger om bedre løn, arbejdsmiljø og rekruttering af flere sygeplejersker og jordemødre til det offentlige sundhedsvæsen
_______

 




Anne Nielsen er pensioneret speciallæge i samfundsmedicin/socialmedicin, ph.d., men arbejder p.t. med offentlig vaccination mod COVID-19. ILLUSTRATION: Sygeplejersker umiddelbart før gensidigt orienteringsmøde mellem KL – Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd om strejke, København, 11. august 2021[FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix]