FødevareDanmark svarer Klimarådet: I tager fejl. En dansk afgift på oksekød skader faktisk klimaet

21.04.2021

Klimarådet mener, at vi kan hindre ekstra drivhusgasudledning (fra udflytning af dansk, klimavenlig produktion til udlandet) ved også at lægge en afgift på importeret kød. Det kan være sandt nok, hvis det kun handler om at reducere, hvad danske forbrugere bidrager med af drivhusgasudledninger. Men det er netop det, jeg kritiserer klimaloven og dermed Klimarådet for at have et ensidigt fokus på; for klimaet handler jo ikke om det danske forbrug, men om det globale forbrug.

RÆSONs Kommentarserie er gratis. Tegn abonnement og få adgang til alt vores betalingsindhold: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge)

Kommentar af Torsten Buhl, adm. direktør i FødevareDanmark

Jeg skylder formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, en tak for hans svar den 26. marts på mit indlæg her i RÆSON fra den 14. marts. Det er glædeligt, at Klimarådet har øje for, at den danske klimaindsats kan risikere at skade det globale klima, og jeg er også glad for, at Møllgaard er enig i, at der mangler sammenhæng i de politiske initiativer på ikke mindst fødevareområdet.

Peter Møllgaard kommenterer imidlertid ikke på min væsentligste pointe: Eftersom danskproduceret oksekød har et af verdens laveste klimaaftryk, bør man i klimaets interesse styrke dansk oksekødproduktion. Det bedste, man kan gøre for klimaet, er naturligvis at tilsikre, at den størst mulige andel af verdensmarkedet for en given vare produceres der, hvor klimaaftrykket er mindst. Og det er det i Danmark, når det gælder fx oksekød. Alligevel anbefaler Klimarådet, at der indføres en CO₂-afgift på bl.a. denne vare. Det vil selvsagt svække den danske oksekødsektors konkurrenceevne, hvorved dens evne til at erobre markedsandele til fordel for klimaet forringes.

Min pointe er altså, at det ikke kun bør handle om defensivt at undgå, at produktionen flytter til udlandet, hvilket ganske rigtigt er adresseret i Klimaloven, som Møllgaard skriver, men også om offensivt at fremme klimavenlig produktion i Danmark. Dette formål kan man netop ikke fremmes ved at lægge en afgift på de pågældende produkter.

Klimarådet erkender prisværdigt, at en afgift kan risikere at flytte visse produktioner ud af Danmark – til mindre klimavenlige lande og produktioner. Dette mener rådet, at man kan hindre ved også at lægge en afgift på importeret kød. Det kan være sandt nok, hvis det kun handler om at reducere, hvad danske forbrugere bidrager med af drivhusgasudledninger. Men det er netop det, jeg kritiserer klimaloven og dermed Klimarådet for at have et ensidigt fokus på – og derfor for at have ”tunnelsyn”: For klimaet handler jo ikke om det danske forbrug, men om det globale forbrug.

 

Det bedste, man kan gøre for klimaet, er naturligvis at tilsikre, at den størst mulige andel af verdensmarkedet for en given vare produceres der, hvor klimaaftrykket er mindst. Og det er det i Danmark ved oksekød
_______

 

Når italienerne skal vælge, hvor i verden de skal købe deres oksekød, vil de fx kunne vælge mellem klimavenligt oksekød fra Danmark eller mindre klimavenligt oksekød fra Uruguay. Her har både vi og klimaet selvfølgelig en interesse i, at de vælger Danmark. Det vil de selvsagt føle mindre trang til at gøre, når vi i Danmark gør kødet dyrere med en afgift, som de ikke har i Uruguay – og i disse overvejelser er italienerne da helt upåvirkede af, om der også er en afgift på importeret kød i Danmark.

Så kan det godt være, som Møllgaard antyder, at de også har forpligtet sig til at reducere udledningerne med 70 procent i Uruguay, men hvis de ikke gør det med en afgift, der modsvarer den danske, retter det ikke op på konkurrenceskævheden og dermed det klimaskadelige resultat. Det samme gælder naturligvis også for andre lande, som vi er i konkurrence med på dette område.

Klimarådet anbefaler så, at den klimaskadelige effekt af deres forslag begrænses af et ”bundfradrag”. Hvad virkningen af et sådant fradrag vil være, kan jeg ikke bedømme, men det er under alle omstændigheder ikke en diskussion, der handler om, hvor meget en dansk afgift kan gøre for klimaet, men om hvor stor eller lille skade den vil gøre på det. Et fradrag, der skal hæmme en skadelig virkning af tiltag, vil ikke kunne vende tiltaget til noget positivt.

En effektiv indsats for klimaet forudsætter, at man overalt på kloden tænker globalt, når man handler nationalt. Det har vi endnu til gode at se eksempler på i Danmark – i hvert fald på fødevareområdet.

Det er godt, at vi har denne diskussion, og jeg vil atter takke Peter Møllgaard for hans gode bidrag til den. ■

 

En effektiv indsats for klimaet forudsætter, at man overalt på kloden tænker globalt, når man handler nationalt. Det har vi endnu til gode at se eksempler på i Danmark – i hvert fald på fødevareområdet
_______

 

Torsten Buhl (f. 1959) er administrerende direktør i FødevareDanmark og Danske Slagtermestre. Han er uddannet som cand.jur. FødevareDanmark er en paraplyorganisation for navnlig små og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren. ILLUSTRATION: En landmand med sine køer [foto: Laura Bisgaard Krogh / Ritzau Scanpix]