Jonas Holm om transportsektoren: Uden en fly- og dieselafgift bliver Danmark reelt et CO2-skattely for luftfart og dieselbiler  

21.09.2021

Transportsektorens CO2-udledning er steget i mange år og står ikke til at falde før 2030. Hvis situationen ikke vendes, så skal andre sektorer reducere endnu mere end ellers. Men hvis vi kigger mod nabolande som Tyskland, er der mindst 7 ting, vi kan gøre for at vende udviklingen.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Jonas Holm, formand for De Grønne, Danmarks Grønne Liberale Parti.

MÅSKE ER DET område, hvor regeringen og Folketinget har svigtet klimaet og deres grønne mandat mest, omstillingen af transportsektoren. En ny opgørelse dokumenterer i hvert fald, at biler, varebiler, lastbiler, fly og skibe drøner langt uden om klimamålet: CO2-udledningen fra transportsektoren er steget med 40 pct. siden 1990 og står ikke til at falde med så meget som et eneste gram frem mod 2030. Vi køber flere og tungere biler, vi flyver mere og vi får transporteret flere varer.

Det indebærer, at andre sektorer skal reducere endnu mere for at nå klimamålet om en 70 pct.-reduktion i 2030. Det er særligt frustrerende og kritisabelt, da der er oplagte løsninger til at begrænse CO2-udledningen i transportsektoren, som ligger ligefor. Her er syv oplagte steder, hvor vi kan skride ind for at vende udviklingen:

1. 1. Indfør en passagerafgift på flyrejser

Modsat alle Danmarks nabolande – Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien – har Danmark som det eneste land fravalgt at lægge en passagerafgift på flyrejser. En brændstofafgift ville rigtig nok være at foretrække, da den giver et stærkere og mere direkte incitament for flyselskaberne til at reducere brændstofforbruget. Men så længe det ikke er tilladt at pålægge en brændstofafgift pga. Chicago-konventionen og manglende international enighed, er en passagerafgift, som gøres afhængig af flyrejsens længde, den letteste og mest oplagte løsning.

Det afgørende er, at prisen på flybilletter i højere grad kommer til at afspejle klimabelastningen ved at flyve, så folk kun flyver, hvis værdien er høj nok, til at de vil betale for skadevirkningerne. En afgift på niveau med Tysklands vurderes til at reducere passagerantallet (og dermed udledningerne) med ca 6 pct. Indtægterne kan så bruges på at udvikle grønt flybrændstof og reducere CO2-udledningen andre steder i økonomien. Uden en flyafgift er Danmark reelt blevet et CO2-skattely for luftfarten.

2. 2. Hæv dieselafgiften

Mens Tyskland fra 2021 har valgt at hæve afgiften på diesel (og benzin) med ca. 60 øre, har Danmark trods advarsler valgt at fastholde en dieselafgift, som er 1,50 kr. lavere end afgiften på benzin. Det er helt sort og med til at bremse den grønne omstilling og øge Danmarks CO2-udledning med 300.000 tons pga. grænsehandel fra nabolandende. Afbrænding af en liter diesel udleder både mere CO2 og flere skadelige partikler end afbrændingen af en liter benzin.

 

[H]vert år bruger [vi] 4 mia. kr. skattekroner på at subsidiere plugin-hybrider, som stort set ingen effekt har på klimaet, men alligevel tæller med som ”grønne biler”
_______

 

Danmark er blevet en diesel-ø, og Danmark burde derfor også hæve dieselafgiften til Tysk niveau – eller endnu bedre pålægge diesel samme afgift som benzin. Det vil gøre det mere attraktivt at udskifte dieselbilen med en elbil.

3. 3. Indfør en grøn trængselsafgift

Da Kommissionen for grøn omstilling af personbiler i februar anbefalede at indføre en trængselsafgift (roadpricing), hvor bilister skulle betale en afgift for at køre i København, og hvor størrelsen af afgiften afhang af, om man kørte i eller uden for myldretiden, var transportminister Benny Engelbrecht øjeblikkeligt ude at skyde forslaget ned, inden debatten nåede at komme i gang.

Det var virkelig en skam og ødelæggende, da en grøn trængselsafgift uden sammenligning er den mest effektive måde at reducere trængsel på. Trængsel som både koster i forhold til spildtid, klimaet og miljøet. Forestil dig, at man prøvede at løse parkeringsproblemerne i storbyerne uden brug af en p-afgift. Det kan ikke gå.

Som jeg tidligere har redegjort for i RÆSON er det god liberal politik at lade forureneren betale for skadesvirkningerne af sine handlinger. Det er også effektivt, da det giver et stærkt incitament til at ændre adfærd, når man tvinges til at indregne effekten på andre mennesker.

4. 4. Afskaf støtten til plugin-hybridbiler

Da regeringen indgik en aftale om flere grønne biler, valgte man at give et meget stort fradrag i registreringsafgiften ikke blot til elbiler, men også til plug-in hybridbiler, på trods af at plugin-hybrider er ekstratunge fossilbiler, som har to motorer og et meget lille batteri. Alle undersøgelser viser ellers, at de kører langt mere på benzin end forudsat af bilproducenterne, og derfor udleder ca. ligeså meget CO2 som almindelige fossilbiler.

Det betyder, at vi nu hvert år bruger 4 mia. kr. skattekroner på at subsidiere plugin-hybrider, som stort set ingen effekt har på klimaet, men alligevel tæller med som ”grønne biler”. I værste fald forsinker det den grønne omstilling, fordi flere vælger en plug-in hybrid fremfor en ren elbil. Den støtte bør afskaffes.

5. 5. Hæv registreringsafgiften på fossilbiler

Den tidligere regering sænkede registreringsafgiften på fossilbiler ikke mindre end tre gange, hvilket førte til, at danskerne købte flere, større og tungere biler, som udleder mere CO2 pr km end tidligere. Det ville være oplagt at tilbageføre den seneste sænkning, således at registreringsafgiften på fossilbiler som minimum udgjorde 100 pct.

Det ville føre til færre fossilbiler og flere elbiler. Problemet er, at vi godt nok får flere elbiler, men at det samlede salg af biler også stiger, og at antallet af fossile biler ikke falder. Man skal huske at elbiler i sig selv ikke er grønne. Elbiler udleder også CO2, dels til produktion af batteriet og dels fordi strømmen ”kun” er 2/3 grøn, og er derfor kun grønne, når de erstatter en fossilbil.

Ved at hæve registreringsafgiften på fossilbiler øger man incitamentet til at købe en elbil fremfor en fossilbil, samtidig med at man skaffer finansiering til at afgiftsfritage flere elbiler.

 

Fremfor at dimensionere vejene til langt flere biler, hvilket bliver selvforstærkende, burde vi have en ambition om at holde antallet af personbiler på det nuværende niveau
_______

 

6. 6. Byg færre nye motorveje

Med infrastrukturaftalen blev der afsat 64 mia. kr. til nye veje. En del af de penge kunne være sparet, hvis man i stedet havde indfaset en trængselsafgift for at køre på de mest trafikerede veje i myldretiden. Det ville have givet en bedre udnyttelse af kapaciteten.

Al forskning viser, at når man ”blot” bygger flere og større veje, så stiger trafikken over tid, indtil trængslen er nogenlunde den samme igen. Fremfor at dimensionere vejene til langt flere biler, hvilket bliver selvforstærkende, burde vi have en ambition om at holde antallet af personbiler på det nuværende niveau.

Vi burde i stedet stimulere hjemmearbejde, samkørsel, delebiler, offentlig transport og (el)cyklisme. Det kan man fx gøre ved at fjerne beskatningen på arbejdsgiverbetalt telefon og internet, ved at reducere beskatningen på deleøkonomi, ved at give fradrag for arbejdsgiverbetalt elcykel, indretning af hjemmekontor osv.

Færre anlægsprojekter vil også give en reduktion af udledningerne i anlægssektoren, og derved gøre det lettere for den sektor at nå sine reduktionsmål.

7. 7. Indfør en generel CO2 afgift

Endelig ville det være indlysende oplagt og effektivt at indføre en mærkbar og stigende CO2-afgift, som ville ramme bredt herunder også transportsektoren. Det har regeringen med skatteministeren i spidsen udskudt til 2025-2030.

Det som karakteriserer alle ovenstående forslag – måske med undtagelse af en højere registreringsafgift – er, at det er noget som stort set alle uafhængige økonomer og eksperter anbefaler. Alligevel er det forslag, som regeringen har afvist af frygt for at træde nogle vælgere over tæerne. Det er et kæmpe svigt af klimaet og det grønne mandat, regeringen blev valgt på. Og det betyder at den grønne omstilling frem mod klimamålet på en 70 pct.-reduktion i 2030 bliver langt dyrere end nødvendigt og mindre realistisk at gennemføre.

Desværre finder man ikke meget opbakning til ovenstående forslag hos hverken regeringen eller hos den borgerlige opposition. Der er derfor brug for øget pres på Christiansborg fra både befolkningen og erhvervslivet, som ellers kommer til at hænge på en større regning for at nå klimamålet. ■

 

Der er brug for øget pres på Christiansborg fra både befolkningen og erhvervslivet, som ellers kommer til at hænge på en større regning for at nå klimamålet
_______

 

Jonas Holm (f. 1973) er cand.polit. og formand for De Grønne, Danmarks Grønne Liberale Parti. ILLUSTRATION: Fly i Haneda-lufthavnen, 2019 [foto: Gilbert Sopakuwa/Flickr]