Kristoffer Høyrup Sørensen: Lærernes håndtering af coronakrisen har understøttet et betydeligt opgør med det styringsrationale, der i alt for mange år har præget folkeskolen

19.03.2021

Under coronakrisen har lærerne i folkeskolen generelt fået en større frihed til at tilrettelægge undervisningen. Det har længe været et kærkomment ønske og understøttede ideen om, at frihed og tillid til lærerne giver bedre undervisning. Den stigende erkendelse af, at fremtidens folkeskole skal give større frihed til lærene, færre nytte- og meningsløse udenoms-aktiviteter på skolerne samt skoleledere, som ikke er tynget kommunale aktiviter, skaber et politisk momentum, vi skal gribe.

Kommentar af Kristoffer Høyrup Sørensen, lærer

AT HOLDE SKOLE er til tider lige dele uoverskueligt og spændende, som Løgstrup formulerede det i sin fremragende forelæsning om skolens formål. De udfordringer, samfundet står over for socialt, politisk og kulturelt, viser sig i folkeskolen på en pædagogisk pointeret vis og skal løses sådan. Folkeskolen har af samme grund den, i mine øjne, vigtigste paragraf – nemlig formålsparagraffen. Denne formålsbestemmelse bør være inde over samtlige beslutninger om skolen, hvis du spørger mig.

Formålsparagraffen rummer det brede dannelsesperspektiv. Den handler om, at man skal tilegne sig kundskaber, have mulighed for at lære om kultur, natur og historie og om andre kulturer. Eleverne skal have lov til at bruge deres fantasi og virkelyst. Folkeskolen skal bære præg af åndsfrihed, demokrati og ligeværd, og det skal kunne ses i den måde, vi holder skole på.

Når vi snakker folkeskolens formål, kommer vi – heldigvis – ikke uden om folkeskolens kerneopgave: undervisning – vi holder skole for at lære eleverne noget. Men hvad eleverne skal lære, har mange forskellige aktører både bud på og ønsker om. Netop her bliver formålsparagraffen væsentlig, for ikke alting kan holdes oppe mod denne og bestå. Derfor er den også afgørende vigtig.

 

Muligheden for at tilrettelægge undervisningen med en vis frihed i sin faglighed har været et kærkomment ønske blandt lærerne længe
_______

 

Corona som katalysator
Den særlige situation omkring coronapandemien, især i foråret 2020, ændrede for en stund rammerne for at drive og holde skole. Eleverne blev undervist på mindre hold, og lærerne fik generelt et større didaktisk råderum til at tilrettelægge undervisningen inden for sundhedsmyndighedernes krav. Muligheden for at tilrettelægge undervisningen med en vis frihed i sin faglighed har været et kærkomment ønske blandt lærerne længe.

Erfaringerne fra foråret bekræftede nemlig, hvad lærerkommissionen også slog fast: “Hvis lærerne skal kunne udnytte deres professionelle dømmekraft, må de have en vis frihed og fleksibilitet til at undervise, som de finder rigtigt i situationen.” Vi skal have en frihed til at virke ud fra vores faglighed, hvilket vi netop ønsker til at begå god undervisning til elevernes bedste.

Skolepolitikerne har under corona ikke længere kunne vende det blinde øje til. Radikale Venstre snakker nu om mere frihed og flere penge til Folkeskolen. SF taler om frie folkeskoler, og regeringen har igangsat to frihedsforsøg i hhv. Holbæk og Esbjerg. Konservative ønsker en kortere skoledag med faglighed i højsædet og lokal frihed. For nu at nævne et par bemærkelsesværdige eksempler. Erfaringerne fra coronaperioden talte for sig selv og lod sig ikke omgøre i politisk ikke-snak eller positive omformuleringer.

Det gav en fornyet erkendelse af, at frihed og tillid til lærerne skaber det bedste grundlag for god undervisning og dermed dygtigere elever, som jo er et fælles formål med skolen. En erfaring, vi som lærere har haft i lang tid, men som vi har kæmpet for at få igennem hos politikerne.

Lærerne og folkeskolens generelle håndtering af coronakrisen har understøttet et betydeligt opgør med det styringsrationale, der i alt for mange år har præget folkeskolen og debatten herom. På nuværende tidspunkt har vi et politisk momentum, hvor de dagsordener, lærerne har haft og ønsket i flere år, forhåbentligt kan blive omsat til reel bottom up-udvikling af folkeskolen, hvor lærernes forslag bliver vægtet højt. Derfor tillader jeg mig også, at give mit besyv med på, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud.

Fremtidens folkeskole
Jeg ønsker mig en fremtidens folkeskole båret på formålsparagraffen nævnt tidligere og friheden til faglighed og en bottom up-udvikling. Det betyder helt konkret, at skolepolitikerne i fremtiden vægter:

 

Hvis og når lærerne har gode arbejdsvilkår, frie rammer og vises tillid, så udfolder lærerne deres professionelle dømmekraft i et formålspræget ønske om at lykkes med både den enkelte elev og fællesskabets behov
_______

 

1. Kvalitet i undervisningen frem for kvantitet ved at have flere lærere om eleverne og kortere skoledage. Der skal i stedet være kvalitet i timerne via fx to-lærerordninger og meget gerne Co-Teaching elementer (hvor to fagprofessionelle samarbejder om alle undervisningens led).

2. At lærernes faglighed og professionelle dømmekraft er definerende for den gode undervisning – dvs. at der er større frihed til at tilrettelægge egen undervisning for læreren.

3. At kvalitets- og evalueringskulturen er båret af skolens behov (herunder lærernes) og ikke af udefrakommende styringsrationaler, hvor kontrol vejer tungere end pædagogiske og didaktiske forhold.

4. At tillid til og samarbejde om skolens vilkår og formål erstatter mål- og resultatstyringen.

5. At de nye lærere får en kvalitativt bedre læreruddannelse, hvor dannelse og formål er toneangivende frem for snævre lærings- og målstyringsrationaler og tomme læringsdiskurser.

6. At skoleudvikling og løsningsforslag er båret af en bottom up-tilgang, hvor lærere, elever og skoleledere kommer med deres indsigter, snarere end en top down-tilgang, hvor udelukkende politikere og embedsværk bestemmer. Der skal være en naturlighed i at inddrage praktikerne i beslutningerne og løsningerne på skolens udfordringer.

7. At der med ovenstående følger et økonomisk løft af Folkeskolen med, hvor vi får ændret udviklingen de seneste 11 år. Siden 2009 er antallet af lærere i folkeskolen faldet med mere end 10.000. Næsten hver femte lærerstilling er skåret væk på 11 år – og elevtalsudviklingen kan kun forklare halvdelen. Eleverne undervises 25 pct. flere timer og investeringen i kvaliteten af den enkelte undervisningstime er faldet med 17 pct. [1].

 

Skoleudvikling og løsningsforslag [skal bæres] af en bottom up-tilgang, hvor lærere, elever og skoleledere kommer med deres indsigter, snarere end en top down-tilgang, hvor udelukkende politikere og embedsværk bestemmer
_______

 

Eleverne har via EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, opstillet fem kriterier for god og motiverende undervisning: 1) et passende fagligt niveau, 2) en god relation, 3) at eleverne selv spiller en aktiv rolle, 4) at undervisningen er varieret, og 5) at der er mulighed for fordybelse og koncentration.

Det, der jf. EVA ligger helt fast, er, at der ikke findes et alternativ til dygtige lærere, som har muligheder for at skabe den optimale undervisning for at lykkes med disse kriterier. Vi ved, at antallet af timer ikke i sig selv er afgørende for elevernes resultater i dansk og matematik, hvilket en undersøgelse fra VIVE påpegede tydeligt i januar 2020, hvor man har undersøgt folkeskoleelevernes læring og trivsel i årene efter reformen.

Det er derimod den tætte relation med læreren, de færre skift mellem voksne og lærernes mulighed for at tilrettelægge god undervisning, der er den mest fremmende faktor for elevernes udbytte af undervisningen.

Hvis og når lærerne har gode arbejdsvilkår, frie rammer og vises tillid, så udfolder lærerne deres professionelle dømmekraft i et formålspræget ønske om at lykkes med både den enkelte elev og fællesskabets behov. Begge dele er vigtige at kunne imødekomme, og netop derfor skal lærerne have råderummet til at agere, som de finder rigtigt i situationen. Det er lærerne, der kender eleverne bedst, og jf. EVA-evalueringen blandt elever er det også den primære faktor for den gode undervisning.

God skoleledelse
Det betyder også, at fremtidens folkeskole skal luge ud i nytte- og meningsløse udenoms-aktiviteter på skolerne. Fokus og omdrejningspunkt må og skal omhandle kerneopgaven; den gode undervisning. De mange dokumentationskrav og stats- og kommunalt definerede projekter skal vige for tid og ressourcer til at styrke kvaliteten af kerneopgaven. Vi har derfor brug for politikere, forvaltningsledere og skoleledere, der har kerneopgaven som primært fokus og ikke tænker i ledelse, men i god skoleledelse ud fra kerneopgaven.

 

De mange dokumentationskrav og stats- og kommunalt definerede projekter skal vige for tid og ressourcer til at styrke kvaliteten af kerneopgaven
_______

 

Det er også værd at bemærke, at skolelederne oplever, at for mange kommunale aktiviteter er forstyrrende for deres virke, hvilket – bogstaveligt talt – fjerner lederne fra skolerne og lærerne, som ellers ofte ønsker, at ledelsen er tæt på og nærværende.

Med andre ord, så har vi brug for skoleledere. Ledelse må ikke blive et fag i sig selv, men må bero på det formål, som ledelsen faktisk skal sikre opfyldelsen af. Her er det værd at bemærke endnu et af lærerkommissionens fund, hvor denne pegede på, at kommunen skal give lederne mulighed for at udvikle deres ledelse ved at: sikre lederne et passende ledelsesrum og understøtte nærværende ledelse ved at sikre en fælles lokal forståelse for “det lange seje træk” i skoleudviklingen og i det daglige understøtte og, hvor nødvendigt, udfordre skoleledelserne.

Til sidst vil jeg slutte med Løgstrup. Han blev i kølvandet på den førnævnte forelæsning om skolens formål spurgt til, hvordan han, på daværende tidspunkt, forholdt sig til en formålsformulering, hvortil han svarede følgende: “Folkeskolens hovedopgave er at give eleverne del i den oplysning om deres tilværelse og den verden, der er givet med vor kulturoverlevering.” Vi må med andre ord retteligt huske, at vi i folkeskolen skal oplyse om tilværelsen og de sammenhænge, der er i vores fælles tilværelse.

I sin bog fra 1972: “Norm og spontanitet” skriver Løgstrup således: “Jo større sammenhæng, der er i vor tilværelse, desto mere meningsfuld og menneskelig bliver den.” Må fremtidens folkeskole være båret af formålsfokus, tillid til lærernes professionelle dømmekraft, meningsfuldhed og oplysning. Både for lærerne og eleverne. ◼

 

Fremtidens folkeskole skal luge ud i nytte- og meningsløse udenoms-aktiviteter på skolerne. Fokus og omdrejningspunkt må og skal omhandle kerneopgaven; den gode undervisning
_______

 

Kristoffer Høyrup Sørensen (f. 1987) er lærer og medlem af Aalborg Lærerforenings kredsstyrelse og Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse. ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen besøger 9. afgangsklasse på folkeskolen Midtskolen i Dalby på Midtsjælland, 18. marts 2021 [Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]

[1] dlf.org/service-menu/tal-og-analyser