Mitchell Dean, institutleder CBS: Spørgsmålet er ikke, om kapitalismen, økonomien og virksomhedsformer vil ændre sig, spørgsmålet er, hvordan og i hvilken grad vi kan forme den forandring

31.05.2021


World Economic Forum taler om ’The Great Reset’, og Financial Times kommer med forslag til, hvordan man kan ændre det finansielle system. Så selvom vi godt kan lide at tænke på Copenhagen Business School som noget helt særligt (og det er det), er der ikke noget særligt radikalt ved at ’genfortolke kapitalismen’ i vores tid.



Mitchell Dean, institutleder ved Copenhagen Business School, svarer på kommentar bragt i RÆSON 27. april: Nikolaj Bjørk om ny CBS-uddannelse: Årtiers evidens og forskning er kastet overbord, og det blinde øje vendes til kapitalismen som en mulig løsning på verdens udfordringer.

DE SENESTE PAR UGER har der været to debatindlæg, der stiller spørgsmålstegn ved, om CBS skal udbyde en såkaldt Minor (en valgfagspakke, der giver en specialisering) i ”Transforming Business and Organization to Build Sustainable and Democratic Economies”. Som institutleder for de akademiske medarbejdere, der underviser i disse fag, mener jeg, at svaret burde være åbenlyst.

På mit institut – Institut for Ledelse, Politik og Filosofi – er jeg stolt af at repræsentere en mangfoldig og forskelligartet gruppe af forskere og undervisere fra forskellige faglige discipliner og perspektiver indenfor jura, humaniora og samfundsvidenskaberne. Instituttets ansatte er ikke enige om alting, uenighed er essensen i et akademisk fællesskab. Men alle går ind for en kritisk videnskabelig og akademisk tilgang bygget på det fundamentale princip om akademisk frihed i både vores forskning og uddannelse. Akademisk frihed betyder ikke ’anything goes’ – langt fra. Forskere forventes at udgive deres forskning i fagfællebedømte internationale tidsskrifter af høj kvalitet for at vise, at de er helt på forkant med den viden og forskning, der er på deres felt.

 

I vores udbud af undervisning møder den akademiske frihed altså en proces, der sikrer akademisk kvalitet, en efterspørgsel fra de studerende og en evaluering af undervisningen
_______

 

Det er selvfølgelig også vigtigt, at der føres opsyn med den akademiske frihed i forhold til uddannelse, og at den er underlagt kvalitetskontrol. Igen er CBS langt fra at være ’anything goes’! Med sit ’matrix-system’ sikrer CBS dette gennem studienævnene, hvor der ikke bare sidder dygtige forskere, men også studerende. Studienævnene har en meget grundig og omhyggelig proces, der gennemgår og bedømmer fagene, også for at sikre, særligt i forhold til valgfag, at der er tilstrækkelig efterspørgsel blandt studerende. Der er såkaldte ’quality boards’ med studerende tilknyttet alle uddannelser, og obligatorisk studenterevaluering af indhold og undervisning på alle fag. Vi er altid interesseret i feedback fra de studerende og arbejder aktivt for at involvere dem i vores processer. I vores udbud af undervisning møder den akademiske frihed altså en proces, der sikrer akademisk kvalitet, en efterspørgsel fra de studerende og en evaluering af undervisningen.

På samme måde indeholder eksamensprocessen intern sparring for at sikre konsistens på og mellem fagene, såvel som et system af eksterne censorer fra både andre universiteter, men også fra det private erhvervs- og arbejdsliv, særligt i forbindelse med afsluttende projekter og karaktergivning. Der er således et kontrolsystem, der sikrer, at studerende har ret til deres egne synspunkter og interesser – såfremt de er velargumenterede og underbyggede selvfølgelig – og også opmuntres til at forfølge dem. Både instituttet og studienævnene vil hurtigt blive klar over det, hvis der er problemer med et fag eller modul, og de vil – og det sker – gribe ind i sådanne tilfælde.

 

Selvom vi godt kan lide at tænke på CBS som noget helt særligt (og det er det), er der ikke noget særligt radikalt ved at ’gentænke’ eller ’genfortolke kapitalismen’ i vores tid
_______

 

Hvad angår temaet for den kritiserede Minor, ”Transforming Business and Organization to Build Sustainable and Democratic Economies”, er spørgsmålet så, om CBS’s er rolle at udfordre forskellige måder at drive virksomhed på, at organisere sig på, at strukturere samfundsøkonomien på; eller rejse debat om ulighed i samfund, bæredygtighed, den ‘grønne omstilling’, og demokratisk indflydelse? Skal CBS vove at undersøge, hvordan kapitalismen og samfundsøkonomi forandrer sig? CBS har selv givet svaret i sin nye strategi. Her fremgår det, at visionen er, at ‘leverage global intellectual leadership to transform society and business by tackling challenges with curiosity, creative new ideas and collaborative engagement’.

Det akademiske personale, der har udviklet den nye Minor, må have læst CBS’s strategi grundigt igennem og tilstræbt at opfylde denne vision. Den nye Minor er således helt på linje med den strategiske retning, som vores universitet og direktion har sat, som er vedtaget af CBS’s bestyrelse, der inkluderer nogle af landets mest ansete erhvervsledere. Selvom vi godt kan lide at tænke på CBS som noget helt særligt (og det er det), er der ikke noget særligt radikalt ved at ’gentænke’ eller ’genfortolke kapitalismen’ i vores tid. World Economic Forum taler om ’The Great Reset’ og Financial Times kommer med forslag til, hvordan man kan ændre det finansielle system. Sågar selveste Harvard Business School, næppe en højborg for Leninistisk revolutionær teori, udbyder et kursus med titlen ’Re-Imagining Capitalism’.

Spørgsmålet er ikke, om kapitalismen, økonomien og vores organisations- og virksomhedsformer vil ændre sig. Vi ved, at de altid har ændret sig. Spørgsmålet er, hvordan de vil ændre sig, og i hvilken grad vi kan forme den forandring. Det er et fuldstændig legitimt videnskabeligt spørgsmål med høj politisk relevans. Politikere og politiske kandidater har naturligvis ret til at stille krav og spørgsmål til offentligt finansierede universiteter, men de har som bekendt også har deres egne dagsordener. På CBS er vores dagsorden at tilbyde forskningsbaseret undervisning af den højeste kvalitet med en høj grad af samfundsmæssig relevans. Denne Minor er en lille, men vigtig brik i realiseringen af vores mål og vores strategi. ■

 

Spørgsmålet er ikke, om kapitalismen, økonomien og vores organisations- og virksomhedsformer vil ændre sig. Vi ved, at de altid har ændret sig
_______

 



Mitchell Dean er institutleder på CBS ved Department of Management, Politics and Philosophy. Han har en ph.d. i sociologi fra University of New South Wales, og han er professor i Public Governance og tidligere Politics Research Director ved CBS og ligeledes tidligere professor i sociologi ved Macquarie University i Sydney, hvor han også var dekan ved afdelingen for the Division of Society, Culture, Media and Philosophy i otte år. ILLUSTRATION: Olieraffinaderi brænder materiale, der skaber tyk røg ved Cologne Shell, Rheinland, Tyskland. [FOTO: Via Www.imago-Images.de Benjamin Horn/Imago/Ritzau Scanpix]