Niels Christian Sauer: Velkommen til Den Sorte Skole version 2.0

05.04.2021

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter)

Da Undervisningsministeriet efter seks år med folkeskolereformen sidste år afleverede statusredegørelsen, kunne man ikke melde om succes på ét eneste af de mål, man havde sat ved reformens indførsel. I stedet er folkeskolen på vej til at blive en kontorarbejdsplads for børn med stadig mindre fællesskab.

Kommentar af Niels Christian Sauer

DA DANSKERNE I SLUTNINGEN af 50’erne endelig gjorde alvor af det opgør med Den Sorte Skole, som havde været på vej lige siden Grundtvig og Kold, skiftede folkeskolen grundlæggende karakter. Fra at være en slags opdragelsesanstalt, hvor børnene skulle læres op og rettes af som samfundsborgere, der kunne træde i nationens tjeneste, blev den et sted for lystbetonet udfoldelse, hvor børnenes livsduelighed skulle bringes til blomstring.

Ud røg det meningsløse terperi, øretæverne og skrækken for lærerne, og ind kom elevens motivation, de praktisk-musiske fag og hele paletten af fællesskabende oplevelsesaktiviteter: Skolekomedier, lejrskoler, ekskursioner, skole- og klassefester, forårskoncerter, musicals, sociale arrangementer omkring klasserne, skolekor, feriekolonier, fællesarrangementer med udefrakommende kunstnere plus alt det liv, der udspiller sig omkring skolebibliotekerne. Alt det, som voksne danskere typisk husker bedst fra deres egen skoletid og stadig tager for givet som en del af børnenes skoleliv.

Men sådan er det ikke mere. Uden at de voksne har bemærket det, er skolens fælles oplevelseskultur i disse år under afvikling. Den erstattes af en individuel præstationskultur, hvor børnene foretager sig stadig mindre i fællesskab. Dette sker til trods for, at flertallet bag skolereformen fra 2013 satte sig det udtrykkelige mål at skabe en skole med mere spændende og varieret undervisning med flere forskellige typer af aktiviteter og mere bevægelse.

 

Han er ikke længere så meget en lærer, der underviser, som en kontrollør, en bogholder og en vejleder
_______

 

Da reformen trådte i kraft blev der opstillet 26 succeskriterier , men da Undervisningsministeriet efter små seks år med reformen i januar 2020 afleverede den endelige statusredegørelse desangående, kunne man ikke sætte flueben ved et eneste punkt. På flere punkter var der ligefrem tale om tilbagegang.

Vi er i gang med at lave en folkeskole, hvor børnene det meste af tiden sidder – og jeg mener sidder – hver for sig i deres helt egen, lille osteklokke, hvorfra de kan se ud på de andre, men de har ikke mere så meget med dem at gøre. De arbejder med hver deres opgave på skærmen, og når de har løst den, går de videre med næste opgave, hver især i deres eget tempo og på hvert deres niveau.

Bøgerne er næsten helt væk. Læreren, der pga. en voldsom forøgelse af undervisningsmængden og andre nytilkomne opgaver ikke længere har tid til den enkelte elev, henter pædagogiske halvfabrikata på de digitale undervisningsportaler, skoleledelsen har valgt at tilkøbe. Han er ikke længere så meget en lærer, der underviser, som en kontrollør, en bogholder og en vejleder, der assisterer, når elevens opgaveløsning går i stå; for så vidt han kan nå det.

Der er nemlig til enhver tid i enhver klasse en gruppe af elever, der kun hænger på med det yderste af neglene og hele tiden skal holdes til ilden. De tilbringer en del af tiden med at vente mere eller mindre tålmodigt, alt imens den dygtige, selvkørende del af klassen ofte vælger at arbejde med opgaver, som i grunden er for lette for dem, men som de ved, de kan løse uden at skulle tilkalde den hjælp, der aldrig når frem. Hver enkelt elev præsenteres med jævne mellemrum for individuelt tilpassede, faglige mål, formuleret fra centralt hold og indpasset i de digitale undervisningsforløb.

 

Den særligt danske, verdensberømte klasselærerordning, som førhen var en selvfølge, er blevet nedtonet eller de facto sparet væk på mange skoler
_______

 

DEN INDIVIDUALISEREDE ARBEJDSFORM overlader det i praksis til den enkelte elev selv at holde dampen oppe, og den kobles med forskellige former for kontrol, testning og evaluering, hvor eleverne konstant bliver holdt op på deres personlige indsats og præstation i forhold til de opstillede mål. De pålægges at foretage rutinemæssige vurderinger af sig selv ud fra spørgsmål om, i hvilken grad de selv vurderer, at de har nået dette eller hint mål. Undertiden sættes de små til at uddele smileys til hinanden ud fra sociale parametre.

De sættes til at skrive logbøger, hvor de løbende forventes at beskrive deres skolearbejde, og de såkaldte ’elevplaner’ fungerer i realiteten som karakterbøger, hvor deres præstationer beskrives summarisk fag for fag. Det hele samles på den digitale læringsplatform, som kommunen har tilkøbt, og som ideelt set skal holde samling på hele elevens skoleliv, men i realiteten er fyldt med unødvendig information, der sjældent læses af nogen. Som kronen på værket har man for et år siden introduceret det seriøst dysfunktionelle it-system Aula.

Samtidig har man øget klassekvotienterne sådan, at omkring en tredjedel af alle folkeskolens elever i dag befinder sig i klasser med 24 elever eller derover, og mange skoler har ophævet de fælles frikvarterer og giver i stedet den enkelte klasse pause efter behov. Der er ikke så meget gang i boldene, tagfatlegene og sjippetovene i skolegårdene som før. Klassens time, der tidligere var et åndehul, som klassen selv kunne disponere over, er for længst væk. Mange klasser splittes op i hold efter fagligt niveau, ofte helt ned i indskolingen og undertiden på tværs af årgangene, hvorved de tunge elever fra 3. klasse sættes sammen med de kvikke elever fra 1. klasse og så fremdeles.

Den særligt danske, verdensberømte klasselærerordning, som førhen var en selvfølge, er blevet nedtonet eller de facto sparet væk på mange skoler og erstattet af en såkaldt kontaktlærerordning, hvor flere lærere deler en klasse imellem sig, sådan at de hver især kun har ansvar for en mindre gruppe elever. Følgen er, at ingen lærere længere har ansvaret for hele klassen og de dynamikker, der er på spil i klassen som helhed.

 

Hvem var det, der ville det her? Svaret er: Ingen! End ikke Bjarne Corydon, der i øvrigt stadig erklærer, at skolereformen er hans største succes som minister
_______

 

Klasserne skifter rutinemæssigt lærere på alle poster med få års mellemrum, og dertil kommer et kolossalt gennemtræk af lærere, løstansatte pædagoger og ikke mindst ikke-læreruddannede vikarer, som børnene dårligt nok lærer at kende, før de er væk igen. De dybe relationer mellem lærer og elev og mellem eleverne indbyrdes har trange kår. Når man forlader 9. klasse, hører man til de heldige, hvis man kun har haft en snes forskellige lærere.

SUMMA SUMMARUM: Velkommen til Den Sorte Skole version 2.0! Børnene kommer ikke længere i skole for at gøre og lære noget sammen med andre børn, få nogle oplevelser for livet, lære hinanden at kende, danne venskaber og have det lidt sjovt med hinanden. De kommer i skole for at præstere og avancere i deres individuelle karriereforløb, designet ud fra samfundets behov. Selvom vi kun lige har taget fat på det her, kan vi allerede konstatere en tiltagende forråelse i skolen, især hos de mindste elever, der lider under sekstimers skoledage i kæmpeklasser med efterfølgende lektier og et ambitiøst inklusionsprojekt, søsat ved lov i 2012.

Hensigten var at reducere de løbske udgifter til specialundervisning ved at beholde flere elever med særlige behov i almenklasserne i stedet for at sende dem ud i de rasende dyre specialforanstaltninger. I begyndelsen så det også ud til at virke, men de sidste par år er udviklingen vendt og virkeligheden i dag er stigende eksklusion af elever i vanskeligheder, mere pjækkeri i almindelighed og skolevægring, især blandt børn med vidtgående, særlige behov.

Hvem var det, der ville det her? Svaret er: Ingen! End ikke Bjarne Corydon, der i øvrigt stadig erklærer, at skolereformen er hans største succes som minister. Skolereformens erklærede hensigt var den stik modsatte. Hvorfor ender vi så et helt andet sted?

 

Fagministerierne er blevet skubbet til side af Finansministeriet, hvis mål har været at få skubbet professionerne, in casu lærerne, helt ud af de afgørende beslutningsprocesser
_______

 

Det korte svar er, at det gør vi, fordi hele forløbet ikke bygger på nogen form for skolemæssig faglighed med inddragelse af skolefolket, men på de principper for offentlig ledelse, der kom til landet i 80’erne fra Reagans USA og Thatchers England. Fagministerierne er blevet skubbet til side af Finansministeriet, hvis mål har været at få skubbet professionerne, in casu lærerne, helt ud af de afgørende beslutningsprocesser til fordel for akademisk uddannede generalister fra økonomiens og juraens verden. I deres verden er skolens oplevelseskultur noget sentimentalt, ustyrligt, humanistisk føleri, man ikke kan måle på; de vil have styring, outputmaksimering og accountability, og man må medgive dem, at operationen ser ud til at lykkes.

Om patienten overlever er til gengæld tvivlsomt. Spørgsmålet er, om befolkningen opdager det, inden det er for sent. Hvis det først lykkes at kvæle folkeskolens oplevelseskultur og gøre skolen til den kontorarbejdsplads for børn, Finansministeriet synes at have sat sig som mål, vil der om bare få år næppe være nok dygtige lærere tilbage med styrke til at genrejse den.

Omkring hver femte undervisningstime i folkeskolen varetages allerede i dag af ikke-læreruddannede, og læreruddannelsen leverer årligt kun omkring 1200 nyuddannede lærere, ud af hvilke hver sjette forlader jobbet indenfor det første år – sammen med omkring 4000 andre, der går på pension eller finder andre, mere attraktive græsgange. Sorte skyer tårner sig op på folkeskolens horisont.

Til gengæld ser vi privat- og friskolesektoren blomstre som aldrig før. ■

 

Sorte skyer tårner sig op på folkeskolens horisont. Til gengæld ser vi privat- og friskolesektoren blomstre som aldrig før
_______

 

Niels Chr. Sauer (f. 1950) var lærer i folkeskolen 1975-2016 og medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse 2000-2004 og 2008-2016.ILLUSTRATION: Afgangseksamen i matematik på Toftevangskolen i Birkerød, d. 19. maj, 2017 [foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix]