Sikandar Siddique om regeringens økonomiske reformudspil: Socialdemokratiet er ikke længere et rødt parti

08.09.2021

Man skulle tro, at en bare marginalt rød regering ville bruge den buldrende økonomi på at løfte de økonomisk udfordrede i vores samfund. Men med gårsdagens reformudspil for at få flere danskere i arbejde har regeringen én gang for alle slået klart fast, at der ikke er noget rødt tilbage i den socialdemokratiske rose.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Sikandar Siddique, MF og politisk leder for Frie Grønne

FØRST KRITISEREDE vi regeringen for ikke at være røde på grund af en udlændingepolitik, der er som revet ud af hænderne på DF. Så opdagede vi klimapolitikken, hvor man hellere vil lade planeten brænde end at lade klimasynderne – erhvervslivet – betale regningen.

Med sit seneste udspil har regeringen så én gang for alle slået klart fast, at der ikke er noget rødt tilbage i den socialdemokratiske rose – den er i stedet blevet til en sort rose af ikke-genanvendeligt plastik.

Man vil sænke dimittendsatsen på dagpengeområdet, så de unge kan betale for Arne-pensionen ved at blive smidt på arbejdsmarkedet med tvang, fordi erhvervslivet ikke er villige til at betale en ordentlig løn.

Tankegangen er rendyrket neoliberalisme, hvor virksomhederne skal have deres vilje, så de kan øge produktionen og dermed skabe økonomisk vækst. Når det kombineres med det tidligere socialdemokratiske arbejderpartis hang til arbejderisme – romantiseringen af at arbejde for arbejdets skyld – tegner der sig en dyster fremtid, hvor folk tvinges til at arbejde for overhovedet at kunne overleve. Den neoliberale drøm.

Knap en tredjedel vil hun skære fra de nyuddannedes dagpenge. En ydelse der i forvejen er på omtrent 13.500 kr. i måneden. Det er altså nogen af de mest økonomisk udsatte i samfundet, som regeringen forsøger at tvinge til at tage hvilket som helst job.

For en uge siden stod finansministeren og forklarede, hvor godt det går med økonomien, og hvordan vi kommet stærkt gennem coronakrisen – en krise der viste, hvor fleksibelt det er muligt at indrette folks arbejdsdag, uden det koster produktivitet – og man skulle tro, at en bare marginalt rød regering så ville bruge den buldrende økonomi på at løfte de økonomisk udfordrede i vores samfund.

Men i stedet for at pålægge det erhvervsliv, der fik milliarder og atter milliarder under selvsamme krise, at skabe mere fleksibilitet og bedre vilkår, giver regeringen erhvervslivet en ekstra hånd på bekostning af almindelige mennesker – endda de mennesker, der har mindst.

Statsministeren sagde stolt, at “arbejde ikke skal være lystbetonet, men det er da rart, hvis det er det nogle gange”, hvilket udover at være en yderst malplaceret udtalelse fra en person i så privilegeret position også er et ekko af de seneste ugers udmeldinger fra S. Det slår en tyk streg under, at der er hårdt brug for et nyt paradigmeskifte i dansk politik – denne gang på den økonomiske tankegang.

Økonomisk vækst som evigt og eneste mål skal på pension, for det fastlåser os alle i et hamsterhjul, der kører så hurtigt, at der er gået ild i vores planet. I stedet burde vi indrette en økonomisk model, der understøtter, at vi alle kan leve meningsfulde liv samtidig med, at vi respekterer naturens grænser. Men den arbejderisme, regeringen lægger for dagen, bringer os kun længere væk fra begge dele.

 

Udspillet cementerer, at det ikke skal være nemt at være minoritetsdansker
_______

 

Tvangsarbejde til minoritetskvinder
Vi ved, at unge minoritetsdanskere – særligt de unge kvinder – stormer frem på uddannelserne, og derfor er det da også påfaldende, at S nu vælger at gå efter de nyuddannede. Udspillet cementerer i hvert fald, at det ikke skal være nemt at være minoritetsdansker.

For oven i hatten kommer så forslaget om 37 timers aktiveringspligt, der ifølge Mette Frederiksens eget udsagn er rettet mod særligt kvinder med ikke-vestlig baggrund. Altså direkte diskrimination af en bestemt befolkningsgruppe. At forslaget blot er endnu et forsøg på at straffe minoritetsdanskere bliver tydeligt, når regeringen vælger at målrette forslaget. Forslaget i sig selv er udtryk for en helt skæv tankegang, hvor menneskers potentiale og evner er ligegyldige, mens tilknytning til arbejdsmarkedet er det eneste, der tæller.

Men selv hvis man køber ind på den neoliberale idé, er det umuligt at se formålet med blot at gøre det for en lille udvalgt gruppe. Tror regeringen på, at det vil få folk i rigtigt, lønnet arbejde, burde de gøre det for alle kontanthjælpsmodtagere, men det gør man ikke, fordi man godt ved, at det på ingen måde gør de her mennesker bedre rustet til arbejdsmarkedet.

Det er tvangsarbejde for en lille, i forvejen udskammet gruppe, som giver regeringen mulighed for at straffe de hjemmegående minoritetskvinder ekstra hårdt samtidig med.

Hvis regeringen havde bare en snert af venstrefløj tilbage i kroppen og samtidig en smule forstand på, hvordan den virkelige verden fungerer, ville de i stedet tale om, hvor vigtig en samfundsopgave de hjemmegående kvinder hver dag løser. I stedet for at straffe dem økonomisk og socialt, burde man se på, hvordan vi bedre kan værdisætte det kæmpe arbejde, de udfører.

“Socialt retfærdigt og økonomisk ansvarligt” kaldte Mette Frederiksen det nye udspil, da hun præsenterede det. Jeg vil sige præcis det modsatte. Det er et diskriminerende, skævvridende, samfundsundergravende og økonomisk dybt uansvarligt udspil.

Vælgerne sørgede for et rødt flertal ved sidste valg fordi: De er kloge nok til at forstå, Danmark ikke behøver at tænke i økonomisk vækst, men derimod har brug for omfordeling af den økonomiske velstand, vi allerede har. Derfor er det netop uansvarligt, at regeringen nu vil skære i dagpengene for hver fjerde dagpengemodtager, samtidig med at de allermest økonomisk udfordrede – dem på kontanthjælp, integrationsydelse og lignende – skal i tvangsarbejde med overhængende risiko for at blive trukket i ydelse.

Men i det mindste har Mette Frederiksen og hendes partifæller endelig smidt masken – Socialdemokratiet er ikke et rødt parti, og de bliver aldrig en del af venstrefløjen igen. Hverken på udlændinge-, klima-, eller den økonomiske politik. Måske det også snart går op for støttepartierne. ■

 

Det er et diskriminerende, skævvridende, samfundsundergravende og økonomisk dybt uansvarligt udspil
_______

 

Sikandar Siddique (f. 1986) er MF og politisk leder for Frie Grønne. Uddannet cand.comm., Roskilde Universitet. ILLUSTRATION: Officielt pressebillede [Foto: chris1million]