Trine Pertou Mach svarer Niels Westy: Amazons succes ville være umulig uden de offentlige institutioner og den infrastruktur, som resten af samfundet har betalt for

04.04.2021


Den såkaldte trickle-down-teori, som neoliberalister ynder at fremhæve, har slået fejl. Tesen om, at så længe rigmænd som Jeff Bezos har frie rammer, lav skat og uanede markedsvilkår til at tjene så meget som muligt, vil det automatisk afføde velstandsstigninger til de lavere indkomstgrupper, er forkert. Bl.a. derfor bekæmper man også fattigdom mere effektivt ved at reducere uligheden fremfor, som Niels Westy påstår, at satse på simpel økonomisk vækst.

Af Trine Pertou Mach, politisk chef, Oxfam IBIS

MILLIONER AF MENNESKER i særligt lavindkomstgrupperne har mistet job og livsgrundlag under coronakrisen, og over 200 mio. mennesker risikerer at blive skubbet ud i fattigdom i år som følge deraf. Menneskerettigheder og civilsamfund er under pres, og i alle dele af verden er mennesker blevet langt mere usikre på fremtiden.

I Ræson d. 19. marts kritiserer Niels Westy, blogger for Punditokraterne, Oxfam’s ulighedsrapport, der udkom i januar. Jeg kan konstatere, at Westy faktisk er enig med Oxfam IBIS i, at ”verden er fuld af uretfærdighed, fattigdom og undertrykkelse”, og at fattigdom er et problem for os alle, så måske er vi mere enige, end man kunne ane ved første øjekast.

Løsningerne er vi til gengæld uenige i. Niels Westy ønsker ren markedskapitalisme som løsning på fattigdomsbekæmpelse. Det er ingen nyhed; det er han efterhånden bare ret alene om.

Også før pandemien brød ud, havde de store udviklingsbanker fokus på, at hvis man ønsker fattigdomsbekæmpelse, er man nødt til at håndtere ulighedsproblematikken.

 

Niels Westy ønsker ikke at forholde sig til, hvordan uligheden påvirkes af den pandemi, der fortsat raser i store dele af verden, som gør millioner arbejdsløse
_______

 

Nu stemmer alle de store institutioner i sammen med Oxfam IBIS. IMF og OECD har for længst understreget, hvor store konsekvenser coronakrisen har for uligheden, og at vi risikerer at tabe en hel generation, hvis ikke vi gør en indsats for at bekæmpe den, når vi skal gentænke den økonomiske genopretning.

Og selv fra World Economic Forum lyder det, at det er strengt nødvendigt, at vi bevæger os væk fra neoliberalismen, når verden skal genstartes efter coronakrisen.

Niels Westy ønsker ikke at forholde sig til, hvordan uligheden påvirkes af den pandemi, der fortsat raser i store dele af verden, som gør millioner arbejdsløse, mens aktionærerne og boligejerne inkasserer historiske overskud. Men det er kontraproduktivt for vores fælles ideal: at få nedbragt fattigdommen og sikre værdige, frie liv for alle.

Der er en grund til, at Verdensbanken udarbejder fattigdomsscenarier for COVID-19-pandemien med udgangspunkt i, hvor meget uligheden kommer til at stige eller falde. De har vist, at ulighedsreducerende tiltag er mere effektive for fattigdomsbekæmpelse end økonomisk vækst. Hvis vi reducerer indkomstuligheden i alle lande med én procent om året, vil op mod 90 millioner færre mennesker være ekstremt fattige i 2030.

COVID-19 er således ikke en one-off, men et forstørrelsesglas på verdens eksisterende uretfærdigheder. Som Westy selv anerkender, er manglen på sociale sikkerhedsnet, dysfunktionelle statsstrukturer og begrænset adgang til sundhed med til at holde pandemien i gang og skubbe flere folk ud i fattigdom. Men disse mennesker var også på kanten af fattigdom før pandemien. At være en lægeregning eller en fyring væk fra sult er ikke at være undsluppet fattigdommens kløer, og det er naivt at tro, at markedskapitalisme er løsningen her.

 

Hvis Oxfam IBIS kun brugte fattigdomsmålet på 1,90 dollars om dagen, ville det betyde, at vi ikke talte 85 millioner mennesker, der ikke har råd til mad, med blandt de fattige
_______

 

De store internationale organisationer har fx for længst erkendt, at uhæmmet vækst ikke virker i sig selv, men at investeringer i mennesker gennem sundhed, uddannelse og sociale tiltag er vejen frem, hvis vi vil sikre en bæredygtig vækst og udvikling.

Ved Niels Westy, hvad brød koster?
Spørgsmålet kan virke polemisk, men er oprigtigt. Westy antyder, at vi skulle anvende et forvrænget fattigdomsmål, der tjener vores egen sag. Verdensbanken introducerede i 2018 nye fattigdomsmål baseret på landenes indkomstkategorier i erkendelsen af, at 1,90 dollars om dagen er et absurd lavt mål for fattigdom i mange lande. WHO vurderede i 2019, at 820 millioner mennesker lever med sultproblemer. Men med Verdensbankens 1,90-grænse lever ”blot” 735 millioner mennesker i ekstrem fattigdom. Hvis Oxfam IBIS kun brugte fattigdomsmålet på 1,90 dollars om dagen, ville det betyde, at vi ikke talte 85 millioner mennesker, der ikke har råd til mad, med blandt de fattige. I vores rapporter benytter Oxfam derfor Verdensbankens øvre mål for fattigdom på 5,50 dollars om dagen. Og for at sætte det lidt i perspektiv: En dagsindkomst på 5,50 dollars svarer til en indkomst på ca. 12.000 danske kroner. Om året.

Niels Westy beskylder Oxfam IBIS for cherry picking, men afholder sig behændigt fra selv at forklare, hvorfor global ulighed kan være en problematisk størrelse at analysere ud fra: Sker der velstandsstigninger i den fattigste del af verden – uanset hvordan velstanden fordeles på befolkningen – vil det se ud, som om uligheden falder i verden. Det siger bare ikke noget om, hvordan det står til inden for de enkelte lande. Groft sagt bliver den superrige elite global og går på tværs af landegrænser, mens fattigdom er et nationalt problem, landene selv må håndtere. At der kommer flere indiske milliardærer hjælper ikke den indiske bonde, der dårligt kan brødføde sin familie, medmindre man aktivt omfordeler.

 

Tesen om, at så længe rigmænd som Jeff Bezos har frie rammer, lav skat og uanede markedsvilkår til at tjene så meget som muligt, vil det automatisk afføde velstandsstigninger til de lavere indkomstgrupper, er forkert.
_______

 

Amazon er et billede på et sygt system, ikke et forbillede til efterlevelse
Westys afsluttende hyldest til virksomhedsejere som Jeff Bezos, der ejer Amazon og som udviser åbenlys konkurrenceforvridende adfærd, driver monopolvirksomhed og mangler grundlæggende respekt for arbejdstagerrettigheder, kan kun undre.

Flid og innovation skal selvfølgelig belønnes, men succesen bag Amazon handler om meget mere end det. Som alle større virksomheder ville Amazons succes være umulig uden de offentlige institutioner og den infrastruktur, som samfundet har bygget gennem generationer betalt af skatteydernes penge.

Men i stedet for at bidrage er sværvægtere som Amazon-stifter Jeff Bezos blevet rige ved at underminere det frie markeds spilleregler, undgå at bidrage til fællesskabet gennem skat og underbetale massevis af medarbejdere. Det har kunnet lade sig gøre, fordi systemet er ødelagt.

Den såkaldte trickle-down-teori, som neoliberalister ynder at fremhæve, har slået fejl. Tesen om, at så længe rigmænd som Jeff Bezos har frie rammer, lav skat og uanede markedsvilkår til at tjene så meget som muligt, vil det automatisk afføde velstandsstigninger til de lavere indkomstgrupper, er forkert.

Skattelettelser til de rige har ikke skabt øget beskæftigelse og fordeling af goderne. Tværtimod har de øget uligheden, fremgår det af et større forskningsprojekt fra London School of Economics. 

Niels Westy har al ret til at diskutere metodevalg, insistere på at vi burde ’tale om noget andet’ og droppe vores fokus på formuer. Men for Oxfam IBIS handler det om substansen og det faktum, at millioner af mennesker lever i dyb fattigdom, at det økonomiske system ikke virker tilstrækkeligt for det store flertal, men lader eliterne stikke af. Genopretningen efter COVID-19-pandemien skal skabe et system til gavn for de mange. Nu har vi chancen. ■

 

Niels Westy har al ret til at diskutere metodevalg, insistere på at vi burde ’tale om noget andet’ og droppe vores fokus på formuer. Men for Oxfam IBIS handler det om substansen og det faktum, at millioner af mennesker lever i dyb fattigdom
_______

 



Trine Pertou Mach er politisk chef i Oxfam Ibis og bl.a. tidligere leder af økonomisk udvikling og fredsopbygning i International Alert og medlem af Folketinget for SF. Hun er derudover forhenværende forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke. ILLUSTRATION: Protester mod manglende skattebetaling fra byens største virksomhed, Amazon, i Seattle, USA, 1. maj 2020. [FOTO: Jason Redmond/AFP/Ritzau Scanpix]