Brian Arly Jacobsen: Den nye regering spiller hasard med de unge og Danmarks fremtid

16.12.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

Det vil hverken gavne de unge, der mistrives, erhvervslivet, der søger højtuddannede unge, eller samfundet som helhed med en halvering af kandidatuddannelser. Tværtimod kan det blive dyrt på sigt.

Kommentar af Brian Arly Jacobsen, formand for DM Universitet

DET ER DYBT bekymrende, at den nye SVM-regering vil forkorte op imod halvdelen af kandidatuddannelserne, som det fremgår af regeringsgrundlaget ’Ansvar for Danmark’.

Hvis regeringen vælger at føre forslaget ud i livet, vil det ikke være at tage ansvar for Danmark, men et ansvarssvigt i forhold til at ruste både de unge og Danmark til fremtiden.

Vores samfund er dybt afhængigt af de dygtige akademikere, der kommer ud af 5-årige kandidatuddannelser, hvor de har mulighed for at fordybe og specialisere sig og oparbejde evnen til at løse komplekse problemstillinger. Det er den slags helstøbte kandidater, arbejdsgiverne har brug for.

Og det er den slags kandidater, der hvert år skaber en enorm værdi for Danmark. Alene i 2021 blev der skabt en værdi på 505 milliarder i de vidensintensive brancher, som er kendetegnet ved at have mange akademikere ansat. Det er en vækst, der gavner hele samfundet. Og erhvervslivet og særligt de videnstunge virksomheder har brug for fortsat at kunne rekruttere kompetente kandidater, hvis den vækst skal fortsætte, og hvis vi ikke skal risikere, at de i fremtiden placerer virksomhederne i andre lande.

 

Som det er blevet sagt af andre: Hvis du tror, at uddannelse er dyrt, så har du ikke prøvet uvidenhed
_______

 

Vores kandidater skaber en enorm værdi for vores samfund – og det er i øvrigt ikke noget, jeg skriver for at fremføre et eller andet argument om, at akademikere er bedre end andre grupper.

Der er brug for alle, og der er ikke noget modsætningsforhold mellem Produktions- og Vidensdanmark. Tværtimod. Produktions- og Vidensdanmark er hinandens forudsætning og ikke modsætning, som nogen – som Mattias Tesfaye har argumenteret for i sin bog ‘Kloge hænder’ – gerne vil fremstille det som. Jeg mener faktisk, at det er sammenhængen mellem viden og produktion, som gør Danmark stærkt. Og det er den viden, som regeringen sætter på spil, hvis den vælger at halvere en række af kandidatuddannelserne.

Og det ville være et tab på flere områder.

Udover et værditab for samfundet vil det betyde et videnstab for fremtidige generationer og dermed et videns- og dannelsestab for hele samfundet. Generationer vil fremover have en kortere uddannelse, og det vil betyde, at arbejdsstyrken har mindre viden og færre kompetencer. Det kan blive dyrt på sigt.

Som det er blevet sagt af andre: Hvis du tror, at uddannelse er dyrt, så har du ikke prøvet uvidenhed. 

Det tvivler jeg også på, at arbejdsgiverne er klar til at prøve. Erhvervslivet har på intet tidspunkt efterspurgt kandidater med mindre uddannelse. De har brug for kvalificerede kandidater med 5 års uddannelse. Ja, de er faktisk afhængige af dem for at få løst de opgaver, der skaber værdi og vækst for virksomhederne og for Danmark.

Og hvor kan vi se det? Ledigheden blandt akademikere, der er faldende, og hvert tredje privatansatte medlem af DM blev forsøgt headhuntet af andre virksomheder sidste år. Det er tydelige beviser på, at dygtige akademiske kandidater er eftertragtede, og det er en naturlig konsekvens af, at samfundet udvikler sig hurtigere og hurtigere og kræver, at de, der skal drive vigtige dagsordener som digitalisering og grøn omstilling, har den nødvendige viden.

Hvis regeringen står fast på at reducere længden af kandidatuddannelsen strider det mod enhver rationel politisk logik, hvis man ønsker at udvikle og fremtidssikre det danske samfund økonomisk og vidensmæssigt.

Samtidig stortrives mistrivslen, og det vil ikke gavne de studerende, at de fremover – med en halveret kandidatuddannelse – skal forsøge at lære det hele på den halve tid, for det kan ikke lade sig gøre. Det er uforståeligt, at regeringen vil lægge pres på en ungdom, der er presset nok i forvejen.

Målet med halveringen er at få dimittenderne hurtigere ud på arbejdsmarkedet, men den risikerer at få den stikmodsatte effekt, for hvordan vil en kandidat med 4 års uddannelse stå over for en med 5 års uddannelse? Med en kortere kandidatuddannelse vil vi uundgåeligt forringe de studerendes muligheder, og vi risikerer at skabe et a- og et b-hold, hvor arbejdsgiverne vil vælge de unge, der har brugt to år på at specialisere sig, og sukke efter flere dygtige kandidater. Vi risikerer en større arbejdsløshed blandt de nyuddannede, end der er nu.

Og hvilke unge vil overhovedet vælge en 4-årig uddannelse, når erhvervslivet vil starte med at ansætte fra øverste hylde, hvor kandidaterne med 5 års uddannelse står? 4-årige kandidatuddannelser vil blive dårligere end 5-årige, uanset hvordan man vender og drejer det. Både for de unge, for arbejdsgiverne og for Danmark.

Jeg ved godt, at vi står i en situation, hvor der mangler arbejdskraft på flere områder, men 4-årige uddannelser løser præcis ingen af de mismatch-problemer, Danmark står over for: Vi får jo ikke flere lærere, sygeplejersker, pædagoger – endsige faglærte – fordi vi laver dårligere universitetsuddannelser. ■

 

Det er uforståeligt, at regeringen vil lægge pres på en ungdom, der er presset nok i forvejen
_______

 

Brian Arly Jacobsen (f. 1968) er ph.d. og lektor i religionssociologi på Københavns Universitet samt formand for DM Universitet. Han forsker bl.a. i forholdet mellem politik og religion samt migration og religion.

Apropos denne artikel:

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise

Kenneth Øhlenschlæger Buhl: Det juridiske grundlag for at stoppe dansk våbeneksport til Israel er svagt

Klaus Krogsbæk: Krig og fred er hinandens forudsætninger, og freden er altid konfliktfyldt

Malthe Munkøe i RÆSONs nye trykte magasin: Den udsatte verden, vi lever i, stiller nye og udfordrende krav til vores politikere og erhvervsledere

Magnus Lund Nielsen i Bruxelles Briefing d. 16. april 2024: Migrationspagten vedtaget – Europæisk solidaritet eller værdiudsalg?