Carl Andersen (LA): Kun øget vækst kan finansiere Danmarks nye forsvar

29.04.2022


Et bredt politisk flertal bag regeringen frygter reformer – selv de borgerlige partier træder på bremsen. Kun LA tør sige det, som det er: Uden en gennemgribende skattereform, der øger væksten, er der på sigt simpelthen ikke råd til det forsvar, der skal sikre danskernes frihed.



Kommentar af Carl Andersen, folketingskandidat i Sydjylland (LA)

For første gang i årtier ser vi ind i en fremtid, hvor forsvars- og sikkerhedspolitik kommer til at spille en afgørende rolle. Det skal både vælgere og politikere forholde sig til. På verdenskortet vil Rusland tegne nye grænser – med det dyreste blæk i verden: Blod. Det er en øjenåbner for os. Fordi vi nu kan se, klart og tydeligt, at vores frihed intet er værd uden sikkerhed. Og at den sikkerhed beror på en stærk økonomi og militære alliancer.

Lad mig understrege: NATO er den altafgørende allierede for Danmark, og det skal vi hverken anfægte eller betvivle. Hvad vi til gengæld skal turde diskutere, er, hvordan vi skal få finansieret vores sikkerhed. Derfor skal næste valgkamp i allerhøjeste grad omhandle, hvordan vi styrker og fremtidssikrer vækst og velstand. Uden vækst er der ikke råd til at foretage de nødvendige investeringer i vores forsvar. Velstand er med andre ord forudsætningen for vores frihed og sikkerhed. Derfor er der brug for store reformer.

Det er i øvrigt skræmmende, at Danmark selv med det nye forsvarsforlig først når 2 pct. af BNP i 2033. Særligt når man betragter det forfald, det danske forsvar har lidt under i årevis – på trods af, at vi har en offentlig sektor med et budget på svimlende 1100 mia. årligt. Det burde få alle til at spørge sig selv, hvordan det dog kan tage 11 år at styrke danskernes frihed og sikkerhed markant.

 

Frihed kommer med en pris. Regningen er på vej, og vi er allerede bagud med betalingen. Desværre er der et politisk flertal – tværs over midten – som er bange for reformer
_______

 

FRIHED KOMMER MED en pris. Regningen er på vej, og vi er allerede bagud med betalingen. Desværre er der et politisk flertal – tværs over midten – som er bange for reformer. S, SF, EL og DF lever fortsat godt af det råderum, som er skabt af tidligere regeringers ansvarlige reformdagsordner. Udfordringen, når der skal reformeres, er, at det kan gå ud over nogen – og det vil de reformangste partier nødigt have.

Men faktum er, at vi ser ind i en fremtid, hvor færre skal forsørge flere. Samtidig er der uoverensstemmelse mellem borgernes forventninger til den offentlige service og det, den offentlige sektor faktisk kan levere.

I LA har vi netop fremlagt en gennemregnet 2035-plan, som sænker skatterne for 100 mia. kr., øger arbejdsudbuddet med 134.000 fuldtidsstillinger og øger Danmarks BNP med 129 mia. kr. (svarende til 6 pct.). Derudover giver den 18 mia. kr. ekstra til forsvaret med det samme, og vores elnet får et enormt løft opad.

Jeg mener, at vi bør diskutere en grundlæggende skattereform med det formål at skabe et langt mere transparent og overskueligt skattesystem, der fremmer incitamentet til at arbejde eller investere.

Skattereformer er et af de vigtigste værktøjer til at sikre fremtidig velstand. Analyser fra bl.a. Dansk Erhverv viser, at det især er inden for skatter og afgifter, at danske virksomheder har ringere rammevilkår end resten af verden, hvorfor vi har et akut behov for at gribe ind.

Pejlemærket skal være, at alle borgere skal opleve at få mere mellem hænderne. Skatten skal altså reduceres på den sidst tjente krone – men dertil skal skattesystemet fremme investeringer og begrænse forurening.

Det kan aldrig være rimeligt, at man skal forsørge andre, før man kan forsørge sig selv. Derfor bør de første 7.000 kr., der tjenes hver måned, være skattefrie. Derudover bør man afskaffe lappeløsninger som jobfradraget og i stedet indføre en ensartet skat på 40 pct. Simpelt og fair – fordi 40 pct. af en millionindtægt alt andet lige er et langt større bidrag til statskassen end 40 pct. af en arbejderlønning. Så kan det bedre betale sig at tage en ekstra vagt, acceptere højere ansvar og tiltrække udenlandske talenter. Samtidig skal det kunne betale sig at investere og skabe arbejdspladser. Derfor bør man sænke selskabsskatten til det lavest mulige, 15 pct., have én lav sats på aktier og udbytte (på 27 pct.) og afskaffe arveafgiften, da den især rammer de familieejede virksomheder. Det vil sikre, at flere økonomiske midler geninvesteres i virksomheder, som herved øger produktiviteten og skaber vækst og arbejdspladser. Skatter, der rammer investeringer og produktivitetsforbedrende tiltag er blandt de mest skadelige for velstanden – derfor er det problematisk, at Danmark har relativt høje kapitalskatter. Skattelettelserne skal bl.a. finansernes af en mindre offentlig sektor, men også af en ensartet CO2-afgift. Det er vigtigt at opretholde princippet om, at forureneren betaler, hvilket også fremmer en masse nye virksomheder inden for green tech og clean tech samt energieffektivisering, hvor Danmark har mange styrker.

DET MÅ OG skal være et borgerligt projekt at vise, hvordan det er muligt at efterleve Danmarks forpligtelser over for NATO uden at gå på kompromis med ambitionerne på skatteområdet. Desværre har det Konservative Folkeparti aflyst skattelettelser til fordel for forsvarsudgifter. Det er dybt godnat. Jeg mener, at vi bør spørge os selv, om vi har råd til at have et så dyrt og ineffektivt skattesystem, da det koster os vækst og velstand.

Da NATO-forpligtigelsen er bundet op på nationernes BNP, hænger vores velstand direkte sammen med vores sikkerhed. Jo rigere Danmark er, desto bedre materiel, uddannelse og udstyr kan vi give vores soldater. Kort sagt: At sikre danskernes frihed kræver øget velstand. ■

 

Det må og skal være et borgerligt projekt at vise, hvordan det er muligt at efterleve Danmarks forpligtelser over for NATO uden at gå på kompromis med ambitionerne på skatteområdet
_______

 



Carl Andersen (f. 1995) er cand.oecon.agro fra Københavns Universitet. Fhv. landsformand for Liberal Alliances Ungdom samt byrådsmedlem i Vejen Kommune. Han arbejder i dag som politisk konsulent i afdelingen for politik og analyse hos Dansk Erhverv. Han er derudover aktiv i Liberal Alliance som bl.a. folketingskandidat i Sydjyllands Storkreds og medlem af partiets Hovedbestyrelse. ILLUSTRATION: Dansk soldat under NATO-øvelse i Tyskland, 4. juli 2014 [foto: US Dept. of Defense/Markus Rauchenberger, U.S. Army]