Daniel Tidemann om forsvarsforbeholdet: Arrogancen på ja-siden kan koste dyrt på valgdagen

05.04.2022


Ja-siden dummer sig gang på gang, når den på nonchalant vis affejer kritikpunkterne fra nej-sigerne som konspirationsteoretiske og dumme. Man sætter politiske modstandere i bås og udstiller dem som uintelligente. Den cocktail af politisk polarisering og arrogance har historisk vist sig at koste dyrt, når der afregnes på valgdagen.



Kommentar af Daniel Tidemann

 Inden længe skal vi alle til folkeafstemning for at afgøre, om Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. For ja-siden kan det hurtigt lyde som en formsag at få danskerne til at gå i takt ned til stemmeurnerne og sætte et kryds i JA-feltet. Netop dén overfladiske tilgang til et historisk følsomt EU-dilemma kan dog vise sig at blive ja-sidens største problem.

Historien viser nemlig ubestrideligt, at man kan tvinge hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke. Både i 2000 og 2015 takkede danskerne således nej til afskaffelsen af henholdsvis euro- og retsforbeholdet. Hvis ikke ja-siden hastigt justerer sin argumentation, vil det gentage sig i 2022.

 

Det nytter ikke noget med en formulering, der indikerer, at et EU-forbehold, som det ser ud i dag, skulle være en blokade for europæisk samarbejde. Desværre er det netop dét, formuleringen på stemmesedlen insinuerer
_______

 

Senest kom det frem, hvad der d. 1. juni vil stå på stemmesedlen, når danskerne skal tage stilling, og den heftigt kritiserede ordlyd er som følger:

“Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”

Med dén formulering er det forståeligt, at der er opstået en uhellig alliance mellem Enhedslisten og Nye Borgerlige om at kritisere spørgsmålet for at være lige  farvet nok i retning af, at danskerne bør stemme ja. For hvem er egentlig imod europæisk samarbejde? Nok de færreste.

Det nytter ikke noget med en formulering, der indikerer, at et EU-forbehold, som det ser ud i dag, skulle være en blokade for europæisk samarbejde. Desværre er det netop dét, formuleringen på stemmesedlen insinuerer.

Anført af Søren Pind dummer ja-sidens Twitter-elite sig gang på gang, når den på nonchalant vis affejer alle kritikpunkterne fra nej-sigerne om stemmesedlens formulering som konspirationsteoretiske og dumme. Man sætter politiske modstandere i bås og udstiller dem som uintelligente. Den cocktail af politisk polarisering og arrogance har historisk vist sig at koste dyrt, når der afregnes på valgdagen. Ja-siden tabte i 2000. De tabte i 2015. Hvis ikke man skruer op for debatniveauet, vil man tabe igen d. 1. juni.

Måling på måling viser, at det er et smuldrende flertal, der bakker op om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Når resultatet skal bogføres d. 2. juni, vil ja-sigerne fortryde, at man ikke skiftede kurs.

EU-forbeholdene har alle dage været et følsomt emne for danske vælgere, og derfor kan det undre mig, at ja-siden stadig ikke har lært af de eklatante fejl, den begik i 2000 og 2015.

Politik må og skal handle om at vinde vælgernes gunst med veldokumenterede og saglige argumenter. Desværre for ja-siden kan arrogancen vise sig at blive endnu en streg i regningen for den EU-progressive del af det politiske landskab.

 

EU-forbeholdene har alle dage været et følsomt emne for danske vælgere, og derfor kan det undre mig, at ja-siden stadig ikke har lært af de eklatante fejl, den begik i 2000 og 2015
_______

 



Daniel Tidemann (f. 2000) er journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. ILLUSTRATION: Danske soldater under en militærøvelse ved militærbasen Rukla, 120 km. vest for Vilnius, Litauen, 17. juni 2014. [FOTO: Mindaugas Kulbis/AP/Ritzau Scanpix]