Jakob Lindell Ruggaard (EL): Venstrefløjens svar på Danmarksdemokraterne bør være progressive reformer, ikke tom retorik

27.07.2022

Danmarksdemokraterne skal ikke udfordres med snak, men med en konkret reformdagsorden, som omfordeler og forbedrer liv og arbejdsvilkår for arbejderklassen. Det ville give Inger Støjberg mulighed for enten at følge med – rykke til venstre, som hun har gjort på spørgsmålet om Arnepensionen – eller at afsløre, at hendes projekt er mere elitært end den del af arbejderklassen, hun appellerer til, er med på. Spørgsmålet er, om venstrefløjen og socialdemokraterne kan samles om sådan et projekt.

Tegn abonnement nu: Denne artikel bringes i RÆSONS KOMMENTARSERIE, der er uden for betalingsmuren og altså gratis at læse. Det er kun muligt at lave dette indhold gratis takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inklusiv de 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler på sitet hver uge). Klik her for at tegne abonnement

Kommentar af Jakob Lindell Ruggaard, strategisk-politisk rådgiver i Enhedslisten

Danmarksdemokraterne er allerede en politisk succes. Uden program, kandidater eller organisation står partiet allerede til omkring 10 pct. af stemmerne. Derfor begynder andre partier nu at trække fronterne til dem op, og lige nu lover det ikke godt.

Mest markant gik indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen i kødet på Inger Støjberg og anklagede hende for at have lagt stemmer til den centralisering, som hun nu bygger sit politiske projekt på at udfordre. At hun dermed ikke var troværdig. Et nobelt projekt. Rabjerg Madsen har fuldkommen ret. Men det er alligevel en farlig vej at gå. Den gruppe vælgere, som Inger Støjberg appellerer til, finder hende lysår mere troværdige end et socialdemokrati i begyndende politisk krise. Et socialdemokrati, som virker til at være løbet tør for politik, der kan forbedre disse vælgeres levevilkår.

Støjbergs følgere kender hende. De stemmer på hende, netop fordi hun repræsenterer det, de oplever som en oprigtig stemme for dem. For ”folk, som de er flest,” med Inger Støjbergs egne ord. Støjberg kan ikke besejres ved, at man oplister den endeløse række af tiltag, hun har støttet, der har skadet jyder og udkantsdanmark – hvor korrekt det end er. Hun skal besejres ved, at venstrefløjen præsenterer et reelt politisk projekt, som virker bedre for de brede lønmodtagergrupper end det, Inger Støjberg står for. Det burde også bestemt være muligt, hvis viljen er til stede. Det er endda sket før.

 

Nu lader det til, at meget af den politikudvikling, som var forberedt frem imod valget, er brugt op, og at midten og magten trækker hårdere i socialdemokraterne end ny retfærdig velfærdspolitik
_______

 

Forud for valget i 2019 foregik et massivt strategisk, analytisk og politikudviklende arbejde hos Socialdemokraterne. Det afslørede en stor gruppe vælgere, som generelt var overset i dansk politik. Folk med lange, hårde arbejdsliv uden for de større byer og uden universitetsuddannelse. En stor del af arbejderklassen, som hverken højrefløjen eller det neoliberale socialdemokrati under Corydon og Thorning havde gjort meget andet for end at forsure deres tilværelse.

Arne-pensionen var det ultimative symbol på, at socialdemokraterne var tilbage. De var klar med konkret politik, som ville komme disse folk til gavn. Klassisk rød retfærdighedspolitik – som samtidig udfordrede Dansk Folkeparti.

Nu lader det til, at meget af den politikudvikling, som var forberedt frem imod valget, er brugt op, og at midten og magten trækker hårdere i socialdemokraterne end ny retfærdig velfærdspolitik.

Det er farligt, for Støjberg forsøger netop at appellere til en del af den vælgergruppe, som Mette Frederiksen havde solidt fat i frem til valget i 2019.

Arnepensionen er for fattigt et svar til næste valg
Retfærdighedssansen er heldigvis veludviklet hos de brede lønmodtagergrupper i Danmark. De ønsker omfordeling, tryghed og et stærkt velfærdssamfund.

Det er godt nyt for venstrefløjen og socialdemokraterne. Vi kan vinde, hvis vi tør svare igen med politik, som helt konkret hjælper de mennesker, der slås for at få enderne til at mødes, rammes af arbejdsløshed og uretfærdigt lav løn. Det har Inger Støjberg nemlig intet af. Tværtimod går hun til valg på topskattelettelser, som er til gavn for den allerrigeste gruppe danskere i toppen af samfundet, og som vil flytte både penge og magt væk fra de samme ”folk, som de er flest”.

Danmarksdemokraterne skal ikke udfordres med snak, men med en konkret reformdagsorden, som omfordeler og forbedrer liv og arbejdsvilkår for arbejderklassen. Det ville give Inger Støjberg mulighed for enten at følge med – rykke til venstre, som hun har gjort på spørgsmålet om Arnepensionen – eller at afsløre, at hendes projekt er mere elitært end den del af arbejderklassen, hun appellerer til, er med på. Der er en grund til, at det var Kristian Thulesen Dahls velfærdsversion af Dansk Folkeparti, der ryddede bordet i det såkaldt ”gule Danmark”.

Spørgsmålet er, om venstrefløjen og socialdemokraterne kan samles om sådan et projekt. Eller om socialdemokraterne lader sig trække til højre af tumulten i blå blok – og i mangel på ny politikudvikling – i stedet for at lancere ny klassisk rød retfærdighedspolitik sammen med venstrefløjen.

Indtil videre tegner det ikke lovende.

Både statsminister Mette Frederiksen og flere socialdemokratiske MF’er har i forskellige variationer udtalt, at det næste valg bliver en ”folkeafstemning om Arne-pensionen”. Det giver på overfladen strategisk mening. Arne-pensionen har et massivt flertal bag sig i befolkningen. Og indtil for nyligt gik begge højrefløjens ledere, Jacob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen, ind for at afskaffe ordningen.

Men Arne-pensionen er for fattig og en blindgyde frem imod valget. Det er en populær, god og rigtig ordning, men den er indført, gennemført og i funktion. Samtidig er Arne-pensionen nu fredet af både Inger Støjberg og Jacob Ellemann-Jensen. Så det bliver meget vanskeligt at bilde vælgerne ind, at den reelt er i fare. At valget handler om den.

Vælgerne belønner (klogeligt) sjældent politikere for fortidens sejre. De stemmer på dem, som har det bedste projekt og stiller de vigtigste politiske resultater i udsigt for dem. De kommer ikke til at stemme rødt som tak for hverken coronahåndteringen eller Arne-pensionen. Men måske stemmer de rødt, hvis vi reelt viser vejen til at styrke det velfærdssamfund, de massivt bakker op om.

Venstrefløjens opgave er ny politik

Højrefløjen har ikke et reelt politisk projekt. Andet end skattelettelser i toppen måske. Men hvis venstrefløjen og socialdemokraterne svigter i at levere et konkret projekt, der reelt forbedrer vilkårene for almindelige mennesker, kommer valget til at afgøres af, hvem der retorisk mest troværdigt taler til ”folk, som de er flest” og deres retfærdighedssans. Her har Støjberg alle de gode kort på hånden, som hun mangler i konkret politik.

Venstrefløjen og socialdemokraterne skal lære af Arne-pensionen. Ikke ved konstant at minde vælgerne om den i taler og debatindlæg, men ved at bruge ordningens succes som skabelon for det næste store politiske projekt og komme i gang med at udvikle de landvindinger, der kan inspirere, begejstre og skabe håb i arbejderklassen. Som kan tilbyde folk bedre liv og et bedre samfund at stå op til, hvis rød blok vinder valget.

Loft over den stigende pensionsalder, som stadig truer masser af menneskers ret til en god pensionisttilværelse, og konkret udvidelse af velfærden med ret til gratis tandlæge og lægeordineret medicin finansieret af skat på de største formuer kunne være bud.

Alt andet er både for fattigt og en meget farlig vej at vælge ind i det kommende valg. ■
 

Venstrefløjen og socialdemokraterne skal lære af Arne-pensionen. Ikke ved konstant at minde vælgerne om den i taler og debatindlæg, men ved at bruge ordningens succes som skabelon for det næste store politiske projekt
_______

 

Jakob Lindell Ruggaard er strategisk-politisk rådgiver i Enhedslisten. Han er uddannet i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet og cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse fra Copenhagen Business School.

ILLUSTRATION: Inger Støjberg, daværende Danmarks udlændinge- og integrationsminister, interviewes på Christiansborg, 4 december 2018. [FOTO: Johan Wessman/News Øresund]