Jan Kristoffersen (Å): Corona har lært os, at mennesker er helt fantastiske til at omstille sig

27.01.2022


Det kritiske efterspil omkring proportionaliteten i nedlukninger og restriktioner skal nok komme, men dagen efter det officielt blev erklæret, at COVID-19 går fra at være samfundskritisk, til at være noget, vi skal leve med, vil jeg fokusere på det positive, og det vi kan tage med os videre.



Kommentar af Jan Kristoffersen

Næsten to år med nedlukning, og restriktionerne har været enormt opslidende for alle, og derfor må vi tage mere med fra de år, end banale spindoktor-erklæringer om, at vi kom igennem det, fordi vi stod sammen. Det kritiske efterspil omkring proportionaliteten i nedlukninger og restriktioner skal nok komme, men dagen efter det officielt blev erklæret, at COVID-19 går fra at være samfundskritisk, til at være noget, vi skal leve med, vil jeg fokusere på det positive, og det vi kan tage med os videre.

Læring nummer 1
Mennesker er helt fantastiske til at omstille sig. På en måned i 2020 blev afstand, mundbind og håndsprit en helt naturlig del af dagligdagen. Tomme gader efter klokken 22 og hjemmearbejde blev standard. Kroppen giver selv signaler om, at der mangler noget, hvis jeg træder ned i metroen uden et mundbind, og det føles underligt, hvis fremmede kommer for tæt på.

Men jeg ved også, at når jeg er på Roskilde Festival om et halvt år, har jeg vænnet mig til en verden, hvor der krammes og drikkes af samme flaske. Vi er gode til at få nye vaner, og den læring skal vi tage med os. For vi kan nemlig ændre adfærd, hvis vi skal. Og det bliver nødvendigt, hvis vi skal skabe en fremtid, hvor hverken kloden eller vi selv får stress.

Omstillingen til et bæredygtigt samfund, kræver noget af os allesammen, og de sidste par år, har lært os, at vi sagtens kan gøre det. Hvis vi vil.

Læring nummer 2
Naturen er en vild størrelse. Især når man blander den med mennesker og industri. Virus er en parasit, som har været her længe før, mennesket indtog kloden, og formentlig også vil være her efter. Og selvom vacciner virker og har været et godt redskab, er det vigtigste alligevel, at virus muterer og smitter mere i takt med, at den bliver mindre farlig for sin værtsorganisme. Umiddelbart logisk, at en virus lever længere og bedre, hvis ikke den slår sin værtsorganisme ihjel. Men også en fantastisk tanke, at det bare er sådan, natur og organismer fungerer. Og hvis mennesket lige nu opfører sig som en parasit på kloden, er det måske også vigtigt at holde sig for øje, at bæredygtige parasitter ikke slår sin værtsorganisme ihjel.

 

Det er ikke sidste gang, vi kommer til at blive truet på sundheden. Mennesket har oplevet epidemier før, og sandsynligheden for, at vi oplever en trussel mod folkesundheden igen, er større end stor med den måde, vi lever på
_______

 

Læring nummer 3
Det er ikke sidste gang, vi kommer til at blive truet på sundheden. Mennesket har oplevet epidemier før, og sandsynligheden for, at vi oplever en trussel mod folkesundheden igen, er større end stor med den måde, vi lever på. Vi skal derfor ikke bare forberede os på en mutation af COVID-19, men forberede os på en multiresistent bakterie. Brugen af antibiotika i landbruget globalt betyder, at det er et sandsynligt scenarie, at vi pludselig står med en bakterie, som ikke kan nedkæmpes med penicillin. Og vi har lige erfaret, at vi står med et sundhedsvæsen, som nok er standhaftigt, men som også er i fare for at blive væltet, hvis en virus sender mere end 1000 mennesker på intensiv. Vores sundhedsvæsen skal have en opgradering, der handler om meget mere end lønpakken. Det handler også om tid til kerneopgaven, og dybest set handler det om, at det skal være godt at arbejde for Danmark.

Læring nummer 4
Epidemiloven er utilstrækkelig og bør udformes sådan, at den er det sidste, der skal håndteres, næste gang vi står i en nødsituation. Tilbage i februar måned 2020 foregik der en stor magtkamp mellem Statsministeriet og Sundhedsministeriet som medførte, at epidemiloven, der var vedtaget i 2019 over en nat, skulle erstattes af en helt ny epidemilov, der gav den udøvende magt total kontrol over restriktioner og indskrænkninger i forsamlingsfriheden. Det var en fejl, der blev lappet med en ny lov, som nu lægger kontrollen hos Folketinget. En ændring med demokratisk vægt, men politikere bør – efter min mening – ikke håndtere epidemier. De bør håndtere landet, ligesom parlamentarisk kontrol ikke skal forveksles med parlamentarisk detailstyring af mindre væsentlige detaljer som fx antallet af tilladte gæster i en biograf. I en krisesituation vil jeg mene, det er afgørende, at der faktisk kan tages affære uden, at partipolitiske hensyn skal kunne forstyrre håndteringen af trusler mod dansk folkesundhed.

Faktisk er det sådan, at den epidemilov, der var gældende i efteråret 2019, havde en god fordeling af ansvaret mellem faglighed, politisk dømmekraft og praktisk håndtering. Der var en politisk vurdering af, hvornår noget var samfundskritisk på baggrund af en indstilling fra Sundhedsstyrelsen, og den praktiske håndtering var delegeret til regionale kommissioner med fagfolk som læger, dyrlæger, politi og beredskabsfolk. På den måde havde man sundhedsfaglige vurderinger af vira og sygdomme, politiske vurderinger af risiko og handlerum, og praktiske vurderinger af, hvad der kan lade sig gøre hver for sig. Faglighed, politik og praktik i balance. Hvis vi kunne få justeret loven, så den balance nås igen, vil det både være god læring fra de sidste to år, men også en fremragende sikring af landet mod den næste trussel mod folkesundheden. ■

 

Politikerne bør håndtere landet, ligesom parlamentarisk kontrol ikke skal forveksles med parlamentarisk detailstyring af mindre væsentlige detaljer som fx antallet af tilladte gæster i en biograf
_______

 



Jan Kristoffersen (f. 1974) er jurist, kandidat til Europa-Parlamentet, medlem af Skatterådet og politisk rådgiver hos Alternativet. ILLUSTRATION: Mennesker står i en lang kø til lyntest ved Filmbyen på havnen i Århus, 6. april 2021. [FOTO: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix]