Jens Weibezahn: Regeringen vil nu hurtigt væk fra fossil energi, men mangler en plan for den infrastruktur, det kræver

10.05.2022


Med sit nye udspil kræver regeringen mere grøn varme, gas og strøm. Det er en god plan, men klimaomstilling er en hydra, og de planlagte tiltag fører en række nye problemer med sig, som regeringen stadig mangler at adressere. Energieffektivitet og infrastruktur skal i fokus.



Kommentar af Jens Weibezahn

D 19. april fremlagde regeringen under titlen Danmark kan mere II sine planer for, hvordan den kan blive uafhængig af russisk gas. Allerede i dag er afhængigheden forholdsvis lav med kun 15 pct. af det samlede gasforbrug sammenlignet med lande som Tyskland og Italien med henholdsvis 55 og 40 pct. i 2021 – andelen er dog faldet siden krigens begyndelse. Gasforbruget i Danmark udgør 14 pct. af det samlede energiforbrug, mens det før krigen udgjorde 27 pct. i Tyskland og endda 42 pct. i Italien. Desuden indså Danmark allerede under oliekriserne i 1970erne, hvor skadelig ressourceafhængighed af andre lande kan være, og reagerede ved at arbejde for uafhængighed før de fleste andre vestlige lande. Indtil i dag har dette givet Danmark et forspring i klimaomstillingen, fordi uafhængigheden især har været drevet af udbygningen af vedvarende energikilder. Danmark har dog stadig lang vej at gå.

 

Ældre og dårligt isolerede huse kan ikke opvarmes effektivt kun med varmepumpe. Derfor bør den økonomiske støtte fra regeringen også afspejle den mulige reduktion af varmebehovet ved at isolere husene bedre
_______

 

At opsætte varmepumper er ikke nok
En af foranstaltningerne, der foreslås i udspillet, er udfasning af naturgas i varmesystemet og erstatning med fjernvarme, hvor det er muligt, og ellers elvarmepumper. Dette kan også betyde en udskiftning af gaskedler, der er installeret i de sidste år med billig gas, og som endnu ikke er afskrevet. For at fjernvarme kan blive et levedygtigt alternativ, skal energikilderne være bæredygtige. Selv om afbrænding af affald synes at være en ren løsning, er der også emissioner forbundet med fremstillingen af de produkter, som er blevet til affaldet, der bliver brændt. Danmark har stadig langt den største mængde affald pr. indbygger i Europa og har brug for at reducere dette betydeligt. Mere skal genanvendes, mindre skal brændes af; og vi vil få mindre fjernvarme.

At opsætte varmepumper de steder, hvor fjernvarme ikke er en levedygtig løsning på grund af lavere befolkningstæthed, har også sine ulemper. For nybyggede huse er det en god løsning, men ældre og dårligt isolerede huse kan ikke opvarmes effektivt kun med varmepumpe. Derfor bør den økonomiske støtte fra regeringen også afspejle den mulige reduktion af varmebehovet ved at isolere husene bedre. Derudover bør decentrale energiproduktionsteknologier som solfangere og solceller på bygninger blive en større del af løsningen. Dette er et stort set uudnyttet område, der også kan bidrage til at reducere belastningen på elnettene. For de resterende huse, der opvarmes med biogas, betyder færre kunder til gasdistributionsnettet også, at de eksisterende omkostninger til drift og vedligeholdelse af nettet skal finansieres af færre skuldre. Det skaber altså yderligere incitament til at skifte til elektrisk opvarmning.

Omstillingen kræver helt ny infrastruktur
Udspillet foreslår, at vi anvender indenlandske og europæiske olie- og gasressourcer som en løsning på kort sigt, hvis Rusland lukker for hanen. Men eventuelle nye investeringer i udvinding af fossile ressourcer betyder, at disse penge mangler i den vedvarende energiindustri, hvilket kan føre til såkaldte lock-in-effekter, hvor forældet fossil teknologi anvendes meget længere end ønskeligt. Løftet om at udfase olie- og gasproduktionen i Nordsøen og Østersøen inden 2050 er en prisværdig start, men for at nå klimaneutralitet i tide skal denne udfasning ske snarere før end senere.

Udspillet foreslår ligeledes at øge produktionen af biogas, men også dette er problematisk. Biomasse til produktion af biogas er en vedvarende ressource, men en stor del af den består af affald fra kødproduktion. Og for at nå 1,5-graders-målet skal kødforbruget og -eksporten reduceres betydeligt. Dette reducerer også biomassens potentiale.

Elektricitet fra solceller og vindmøller er i dag langt den billigste elkilde. Derfor er det kun rimeligt at øge ambitionerne på dette område. Regeringen foreslår, at elproduktionen fra solceller og vindmøller på land skal firedobles inden 2030. Men fordi vi har været for langsomme i udbygningen i de seneste år, kan der opstå mangel på ressourcer og arbejdskraft. Hvis den kortvarige stigning i efterspørgslen, som en markant udbygning ville medføre, kan håndteres, er Danmark i den bedste position til at blive en leverandør af grøn energi til hele Europa. Men med den store stigning i antallet af anlæg vil også Danmark i stigende grad stå over for problemer med offentlighedens accept, som der skal tages hensyn til. Et tilbageværende problem er de store mængder af metaller og mineraler, der er nødvendige – mange af dem skal importeres, hvilket bringer os i nye afhængighedsforhold.

Et elsystem hovedsagelig baseret på vedvarende energikilder, hvis produktivitet svinger, har endvidere brug for tilsvarende fleksibilitet, fx fra lagerløsninger, til når det ikke blæser, eller solen skinner. Regeringen mangler at lægge en plan for, hvordan den vil investere i sådanne løsninger.

I øvrigt skal investeringer i atomkraftprojekter – som nogle kommentatorer nu kræver – undgås. Teknologien er alt for dyr, problemet med atomaffald er fortsat uløst, og brændslet til reaktorerne har de samme problemer med importafhængighed.

Slutteligt er der brug for en omlægning af den offentlige transport, så den bliver elektrisk og kan reducere den individuelle biltrafik samt gøre indenrigsflyvninger overflødige. Denne omlægning udelader udspillet også.

Alt i alt er den nye pakke et stort skridt i den rigtige retning. Regeringen har indset, at vi har brug for hurtige investeringer i grøn infrastruktur. Der mangler dog mere fokus på den generelle reduktion af energiforbruget og på energieffektivitet. Der er stadig et stort hul, der skal lukkes i forhold til 2030-klimamålet. Nu skal regeringen i løbet af de næste par måneder fastlægge detaljerne for at vise, at planen vil leve op til sine ambitioner. ■

 

Regeringen foreslår, at elproduktionen fra solceller og vindmøller på land skal firedobles inden 2030. Men fordi vi har været for langsomme i udbygningen i de seneste år, kan der opstå mangel på ressourcer og arbejdskraft
_______

 


Jens Weibezahn (f. 1986) er postdoc på Copenhagen School of Energy Infrastructure (CSEI) på Copenhagen Business School (CBS). ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen og Klima- energi og forsyningsminister Dan Jørgensen på vej ind til pressemøde i Spejlsalen om regeringens reformudspil “Danmark kan mere II”, 19. april 2022 [FOTO: Jens Dresling/Ritzau Scanpix]