Militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen: Samarbejdet i Arktisk Råd skal genoptages, hvis klimaet skal reddes

27.04.2022

Selvom det lige nu virker utænkeligt, at nogen regering, politiker, embedsmand, forsker, analytiker eller anden repræsentant for et vestligt medlemsland af Arktisk Råd overhovedet vil indlede en dialog med Rusland, kan det i sidste ende blive nødvendigt at genoptage dialogen med alle medlemslande, også Rusland, for at rede verdenssamfundets største udfordring: klimaforandringerne.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Jens Wenzel Kristoffersen, militæranalytiker ved Center for Militære Studier

I en fælleserklæring den 3. marts 2022, som fulgte den russiske invasion af Ukraine, suspenderede syv af de otte medlemmer i Arktis råd deres deltagelse i rådet, dets underliggende organer og grupper og arbejdet heri midlertidigt:

‘The core principles of sovereignty and territorial integrity, based on international law, have long underpinned the work of the Arctic Council, a forum which Russia currently chairs.  In light of Russia’s flagrant violation of these principles, our representatives will not travel to Russia for meetings of the Arctic Council.  Additionally, our states are temporarily pausing participation in all meetings of the Council and its subsidiary bodies, pending consideration of the necessary modalities that can allow us to continue the Council’s important work in view of the current circumstances.

Og dermed ophørte al samarbejde på ubestemt tid. Et reelt kollaps af Arktisk Råds virke.

Og selvom det lige nu virker utænkeligt, at nogen regering, politiker, embedsmand, forsker, analytiker eller anden repræsentant for et vestligt medlemsland af Arktisk råd overhovedet vil indlede en dialog med Rusland, kan det i sidste ende blive nødvendigt at genoptage dialogen med alle medlemslande, også Rusland, for at rede verdenssamfundets største udfordring: klimaforandringerne. 

Der er derfor behov for at genstarte Arktisk Råd, og det kræver mod og beslutsomhed fra de nu selvsuspenderede lande i rådet, som er helt nødvendigt, hvis klimaet skal reddes.

 

Klimaforandringerne er kommet for at blive, som en konstant krigsførende modpart for den menneskehed, som har påført disse i form af mere end 150 års konstant CO₂-krigsførelse
_______

 

Det er ikke med klimaforandringerne, som det er med sikkerhedspolitikken. I sikkerhedspolitikken er der en tendens til at glemme fortidens grusomheder, når tid er gået og  sårene læget. Men når det kommer til klimaforandringerne læges sårene ikke efter fortidens synder. Klimaforandringerne er kommet for at blive, som en konstant krigsførende modpart for den menneskehed, som har påført disse i form af mere end 150 års konstant CO₂-krigsførelse.

Tre årsager til samarbejdets nødvendighed
Som FN’s Klimapanel, IPCC, i den seneste rapport fra den 27. februar 2022 har påvist, skal der handling til nu for at stoppe den globale opvarmning. Det kan ikke vente, og dermed er tid en anden størrelse end, når det kommer til at gøre bod for fortidens synder i konventionel krig.

Og for at vinde klimakampen må styrkeforholdet i forhold til klimaindsatserne ændres radikalt her og nu. I Arktis er der ikke råd til andet. Der skal der samarbejdes, såfremt klimaforandringernes indvirkning på regionen skal minimeres. Dette samarbejde ses bedst varetaget i et ikke militariseret forum, hvor forsvars- og sikkerhedspolitik holdes helt uden for Arktisk Råds område og virke. Netop det, at rådet ikke beskæftiger sig med militære forhold ses som den helt store styrke for fredeligt samarbejde. Netop her kan klimaforandringerne være den mulige katalysator for et nødvendigt og fredeligt samarbejde  post-Ukrainekrigen. Dette er der primært tre årsager til dette.

FOR DET FØRSTE er der behov for  post-Ukrainekrigen være behov for dialog, selv med Rusland, såfremt klimaforandringerne skal adresseres i forhold til hele den arktiske region. Det vil ikke nytte, at Rusland – med sit enorme arktiske territorium – er udelukket fra samarbejdet.

Arktis er det område i verden, hvor CO₂-udledning påvirker mest, hvor permafrosten tør i et omfang ikke set tidligere, med samtidig frigivelse af store mængder metangasser, som bidrager til en yderligere opvarmning af regionen. Dette må og skal adresseres, også i den russiske del af Arktis, såfremt de samlede mængder af drivhusgasser skal reduceres. Det gøres ikke uden Rusland. Blandt andet derfor vil det være nødvendigt, også efter krigen i Ukraine, at få genstartet Arktisk Råd og alle dets underliggende organer og arbejdsgrupper, hvor Rusland også er med. At udelukke Rusland herfra ville være det samme som ikke at adresse klimaforandringerne i halvdelen af hele det enorme arktiske område.

Herudover, er der i henhold til FNs ”Framework Convention on Climate Change”, som trådte i kraft i 21. marts 1994, en forpligtelse for de stater, som har ratificeret konventionen, herunder Rusland, samt de øvrige permanente medlemmer af Arktisk Råd, til at gøre noget ved klimaforandringerne: “Each of these Parties shall adopt national policies and take corresponding measures on the mitigation of climate change, by limiting its anthropogenic emissions of greenhouse gases and protecting and enhancing its greenhouse gas sinks and reservoirs.”  Uanset krigen i Ukraine. For klimaet kan ikke vente og dermed heller ikke de nødvendige tiltag til at holde temperaturstigningen under 1.5°C.

Kollapset i Arktis Råds samarbejde er derfor problematisk på flere områder. Dels fordi en suspendering af samarbejdet i Arktisk Råd i højere grad bygger på Arktisk Råds medlemslande markering og afstandstagen til Ruslands ageren og brud på internationale konventioner og love, end en egentlig modvilje mod at samarbejde om tiltag til imødegåelse af klimaforandringerne.

FOR DET ANDET er Arktisk Råd og dets underliggende organer og arbejdsgrupper det eneste arktiske forum, hvor dialogen er baseret på et konsensussamarbejde, og hvor forsvars- og sikkerhedspolitik ikke indgår som et agendapunkt på mødernes dagsorden. Rådet, med dets sammenlagte 48 lande, permanente deltagere, arbejdsgrupper og observatører, spænder vidt i dets arbejdsområder og indhold. De forskellige programmer omfatter alt lige fra konkrete forureningsindsatser, rapporter om arktiske miljø- og klimaforhold, vurderinger og samarbejde om arktiske biodiversitetsforhold, samarbejde om akutte forureningsproblematikker, eftersøgning og redning, det nukleare beredskabsområde samt natur katastrofer, samarbejde om beskyttelsesstrategier for bæredygtig udvikling af marine arktiske områder, udvikling af redskaber som kan styrke en bæredygtig politiks, økonomisk, social og kulturel udvikling med respekt for folks rettigheder m.m. Dertil kommer, at Arktis Råd er et vigtigt organ for udfærdigelse af vigtige, bindende aftaler om internationalt samarbejde indenfor forskning, forureningsbekæmpelse og beredskab til bekæmpelse heraf, samt indenfor Maritim Eftersøgning og Søredning.

Dermed er Arktis Råd og dets organer lige så meget et forum for dialog, som det egentlig er et forum, som skal føre til konkrete tiltag mod klimaforandringerne. Dette sker i langt højere grad i det etablerede Conference of Parties (COP) samarbejde.

Og netop dialogen i en skrøbelig region er vigtig. Holder den først op i Arktis, vil der være en mulighed for, at de nødvendige tiltag, som skal igangsættes på regerings- og landeniveau også holder op. Samtidig vil en vigtig moniterings- og rapporteringsenhed i forhold til klimaforandringerne også risikere at lide skibsbrud. Alene af denne grund er det vigtigt at holde sammen på Arktis Råd og alle dets organer og arbejdsgrupper, selv i en tid, hvor formandskabslandet overtræder international lov på alle tænkelige områder i krigen i Ukraine. Foruden denne dialog forstummer al samarbejde til skade for netop denne sårbare region, og det kan ingen være tjent med.

FOR DET TREDJE er den arktiske region det område i verden, ud over Antarktis, som betyder mest for klimaforandringernes udvikling og dermed også  resten af kloden. Derfor er det også tvingende nødvendigt, at der fortsat samarbejdes om tiltag til at nedbringe temperaturstigningerne, som følge af drivhusgasudledningerne (GHG), i forsøget på at holde de globale temperaturstigninger under 1.5°C. Og da samarbejde er det eneste, der kan formindske GHG-udledninger er det at stoppe et samarbejde i det eneste råd som findes ikke en option for regionen.

Vil det være muligt at etablere et samarbejde uden Ruslands deltagelse? Teoretisk kunne rådet, dets organ og underliggende arbejdsgrupper vælge at mødes uden Ruslands deltagelse. Rusland ville naturligvis protestere højlydt og på ingen måde blot acceptere dette. Det ville samtidig ikke gavne, nok en af de få eneste muligheder, der eksisterer for fredeligt samarbejde med Rusland xxok? ville samtidigt være destruktivt for regionen i det lange løb.

Fred kommer, men klimaet venter ikke
Da Arktis og klimaforandringer i Arktis ikke lader vente på sig, er et fortsat samarbejde i Arktisk Råd og dets underliggende organer fortsat nødvendigt, hvilket en suspendering for øjeblikket umuliggør. Derfor er spørgsmålet, hvordan man fortsat kan samarbejde i regionen uden nødvendigvis at acceptere Rusland ageren og færden.

Her kunne en mulig løsning være, at de de syv øvrige medlemslande deklarerede en genoptagelse af samarbejdet, under indsættelse af et midlertidigt formandskabsland, og midlertidig suspendering af russisk formandskab, med henvisning til Ruslands krigsførelse og ageren i Ukraine med brud på international lov, konventioner og internationale principper for fredeligt samarbejde og den regelbasered verdensorden. Samtidig ville dette kræve en midlertidig suspendering af Ottawa-erklæringens konsensusprincip, hvilket igen kunne begrundes med Ruslands ageren over for et frit land. Begrundelse skulle samtidig rodfæstet i klimaforandringernes betydning for kloden og behovet for at gøre noget ved dette.

Dermed ville rådet, med flertalsvedtagelse, kunne udstede en midlertidig suspendering af Ruslands formandskab og deltagelse. Rådet og dets syv andre permanente medlemslande, underliggende organer og arbejdsgrupper ville dermed kunne arbejde videre på de tvingende nødvendige agendaer, som behandles i alle rådets instanser. Ikke mindst de arbejdsgrupper som behandler klimaforandringerne – men også i de andre arbejdsgrupper som varetager og arbejder med en særdeles klimatisk skrøbelig region.

Dette ville samtidig betyde, at netop klimaforandringerne kunne blive den katalysator for videre samarbejde i regionen, som er så tvingende nødvendig. Samtidig ville klimaforandringer være den katalysator som igen, post Ukraine-krigen, kunne invitere Rusland til en genindtræden i rådets arbejde.

Og det vil være nødvendigt, fordi freden kommer på et tidspunkt. Alle krige ender i sidste ende med fred, og den vil også komme til Ukraine. Og når støvet har lagt sig og freden sænket sig, skal verden igen samles i dialog. Dette gælder også i det nu suspenderede råd i den Arktisk region. Det vil blot være et spørgsmål om tid. Den tid har klimaet ikke, og derfor er et samarbejde fortsat være nødvendigt, også uden Rusland. ■

 

Klimaforandringerne er kommet for at blive, som en konstant krigsførende modpart for den menneskehed, som har påført disse i form af mere end 150 års konstant CO₂-krigsførelse
_______

 

Jens Wenzel Kristoffersen forsker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, hvor han senest har forsket i klimaforandringer og dets betydning for dansk forsvar. Han er uddannet søofficer, generalstabsuddannet fra Forsvarsakademiet og cand.mag. i Afrikastudier ved Københavns Universitet med speciale i risikovillighed i danske stabiliseringsindsatser i Afrika. ILLUSTRATION: Luftfoto af røg, der stiger fra skovbrænde, som Rusland er plaget af grundet usædvanligt høje temperaturer, udenfor byen Berdigestyakh, Sakha, Sibirien, 27. juli 2021. [FOTO: Dimitar Dilkoff/AFP/Ritzau Scanpix]