Monica Lylloff: Regeringen har fremlagt et udspil, der sikrer en fortsat deroute på handicapområdet
24.05.2022
Med regeringens nye udspil har social- og ældreminister Astrid Krag forspildt en historisk mulighed for at gøre op med årtiers svigt af mennesker med handicap. Udspillet indeholder ikke den nødvendige nødbremse, der kan stoppe den snebold, der ruller lige nu, og som bliver større og større for hver dag, der går uden en gennemgribende reform, der både tager fat i, hvem der træffer afgørelser, og hvordan området finansieres.
RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kommentar af Monica Lylloff
Vi mennesker kan i løbet af livet få et handicap. Det kan være en følge af sygdom eller ulykke, og det kan være medfødt. I Danmark har vi et velfærdssamfund, der skal holde hånden under denne situation og en lovgivning, der foreskriver, at et handicap kan blive kompenseret, så livet kan leves videre med lige muligheder. Det ser pænt ud, men virkeligheden er en anden.
Kort fortalt har kommunerne siden 2007 haft det fulde ansvar for at bevilge hjælp til mennesker med handicap, så de kan have de samme muligheder som mennesker uden et handicap. Siden 2013 har Ankestyrelsen omgjort en tredjedel af alle påklagede sager på området, og en stikprøve viste fejl i 58 pct. af sagerne.
Kommunerne overholder ikke gældende love og regler på området, og det betyder, at mennesker med handicap ikke får den hjælp, de har ret til. Det er dokumenteret af borgeres utallige vidnesbyrd, tal fra Ankestyrelsen og endelig har Rigsrevisionen med deres beretning i marts 2022 om forvaltningen af handicapområdet cementeret det.
Rigsrevisionens beretning konkluderer, at de tilbagevendende problemer på handicapområdet skyldes strukturen på området.
I august 2020 igangsatte social- og ældreminister Astrid Krag den evaluering, som skulle tage livtag med den manglende retssikkerhed på handicapområdet. Efter en ventetid på næsten to år, så resultatet af evalueringen dagens lys torsdag den 19. maj 2022 samtidig med regeringens udspil “Et liv med ligeværdige muligheder”.
Evalueringen og dermed også regeringens udspil bygger på præcis samme mangelfulde og upålidelige data, som er påpeget i Rigsrevisionens beretning.
Regeringens udspil bliver udlagt som strukturelle ændringer, der skal styrke det højt specialiserede socialområde i 2030. Ifølge udspillet vil mennesker med handicap få sikret den rette hjælp første gang med en specialeplan og med indførsel af en ny rådgivningsfunktion, som stiller viden til rådighed for kommunernes sagsbehandlere.
Ifølge regeringen skal alle opgaver forblive på kommunale hænder, dette på trods af, at regeringen ikke har afsøgt andre løsninger og ændringer. Man kan vel ligefrem kalde det tendentiøst
_______
Der er flere store problemer med regeringens udspil.
For det første lever udspillet ikke op til præmissen i regeringens forståelsespapir, nemlig en sikring af den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner. Ifølge regeringen skal alle opgaver forblive på kommunale hænder, dette på trods af, at regeringen ikke har afsøgt andre løsninger og ændringer. Man kan vel ligefrem kalde det tendentiøst.
Regeringen forsøger med fine vendinger at fortælle historien om, at sagsbehandlerne ude i kommunerne har været i vildrede og ikke haft tilstrækkelig viden til rådighed, hvilket skulle være årsagen til, at mennesker med handicap har måttet kæmpe for at få den hjælp, de har behov for.
Det lyder jo meget fint, men det er ikke korrekt.
Kommunerne har siden strukturreformen i 2007 haft tonsvis af muligheder for at hente viden, hvis sagsbehandlerne manglede den. For det første kan viden hentes hos VISO – Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. VISO blev etableret i 2007 med det formål at levere rådgivning på det sociale område og på specialundervisningsområdet og bidrager til, at den specialiserede viden kommer til gavn dér, hvor behovet er. Det er gratis for kommunerne at bede om denne rådgivning og viden.
Herudover kan der hentes viden hos samtlige handicaporganisationer og patientforeninger, og endelig er der meget viden at hente hos den enkelte borger, der i de fleste sager kan fremlægge mange erklæringer fra fagpersoner, der beskriver, hvilken hjælp, der er behov for.
Men kommunerne benytter sig ikke af det, selvom de har haft alle muligheder for det de sidste 15 år. På den baggrund kan der drages den konklusion, at det ikke har handlet om manglende muligheder for viden, men derimod om manglende vilje til at benytte sig af den.
Regeringen mener tilsyneladende, at alle problemer på handicapområdet vil være løst med en plan og nogle retningslinjer.
Det er illusorisk.
Kommunerne overholder ikke gældende lov, fordi det kan betale sig for dem at lade være. Ingen hjælp, ingen udgift og hertil kommer ingen konsekvens for kommunen. Når loven ikke overholdes, er der ikke den store tillid til, at en plan og nogle retningslinjer skulle blive startskuddet til den store kursændring.
Der er ingen strukturelle ændringer.
Endelig er der først udsigt til forbedringer på området i 2030. Mennesker med handicap skal altså vente otte år, før der måske er en effekt af planen og retningslinjerne. Det handler om voksne mennesker, der kun får bevilget hjælp til at komme ud af hjemmet 3 timer om ugen. Folk med sclerose vælger at få stomi for at slippe for uværdigheden og stress forbundet med toilettider, der ikke følger egne behov, men er fastsat af kommunen. Og hvad med de 45 pct. af landets ca. 20.000 børn med autisme, der lige nu ikke går i skole grundet manglende indsatser ude i landets kommuner.
Regeringens udspil indeholder ikke en nødbremse, der kan stoppe den snebold, der ruller lige nu, og som bliver større og større for hver dag, der går uden en gennemgribende reform, der både tager fat i, hvem der træffer afgørelser, og hvordan området finansieres.
Når børn, unge og voksne med behov for hjælp ikke får hjælpen i rette tid, opstår der ofte en form for sneboldeffekt. Mens tiden går uden den rette hjælp, bliver behovet for hjælp i alt for mange situationer kun større. Der opstår tillægsdiagnoser, arbejdsløshed, pårørende bliver syge af kampen for at få hjælp til deres familiemedlem, skilsmisseprocenten stiger og pårørende mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Dette ønsker regeringen tilsyneladende ikke at gøre op med til trods for indgående viden om situationens alvor, som blev understreget af Rigsrevisionens beretning.
Man efterlades derfor med tanken, at der hverken har været visioner eller ambitioner bag igangsættelsen af evalueringen. At det ikke har været andet end en syltekrukke, og at alle vidneberetninger fra mennesker med handicap, der er blevet fremlagt de sidste 2,5 år, og alle tal fra Ankestyrelsen samt Rigsrevisionens massive kritik preller af som vand på en teflonpande.
Social- og ældreminister Astrid Krag havde en historisk mulighed for at gøre op med årtiers svigt af mennesker med handicap og samtidig vende mistilliden til politikerne på Christiansborg.
I stedet har social- og ældreministeren fremlagt et udspil, der ikke sikrer andet end en fortsat deroute på handicapområdet.
Ministeren har dermed valgt at godkende og acceptere krænkelse af menneskerettigheder og et systemisk og politisk svigt af alle mennesker med handicap. Samtidig har hun skrevet under på, at hun ikke ønsker retssikkerhed og velfærd for mennesker med handicap nu og i fremtiden. For det er og bliver virkeligheden. Spørgsmålet er nu, om Folketingets øvrige partier vil se igennem fingre med det igen. ■
Regeringen mener tilsyneladende, at alle problemer på handicapområdet vil være løst med en plan og nogle retningslinjer. Det er illusorisk
_______
Monica Lylloff (f. 1978) er seniorjurist hos TT Advokater, forfatter til bogen SEJE MOR og medstifter af #enmillionstemmer. ILLUSTRATION: Monica Lylloff, eget pressefoto.
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
