Morten Messerschmidt (DF) om SVM-regeringens indvandringspolitik: Danskerne kunne med god ret forvente mere af Socialdemokratiet

19.12.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

Den nye regering erkender, at det er de snærende konventioner, som forhindrer de folkevalgte i at forsvare Danmark mod muslimsk migration. Men har den modet til at udfordre dem?

Kommentar af Morten Messerschmidt

HVORDAN KAN det være, at det er mink og ikke masseindvandring, muslimer og morderisk vold i bandemiljøet, som har domineret de seneste ugers debat? Naturligvis er løftebrud om at ville retsforfølge politikere og embedsmænd for et magtmisbrug, som førte til en panisk udryddelse pelsdyr og udslettelse af et helt erhverv, af betydning for befolkningens tillid til regering og embedsværk. Men vejer det virkelig tungere end årtiers brudte løfter om at ville forsvare Danmark imod at blive nedbrudt og undergravet af en indvandring, som er en plage for ethvert land i Europa?

For Dansk Folkeparti vil politikernes holdning til indvandring og islam altid være den målestok, hvormed vi vurderer deres værdi i forsvaret af Danmark og danskheden. Og målt med den målestok er det trykte grundlag for SVM-regeringen en skuffelse.

Planen om at behandle asylansøgninger i Rwanda ser ud til at blive sparket til hjørne og skal åbenbart lægges i hænderne på EU; men det er en sikker garanti for, at intet sker. Ligesom en fælles EU-asyl-politik heller aldrig bliver til noget.

Jeg er fuldt ud klar over, at det ville have været endnu værre, hvis Det Radikale Venstre havde fået plads i regeringen, eller hvis den havde været afhængig af Enhedslistens og Alternativets rødgrønne ekstremister. Men danskerne kunne med god ret forvente mere af et Socialdemokrati, som nu i årevis har brystet sig af at stå for en ”stram, men retfærdig” politik for indvandring.

Det er længe siden, at socialdemokraterne til sidst måtte indrømme, at antal betyder noget – især antallet af fremmede, som ingen grund har til at opgive deres patriarkalske stamme- og klankkultur, fordi stat og kommune uophørligt finansierer deres udanske vaner og opførsel og stort set aldrig griber til ophævelse af statsborgerskab og udvisning – den eneste straf, som gør indtryk i de kredse.

Vi plages ikke af thailandske, filippinske, polske eller ukrainske ungdomsbander. Der var god grund til, at Mattias Tesfaye som udlændinge- og integrationsminister for nu to år siden kom frem til, at der var brug for at sætte fokus på de muslimske, mellemøstlige og nordafrikanske lande: MENARP, som de benævnes.

Men det er ikke nok at sætte tal på problemerne. Vi skal også slippe af med de mennesker, som er skyld i dem. Og forhindre flere i at komme hertil.

Den nye regering indrømmer, at ”der også findes uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne og fortolkningen af dem. Der er f.eks. snævre rammer for at kunne frakende kriminelle udlændinge deres statsborgerskab og begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge, hvilket er en udfordring. Vi skal derfor være klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, således at deres negative bivirkninger minimeres.”

”Negative bivirkninger”? Det kan vist kaldes en underdrivelse. Men ja, vi har brug for at frigøre dansk lov og danske domstole fra de utidssvarende konventioner, som forhindrer vore folkevalgte i at tjene danskernes interesser. Vi skal kunne udvise kriminelle udlændinge og fratage dem det danske statsborgerskab, som de så uretfærdigt er blevet tildelt. Og vi skal kunne sætte foden ned ved grænsen, når det passer os, og uden at undskylde for at gøre det.

Det vil Dansk Folkeparti utrætteligt fastholde. Det var af samme grund, Dansk Folkeparti i sin tid blev oprettet, og det er også derfor, der i al overskuelig fremtid er brug for Dansk Folkeparti. ■

 

Planen om at behandle asylansøgninger i Rwanda ser ud til at blive sparket til hjørne og skal åbenbart lægges i hænderne på EU; men det er en sikker garanti for, at intet sker
_______

 

Morten Messerschmidt (f. 1980) er medlem af Folketinget og formand for Dansk Folkeparti.

Apropos denne artikel:

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde

Mød Historien: Stormagternes tid? Lørdag 7. september 10.00-17.30 med bl.a. Bo Lidegaard, Niels Bjerre-Poulsen, Katrine Stevnhøj, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen